Club300.dk - Artikler
a
  

Artikler
 
Zello, en helt ny verden 29-04-2018 kl. 15:27

Så kan du godt smide din walkie talkie ud!


Når man som birder ankommer til Skagen, og farer ud for at kigge på fugle, har det i de senere år, været helt påkrævet at man tændte for sin medbragte walkie talkie på kanal 2-10, så man kunne høre alle de birderes fugle meldinger.
Det har været en kæmpe fordel, og betydet at ”Nordstranden” lynhurtigt kunne meddele ”Grenen” , at der er en Hvidnæbbet Lom på vej, uden at skulle bruge kostbar tid på at foretage et telefon opkald eller (endnu langsommere) lave en birdcall eller birdalarm melding. Nu ser det imidlertid ud, som om en ny app til vores mobil telefoner, kommer til at overflødiggøre walkie talkie’erne!
 

Med app’en Zello kan du lave din telefon om til en walkie talkie. Download Zello indtast brugerid, telefonnummer, password og email. Du får en verificerings mail og skal så også lige verificere dit telefon nummer med en kode du får tilsendt en sms med.
Du går derefter ind og melder dig til f.eks. ”Skagen Birding” og vupti, kan du sidde hjemme i København eller Viborg og følge med i alle meldinger der bliver sendt i Skagen. Det er selvfølgelig sjovere, hvis du selv er i Skagen.


Min påstand er at vi kommer til at dumpe walkie talkie’erne helt, undtagen på steder med meget dårlig mobil dækning, som f.eks. Møn og Mandø, men tiden vil vise, hvor meget mobil dækning systemet Zello egentlig kræver.
Brugen af Zello er på meget kort tid eksploderet, og jeg har hørt om folk der er ankommet til Skagen og undret sig over den meget tavse Walkie Tallkie. ESM havde nær missede Gulbrynet Værling pga. dette, idet han i første omgang ikke var særlig velinformeret om fundet af denne art, på trods af at han var i Skagen. Heldigvis var han på plads anden gang den blev set.

Zello blev i første omgang indført i Rørvig af Knud Erik Strange. Derefter rejste Jørgen Hulbæk vanen tro til Skagen, hvor han introducerede systemet til Skagen folkene. Knud Pedersen kunne med det samme se det smarte i systemet, og satte Skagen Birding gruppen op. På få dage har denne gruppe fået +75 brugere!


Byd venligst ind! Jeg har ikke meget erfaring med at bruge Zello, så Club 300 brugere må meget gerne byde ind med fif, tip og tricks, kritik og ros af Zello.

 

Fordele ved Zello:

Uendelig lang rækkevidde.
Meget klar tale gengivelse.
Meget bedre dækning.
Mulighed for at genhøre meldinger, de lagres på din telefon.
Nemmere indstilling.
Mindre vægt, du har alligevel telefonen med.
En dims mindre der skal lades om natten.
Igen plaprende polske sømænd (som vi har meget ”glæde” af på walkie talkie i Skagen).

Ulemper ved Zello:

Måske lidt højere batteri forbrug på mobilen.
Står man mange mennesker sammen kommer melding lidt forskudt 1-2 sekunder gruppen
imellem.

Sendt 30-04-2018 Kl. 06:53
Rasmus Strack

Fedt Henrik.

Tænker dog at man fint kan bruge den på Mandø, så kommer beskeden når man får mobilkontakt tænker jeg.
Jeg har oprettet gruppen Birding Mandø.

Sendt 30-04-2018 Kl. 13:55
John Kyed

 Fint indlæg Henrik.

Jeg har oprettet kanalen, Thy Birding, i samråde med hhn og jja. Så velkommen på den hvis man gæster Thy området.

Jeg bruger iPhone og fik ikke meldingen om gulbrynet værling på zello, da jeg åbenbart havde fået lukket appen ned og ikke havde den til at køre i baggrunden. Så husk iPhone bruger at aktivere appen zello og have den til at køre i baggrunden, på den kanal i vil have melderne fra. Måske det kan afhjælpe de problemer jeg har hørt iPhonebrugere åbenbart har oplevet med zello systemet. Hvordan det er på Android mobiler håber jeg en bruger kan give svar på.

