Club300.dk - Shop, handelsbetingelser
a
  

club300.dk shop
 
Handelsbetingelser

Omfang
Nærværende handelsbetingelser er gældende for alle køb der foretages i club300.dk shop. Alle varer til danske adresser distribueres med Post Danmark og tillægges fragtomkostninger. Skal der leveres udenfor Danmark, skal du skrive til os på shop@club300.dk, så vi kan aftale pris og levering separat.

Sådan handler du i club300.dk shop
Varer udvælges til indkøbskurven ved at klikke på knappen 'Køb'. Udvalgte varer kan efterfølgende justeres/fjernes fra indkøbskurven.

Herefter klikker du på 'Bestil varer', skriver dit navn, leveringsadresse og email og acceptere handelsbetingelserne. Du vil herefter modtage en ordrebekræftelse pr. mail.

Priser
Alle priser er angivet i danske kroner, inkl. moms. Fragtprisen er afhængig af de varer, der bestilles. Fragtprisen vises i indkøbskurven.

Betaling
I ordrebekræftelsen, som du har modtaget pr. email, oplyses et reg. nr og konto nr., hvortil ordrebeløbet skal indbetales. Du skal angive ordre nr. ved indbetaling. Når indbetaling har fundet sted betragtes handlen som gennemført, og varerne sendes til dig.

Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret. Det betyder at du kan fortryde dit køb i op til 14 dage efter at du har modtaget varerne.

Fortrydelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor du får varen i hænde. Varen skal altså være blevet afleveret hos dig eller f.eks. hentet på posthuset af dig. Falder fortrydelsesfristens sidste dag i en weekend eller på en helligdag, udløber fristen den først kommende hverdag. Perioden, inden for hvilken du kan fortryde købet, er hele dage. Såfremt du returnerer varen med posten, er det tilstrækkeligt, at varen er overgivet til postvæsnet inden fortrydelsesperiodens udløb. Ved fortrydelse af købet beder vi dig sende en mail til shop@club300.dk, med oplysninger om ordrenr og årsagen til at du fortryder.

Du kan kun benytte dig af din fortrydelsesret, såfremt varen returneres i samme stand og mængde, som du modtog den. Varens salgsværdi må ikke forringes. Hvis varen bliver beskadiget eller dens stand forringet og det skyldes manglende eller for dårlig indpakning, mister du din fortrydelsesret. Dette gælder også i tilfælde hvor originalemballagen er bortkommet, og denne er af vital betydning for beskyttelse af varen under transport.

Returvarer sendes til:
Club300.dk
v/Henrik Kisbye
Espely 19
2610 Rødovre

Ved returnering placeres varen i salgsemballage og pakkes forsvarligt ind i korrekt fragtemballage. Du må ikke påklistre mærkater eller skrive direkte på producentens salgsemballage. Dette skal ske på fragtemballagen. Du betaler udgifterne til returforsendelse.

Når returvaren er modtaget og det er kontrolleret, at den lever op til betingelserne for at fortrydelsesretten kan benyttes, tilbagebetales købssummen. Vi bestræber os på at tilbagebetalingen sker inden for 14 dage, dog i særlige tilfælde, maksimalt 30 dage.

Finder vi, at betingelserne ikke er opfyldte for at du kan benytte dig af fortrydelsesretten, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.

Reklamation
Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget.

Ved modtagelse af varen vil vi anbefale at du hurtigt undersøger den, for at sikre, at den er i overensstemmelse med det bestilte.

Hvis du konstaterer en mangel ved en vare, skal du reklamere til club300.dk inden for rimelig tid, efter at du har opdaget den. Hvis du reklamerer inden to måneder efter, at du har opdaget mangelen, bliver reklamationen altid betragtet som rettidig.

Hvis reklamationen er berettiget, vil club300.dk refundere rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen.

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, anbefales det at du sender en mail til shop@club300.dk, som indeholder

  • Navn
  • Vejnavn og husnr.
  • Postnr. og by
  • E-mail

Hvis en vare konstateres defekt ved leveringen, så anbefaler vi at anvende den originale emballage til returforsendelsen. Undgå venligst at påklistre mærkater eller skrive direkte på salgsemballagen, men anvend fragtemballagen til dette.

Hvis varen er mangelfuld, kan du kræve, at club300.dk afhjælper manglen eller leverer en ny og mangelfri vare. Dette forudsætter, at reklamationen er berettiget samt at afhjælpning eller omlevering ikke er mulig eller medfører urimelige omkostninger for club300.dk.

Ansvar
Club300.dk fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle trykfejl i tekst, priser m.m., fejl i illustrationer/fotos, systemfejl, udsolgte varer, varer i restordre, leveringstider/forsinkelser, kunders fejlbestillinger og force majeure.

Dine personlige oplysninger
For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du give følgende personlige oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mail adresse

Vi skal bruge de oplysninger for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos club300.dk og opbevares i 5 år (5 år pga. krav fra bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes. Formanden, kassereren og revisor har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til club300.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til club300.dk via e-mail: shop@club300.dk.

Top | Home