Club300.dk - Artikler
a
  

Artikler
 
Tophejre på Ærø 17-08-2017 kl. 21:16

 TOPHEJRE AD, SØBYGÅRD ÆRØ MAJ 2017.

Dette er en udvidet og redigeret udgave af SU-beskrivelsen af tophejre set ved Søbygård på Ærø d. 25.-26.5.2017. Udvidelsen handler mest om andre observationer i løbet af de to dage på øen. Jeg håber hermed at kunne give et indtryk af de ærøske lyksaligheder.
D. 25.5.2017 tilbragte jeg morgenen ved Vitsø og Skjoldnæs på Ærø. Det havde allerede været en fin dag, som endnu en gang havde stået på ATLAS-arbejde i mine 2 små kvadrater på Vest-Ærø. Den syngende blåhals, som første gang dukkede op ved møllen i Vitsø i 2016, var tilbage. Næsten lige så sjælden var en syngende nattergal, som ikke yngler regelmæssigt på øen. Øens enlige par små præstekraver ved Vitsø og det eneste kendte ravnepar med 4 store unger ved Søby kom også i bogen. Skjoldnæs gav endnu en syngende nattergal i den lille by Haven – min første multi-obs af nattergal i snart 50 år på Ærø var hjemme. Ynglepar af husrødstjert ved en af gårdene og 11 syngende gulbuge på Skjoldnæs supplerede, sammen med min. 16 larmende gråstrubede lappedykkere ved Næbbet.

Udsigt over Vitsø fra Søbygård

Det skulle imidlertid snart vise sig, at dette kun var den spæde start på et par store Ærø-dage.
Kl. ca. 10.20 modtog jeg fra Erhard Ecklon, Svendborg, en sms, der gjorde opmærksom på, at en tophejre var blevet indtastet på fugleognatur.dk af Børge Ingolf Andersen. Det nøjagtige obs-sted var angivet ved en gård beliggende ud til Søby-landevejen. 5 minutter senere var jeg på stedet, som absolut ikke lignede et velegnet opholdssted for en tophejre. Jeg gættede på, at det nok var observatørens bopæl, og at hejren måske var set ved Vitsø, som ligger lige syd for landevejen.
Fra Vitsø’s østende har man et fint udsyn over den genskabte sø. Her var jeg ca. 1½ time uden at se noget til hejren. Til gengæld kom en kikkertbærende ung mand cyklende. At møde andre fuglekiggere i felten på Ærø er næsten lige så sjældent som at se en tophejre. På 50 år kan den oplevelse for mit vedkommende tælles på en hånd. Det viste sig at være Mikkel Bello Andersen. Jeg var vidende om, at Mikkel var på et helårskursus på Søby Mølle Kunsthøjskole, da han jævnligt havde indtastet sjove obs i DOF-basen, men jeg havde endnu ikke mødt ham her. Jeg orienterede ham om situationens alvor. Sammen så vi en overflyvende havørn og et par atlingænder, men stadig ingen tophejre.

Tiden var inde til at ændre strategi og søge mere præcis viden om fundet.
Mikkel cyklede tilbage til højskolen (som ligger et stenkast fra Vitsø), mens jeg kørte til Børge Ingolf Andersens bopæl 500 m fra højskolen. Her blev jeg venligt modtaget af finderen og hans kone (i parentes bemærket viste det sig, at jeg havde besøgt dem før sammen med en af mine venner fra Randers, som havde været kollega med konen). Det viste sig, at han havde været en flittig fuglekigger som ung. Han fremviste stolt sin gamle udgave af Europas Fugle med alle krydserne! Han kunne fortælle, at de havde set tophejren samme morgen ved den genskabte voldgravs-sø omkring Søbygård. Den gamle hertuggård ligger ca. 1 km fra deres bolig.
Afstandene er korte her, så 5 minutter efter at have takket for oplysningerne, stod jeg på Søbygårds P-plads. Jeg gik ad en sti syd om søen og allerede efter 100 m lettede Tophejren fra de høje træer, jeg gik iblandt. Den fløj lavt over til V-enden, hvor jeg lige var kommet fra og landede i kanten af søen mellem siv og småbuske.

 

Jeg ringede straks til Mikkel og gik langsomt tilbage mod P-pladsen. Hejren lettede igen og fløj retur til de første træer. Kort efter ankom Mikkel, og vi valgte sammen at gå ud til selve Søbygård, som ligger omgivet af høje stensætninger midt i søen. Herfra er der knap 100 m til stedet, hvor hejren var landet. Det varede da heller ikke længe før Mikkel fandt den siddende på en gren i et af de store træer. Herefter så vi sammen på hejren i ca. 1 time. Den blev både set siddende i træet, fouragerende langs søkanten og flyvende. Herefter kørte jeg tilbage til Børge Ingolf Andersen for at fortælle, at vi havde fundet hejren igen. Mikkel blev, og fik senere selskab af lokale Michael Larsen, som er en dygtig fuglefotograf, og de fik begge taget en del fotos af tophejren, hvoraf et par stykker kan ses på DOF-basen. På et tidspunkt så Mikkel den lette og flyve ned til Vitsø, som kan ses fra Søbygård. Den var dog tilbage ved Voldgraven om aftenen.
 