Sendt 30-04-2018 Kl. 18:36
Lars R. Pedersen

Ja, god melding Henrik!

 

Jeg bruger pt Android 8.0.0 og kan fint have både Skagen samt Hirtshals Birding-grupperne kørende i baggrunden, uden at det tilsyneladende koster ret meget strøm.

Hvis jeg har "sign'et out", kan jeg dog ikke (lige umiddelbart) finde og afspille de meldinger som er kommet, mens jeg har været væk. Så det kan nok være en fordel at være på og skrue ned/slukke for lyden (medielydstyrke på min Sony, som kun skruer ned for Zello, ikke mobilopkald og alarmer) hvis man fx er på job eller i andre "lydløs-krævende"-situationer - og senere afspille Zellomeldingerne med lyd på.

Man kan jo også tale sammen som enkeltpersoner (så hut jeg visker ved at "add to contacts" osv) uden at alle i fx Skagengruppen kan lytte med - og der finder man ud af, at app'en som "ægte walkies" kun tillader envejskommunikation - så det kan være en fordel at sige fx "Over and out", når man er færdig med at tale og slipper den orange knap

Sendt 30-04-2018 Kl. 21:40
Jørgen Kabel

Hvis man ikke lige ønsker at lytte med i "real time" eller bare ikke vil forstyrres i en periode, stiller man app'en på "busy", derved modtager men stadig meldingerne og kan aflytte dem senere.
Det samme gør sig gældende hvis man sætter sin mobil på lydløs.

Sendt 01-05-2018 Kl. 22:02
Jakob Engelhard

Så har jeg lige oprettet "Gilleleje birding"

Sendt 01-05-2018 Kl. 22:05
Jakob Engelhard

Så har jeg lige oprettet "Gilleleje birding"

Sendt 06-05-2018 Kl. 15:05
Jakob Engelhard

 Så har jeg oprettet " Birding havfugle Sjælland",,,,til havfugledagene.

Sendt 07-05-2018 Kl. 15:44
Tommy Kaae

 Lige et opklarende spørgsmål, når man melder ud kommer det så ud på alle de kanaler, man er logget på? Så man fungerer, som en “russisk sømand”? 

Sendt 08-05-2018 Kl. 21:42
Troels Leuenhagen Petersen

Hej Tommy

Jeg har lyttet med på Zello i et par dage (det er faktisk enormt morsomt), men har endnu ikke afprøvet det selv. 

Dog kan jeg se, at man skal gå ind på en kanal for at få adgang til optage/afsende-knappen, og dermed må det altså kun være dén kanal, man sender ud på. 

Og ja: alt andet ville da være tosset. 

TLP

Sendt 08-05-2018 Kl. 22:14
Tommy Kaae

 

Sendt 08-05-2018 Kl. 23:44
Stinne Aastrup

 Jørgen Kabel. Jeg kan skisme ik' finde den "busy" på min app.
Kan du på en eller anden måde forklare mig det;-).Har Iphone.

Sendt 09-05-2018 Kl. 08:07
Frank Desting

 Hej Stinne,

 

Tryk på Avaible og vælg busy.

 

Vh

Sendt 11-05-2018 Kl. 07:42
Frank Desting

 Birding Herlev lokalområde, som dækker fugle og naturobservationer fra Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen mv. er oprettet :-) //FDE

Sendt 12-05-2018 Kl. 08:35
Michael Delpierre

 Hvordan opretter man en ny gruppe i sit lokal område, når man er oprettet som bruger.??

 

Sendt 12-05-2018 Kl. 13:37
Rasmus Strack

Man går ind på sin profil vælger 'Channels' og trykker på + i højre hjørne

Mvh Rasmus

Sendt 13-05-2018 Kl. 11:39
Michael Delpierre

 Tak Rasmus 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home