Club300.dk
a
  

Retningslinjer for afkrydsning af arter på Club300’s X-lister
 
At krydse i Danmark:
En art skal være sikkert artsbestemt før den kan krydses. Dette gælder for alle arter, uanset om de ses eller høres. Fundet skal være godkendt i kategori A, B eller C af Sjældenhedsudvalget (SU) for at være krydsbar. Racer/underarter kan ikke krydses. Club300.dk følger SU i forhold til taksonomi og kategorisering.

For at en art kan krydses som DK-art, ædelart eller årsart, skal den pågældende fugl være set inden for Danmarks gældende grænser til vands og på land. Fugle på Færøerne og Grønland kan ikke krydses.

Fugle oplevet i forbindelse med ringmærkning kan krydses på alle artslister på lige vilkår med fugle observeret i felten. Ubestemte fugle og hybrider kan ikke krydses på nogen liste. Døde fugle kan heller ikke krydses på nogen liste.

Vilde fugle, som er taget i pleje kan kun krydses samme dato, som plejen starter, mens vilde fugle under pleje, fangeskabsfugle og undslupne fangeskabsfugle ikke kan krydses på nogen liste. I samme øjeblik en vild fugl er blevet sat fri igen, er den krydsbar.
SU-arter
Der skal altid angives dato og lokalitet for SU-arter. Uanset hvilken liste en SU-art skal krydses på, skal fundet være godkendt af SU med hensyn til dato og lokalitet. Det er muligt at krydse en SU-art, som endnu ikke godkendt, under forudsætning af at observationen er indsendt eller indsendes snarest muligt til SU for godkendelse. Hvis observationen henlægges/forkastes eller ikke kommer under behandling af SU inden et år fra fund-dato, skal krydset slettes. Club300.dk’s redaktører forbeholder sig retten til at slette sådanne uautoriserede kryds, og hvis dette skulle blive nødvendigt, vil listens indehaver blive informeret.
DK-arter
Er alle fuglearter man har set eller hørt i Danmark i hele sit liv.
Årsarter
Som årsarter gælder det antal fuglearter man har set eller hørt inden for et givent kalenderår.
Ædelarter
Ædelarter er arter, som man selv har fundet. For ædelarter gælder som udgangspunkt følgende kriterier:
  1. Fuglen skal være fundet uden hjælp fra andre personer,
  2. Observationen skal være en overraskelse og
  3. Det skal dreje sig om et ikke-kendt individ.
Det er kun finderen af individet, som kan krydse den som ædelart, også selvom andre personer er til stede ved observationen eller involveret i selve artsbestemmelsen. Undtagelsesvist kan to personer begge krydse en art som ædelart, hvis de finder det pågældende individ uafhængigt af hinanden.

I nogle tilfælde vil man kunne ædle et fund på trods af at ikke alle tre kriterier er opfyldt, og i andre tilfælde vil netop manglen på opfyldelsen af et kriterie medføre at fundet ikke kan ædles.

Nedenstående eksempler har til hensigt at fungere som generelle guidelines for krydsning af ædelarter.

Eksempler på situationer, hvor man gerne må krydse som ædelart:
  • Meget almindelige arter, som fx Musvit og Sølvmåge, vil man næppe blive overrasket over at finde noget sted, men hvis man finder den selv uden hjælp, er det en ædelart, selvom fundet ikke opfylder alle tre kriterier.
  • Man må gerne ædelkrydse en art på en dato og en lokalitet, hvor man i forvejen ved at chancen for at finde arten er større end normalt i forhold til viden om artens forekomst i Danmark. Hvis man fx kører til Roshage i november i blæsevejr i håbet om at se en Lille Stormsvale, og der kommer en forbi, må man gerne ædelkrydse den hvis man selv finder fuglen. Man har opsøgt heldet på en god lokalitet for arten, og da det ikke er et tidligere kendt individ er den krydsbar.
  • Man ser i skumringen en Slørugle flyve ind i en lade på en gård, og inde fra gården høres tiggende unger. Selvom gårdens ejer og Uglegruppen efterfølgende oplyser at uglerne har ynglet der i årevis, er det en ædelart, hvis man fandt fuglen uden hjælp fra andre personer og opdagelsen var en overraskelse.
  • En Blåvinget And spottes i Sneum Engsø, og billeder viser at det er samme individ, som opholdt sig i Vejlerne for en uge siden. Selvom det er et kendt individ, er fundet i Sneum Engsø en overraskelse, da man ikke opsøgte lokaliteten med intentionen om at se den pågældende fugl. Fuglen kan derfor ædles af finderen.
Eksempler på situationer, hvor man ikke må krydse som ædelart:
  • Et par af Hvidøjet And opdages i en lille sø i maj. Ænderne forsvinder efter en uge, men genfindes på lokaliteten efter to måneder, og har nu fire ællinger. Hverken forældre eller ællinger kan ædles, da det er kendte individer og samme lokalitet.
  • En Storskråpe opdages trækkende syd ved Nørre Lyngvig. Hvis man har hørt om observationen, kan man ikke ædle skråpen hvis man senere samme dag eller dagen efter genfinder den ved Blåvands Huk. På samme vis kan man heller ikke ædle indtrækkende rovfugle på Stevns, som man har hørt om fra Falsterbo. Det er kendte individer og de kan med rimelighed forventes at dukke op på de gældende lokaliteter.
  • Kendte individer som returnerer til samme lokalitet flere år i træk (som fx Amerikansk Sortand, Terekklire, Sibirisk Hjejle) kan kun ædles allerførste gang de opdages på den givne lokalitet.
  • Sjældnere ynglefugle som fx Lille Flagspætte, Sortspætte, Fyrremejse, Kirkeugle, Stor Hornugle og Hvidbrystet Præstekrave kan ikke ædles fra kendte ynglelokaliteter, da arterne anses for at være så fåtallige at der sandsynligvis er tale om kendte individer og lokaliteten i forvejen er kendt for artens tilstedeværelse. På samme måde kan arter som fx Pomeransfugl ikke ædles fra kendte rastelokaliteter.
  • Hvis man udvælger observationspost ud fra devisen ”Der er jo en XXX i spil!”, så kan man ikke ædelkrydse arten, hvis man ser den. Intentionen om at maksimere sine muligheder for at genfinde et tidligere set individ, umuliggør at krydse den som ædelart, uanset lokalitet.
Al erfaring viser at der opstår gråzoner når man skal krydse ædelarter, og der opfordres derfor til at udevise selvkritik og respekt for disciplinen i bedømmelsen af en mulig ny ædelart. Det er ikke uden grund at de hedder ÆDEL-arter.
Ringmærknings-arter
Er alle fuglearter i Danmark, som man personligt har ringmærket.
Egne lister
Udover ovenævnte lister er det muligt at føre egne lister, som kan dække hvad som helst. Det kan fx være fugle set i et bestemt geografisk område, fugle du har set mens du står på ét ben, rørearter, hørearter, matrikelarter mm. Disse lister er derfor den enkelte brugers eget ansvar. Club300.dk opfordrer til at krydsningen foregår ansvarligt og overensstemmelse med relevant taksomoni, krydsregler mm. For danske SU-arter gælder ovenævnte regler dog stadig.
Top | Home