Søbygård

Dagen efter d. 26.5. startede jeg dagen tidligt ved øens sydspids, Vejsnæs Nakke, hvor en karmindompap sang smukt. Flere sivsangere sang ligeledes fra det lille vådområde Sjoen. Arten er for få år siden vendt tilbage som ynglefugl på Ærø efter mange års fravær.
Planen var igen at køre til Søbygård for at se tophejren. Men inden da ville jeg besøge det eneste tyndt dækkede Atlas-kvadrat på øen.
Turen gik ad småveje gennem Rise Mark og Olde Mark, hvor gulbuge og bomlærker sang flittigt. Op mod 20 gulbuge kom i bogen. Da jeg ved Københavns Lærerforenings ejendom i Olde Mark stod og nød et af de mange rørhøge-par (øens eneste almindeligt ynglende rovfugl), fik jeg pludselig øje på en slank kærhøg, som kom imod mig. Kl. 10.23 passerede den lige foran mig, lavt over markerne i fint medlys. Den kunnehurtigt bestemmes til en 2k steppehøg, sandsynligvis en hun. En smuk fugl med tydelig halskrave og lys ustribet underside. Nærmere beskrivelse kan læses på DOF-basen.
Steppehøgen forsvandt alt for hurtigt, så jeg satte mig i bilen og kørte af sted mod NV i et håb om at indhente fugle. Et håbløst ærinde. Vejene er her små og snørklede, flere af dem grusbelagte. Da jeg var nået til syd for Bregninge, opgav jeg. Jeg ringede til Mikkel for at bede ham om at holde øje med steppehøgen. Med kurs NV havde den retning direkte mod Vitsø og Søby Mølle, hvorfra der er en storslået udsigt over denne del af øen.
Kl. 10.52 da jeg lige har fået Mikkel i røret sker så et af disse magiske øjeblikke i ornitologiens historie: Forbi mig glider en næsten helt hvid kærhøg med sorte kileformede vingespidser. Blot 100 m nord for mig. Jeg er lige ved at tabe mobilen, da jeg straks er klar over, at det er endnu en steppehøg – nu blot en smuk gammel han. Jeg råber det til Mikkel – og afbryder for at se fuglen ordentligt i håndkikkerten. Alle detaljer kan ses på fuglen. Helt forrygende. Den flyver målrettet med typiske lidt stive vingeslag mod NV. Altså i også i retning af Vitsø.
Mikkel stod nu ca. 5 km fra mig i den rigtige retning. Det lykkedes ham at finde den gamle han steppehøg, som gled gennem bakkerne ned mod Vitsø. Ungfuglen var nok allerede forsvundet mod Als, den typiske rute for rovfugle, der trækker på langs af Ærø.
Der var dog også mulighed for, at steppehøgene kunne finde på at fouragere ved Vitsø inden videre færd. Det er før sket for steppehøge (fundet af Morten Müller). Jeg tog opstilling ved landevejen på sydsiden af Vitsø, hvorfra jeg kunne se Mikkel stå ved Søbygård.
Vi så desværre ikke mere til steppehøgene, som nok for længst var over alle bjerge og bakker. I stedet mødtes vi ved Søbygård, hvor tophejren endnu en gang kunne beundres. Den var også blevet set af Mikkel om morgenen, og kl. 14.00-14.30 blev den set af Freya og Henrik Mørup-Petersen, som var rejst fra Langeland for at se den. På DOF-basen ligger der fotos af fuglen også fra denne dag.
Et par forrygende Ærø-dage var slut. Ud over de mere sjældne fugle var dagene blevet krydret med flere overtrækkende flokke af bramgæs. Gulbugens talrighed på Ærø demonstreres af, at jeg i løbet af de to dage hørte 40-50 syngende fugle.

Beskrivelse:
En mindre og kompakt hejre med kort hals og forholdsvis korte ben.
Størrelse: Noget mindre end rørdrum, men nogenlunde samme kropsform.
Det meste af kroppen lys gullig/orange, lidt mørkere og lidt mere brunlig på ryggen. Lysere næsten rent hvid bug.
I flugt sås helt hvide vingeoversider og hvid hale i kontrast til mørkere ryg, krop og hoved.
Fuglen var i pragtdragt og havde lange nakkefjer, som var lyse med mørke kanter.
Ben lyse og rødlige.
Næb langt – lyseblåt med sort spids.
Øjne gullige.

Der var ikke i umiddelbar nærhed relevante arter til sammenligning, men der var en forfærdelig larm fra 28 gråstrubede lappedykkere i den lille voldgravs-sø.
Min erfaring med Tophejre: Dette var min første i Danmark, men jeg har set mange i 4-5 lande i Europa. Min felterfaring er ca. 52 år.
Dette var den anden observation af tophejre på Ærø. Første fund fra 19.5.1979: 1 rastende ved Gråsten Nor set af Carlo Klavsen, som bor i Ommel på Ærø og stadig af og til indtaster i DOF-basen. Før 2017 foreligger blot 10 fund af arten. I 2017 er der, ud over Ærø-fuglen, gjort 2 fund: 1 Filsø d. 21.5. og 1 Strøby på Bornholm d. 15.7.

Tophejre Søbygård d. 25.5.2017 (Foto: Michael Larsen)

 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home