Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
PGW II på Langeland - opdateret 25-05-2013 kl. 20:24

PGW II på Langeland

Club300.dk tager uglen ved hornene, og lægger i kakkelovnen til endnu en Pisse Giftig Weekend - vi har valgt at prøve lykken på Langeland fra fredag d. 31. maj til søndag d. 2. juni 2013. Og denne gang skal der findes seriøse hits!
 
Det sydlige Langeland har tidligere haft besøg af sjældenheder i det sene forår. Det største hit i nyere tid er uden tvivl den Lille Rørvagtel, som spillede i Gulstav Mose fra 27. maj til 14. juni 2008, og som blev krydset af over 200 twichere. Samme år dukkede en Rosenbrystet Tornskade op den 10. juni i Fakkemose, og der blev set en Hvidskægget Terne i Gulstav Mose den 4. juni. Af andre større hits kan næv-nes en Ellekrage fra 21/6 1986 på Ørnehøj nord for Gulstav Vesterskov og en Blåvinget And 18-21/5 1997 i Tryggelev Nor.
 
Så sent som sidste år holdt en Lille Skrigørn til på Sydlangeland i de sidste maj dage, og i årenes løb er der set Sort Stork, Steppehøg, Hvidvinget Terne, Biæder, Hærfugl, Sydlig Nattergal, Rosenstær, Savisanger, Flodsanger, Lundsanger og Hortulan i sidste uge af maj og starten af juni på øen.
 
Netop månedskiftet maj-juni har i årenes givet adskillige nye arter for landet, f.eks. Orientbraksvale (26/5 2010, Vest Stadil Fjord), Azte-kerterne (30/5-12/6 2000, Langli), Ørkennatravn (29/5-18/6 1983, Christiansø), Klippeværling (31/5-1/6 2003, Gedser), Gulgrå Vær-ling (28-29/5 2005, Skagen) og Østlig Bleg Gulbug (1-2/6 2003, Gedser). Det er også en periode med chance for gode rovfugle. Der er således godkendt ikke færre end 8 Kejserørne, Steppeørn, Dværgørn, Slangeørn og Lille Tårnfalk fra den pågældende periode. Vade-fuglene markerer sig bl.a. med Rødvinget Braksvale, Wilsons Svømmesneppe, Lille Gulben, Sumpvibe og Amerikansk Hjejle. Af andre fine arter kan nævnes Jomfrutrane to gange, Nathejre, Tophejre, Purpurhejre, Sort Ibis, Dværgrørvagtel,  Bjergløvsanger og Spotte-sanger. Dette understøtter virkelig at der er tale om en rigtig giftig periode, og hvis vi kan stable et godt hold på benene, så skulle der være stor chanche for succés hvis vejret er med os.
 
Spottesanger ved Blåvand Fyr, 8. juni 2010. Fotograf: Troels Leuenhagen Petersen

 
Arrangemenet bliver slået op allerede nu i håbet om at vi kan samle en rigtig god flok feltbisser der kan være med til at tjekke de mange gode lokaliter igennem - se Esben Eriksens artikel om lokaliter på Langeland her 
 
Der vil være gode præmier til træffets bedste og evt. næstbedste fugl fundet mellem fredag kl. 18 og søndag kl. 18. Der vil desuden blive uddelt dagspræmier til relevante fund. Regler: Feltområdet dækker hele Langeland Kommune. For at en fugl kan udløse en præmie skal den enten ses af mindst fire personer eller dokumenteres med foto/video/lydoptagelse, som retfær-diggør bestemmelsen. For at vinde præmierne skal man desuden være tilmeldt PGW II. Dommerudvalget består af de lokale stjerner Esben Eriksen, Eske Morthensen og Tim Hesselballe.
 
Der planlægges en fælles grill-middag lørdag aften, hvor Club300.dk stiller med tændte griller og deltagerne selv medbringer mad- og drikke-varer.
 
Man finder selv ud af transport til, på og fra øen - arrangér gerne gruppekørsel her på siden.
 
Club300.dks lokale medarbejdere har været i fuld sving de seneste dag og her kommer nogle gode nyheder:
 
Der vil blive ringmærket i Kelds Nor under PGW II, hvilket jo øger chancerne for at få en skulker på listen under træffet. Ved et tidligere træf på lokaliteten tilbage i august 1998, hvor der storsatsedes på Vandsanger, var det netop targetarten, som ringmærkeren Jacob Sterup kunne fremvise på træffets sidste morgen!
 
Vi har fået mulighed for at leje kolonien på Søgårdsvej, som kun ligger 500 meter nord for fugletårnet i Gulstav Mose. Alle de andre gode lokaliter på Sydøen ligger ligeledes inden for gåafstand og det samme gælder indkøbsmuligheder i Bagenkop. Se beliggenheden her
 
Overnatningen koster 200 kr./nat på kolonien.
 
Det vil blive her på gården at der afholdes fællesgrill og hygge lørdag aften.
 
Hvis det er vejr til det, så arrangeres der en fælles natlyttetur.
 
Arrangementet er selvfølgelig åbent for alle - man behøver ikke at være medlem af Club300.dk for at deltage!
 
Esben Eriksen, som vil deltage i hele forløbet, kender Langelands lokaliteter og træk rigtigt godt. Han har tidligere skrevet om trækket på bloggen Langelands fugle
 
 
OBS OBS! Ved tilmeldingen skal man oplyse om man ønsker at benytte den fælles overnatning og hvor mange nætter. Tilmelding til overnatning vil være bindende fra 1. maj, hvor pengene også skal indbetales på foreningens konto Regnr: 5321 Kontonummer: 0369306.
 
Tilmelding foregår ved at skrive en kommentar til dette indlæg (husk at fortælle om du ønsker at deltage i fællesgrillning lørdag aften) eller ved at sende en e-mail til Club300 på club300@club300.dk. Ønsker du at benytte lejligheden til at melde dig ind i Club300.dk kan du læse mere om indmelding her.
 
Følg med - der vil løbende blive informeret om arrangementet her på siden. 
 
Helt Sort Ibis fra  Coto de Doñana, Spanien den 3. maj 2008.
Dagens sidste redematerialer bæres hjem til kolonien ved Valverde Besøgscenteret.
Fotograf:  Jon Lehmberg
 
 

Gærdeværling på Langeland? Denne er fra Tyrkiet, foråret 2012. Foto: Troels L. Petersen
 

 

Sendt 19-03-2013 Kl. 10:02
Eske Morthensen
Jeg er med i hele perioden, dog afbrudt af privat arrangement Lørdag 05.30 - 07.30. Håber på stor deltagelse, trods store fristelser andre steder i landet.
Sendt 19-03-2013 Kl. 12:03
Morten Heegaard

 Jeg deltager selvfølgelig også i denne satsning - håber at kunne få en kørelejlighed med andre deltagere. MHE

Sendt 19-03-2013 Kl. 19:51
Søren Harding

Jeg er også på i hele perioden.

Sendt 19-03-2013 Kl. 21:42
Esben Eriksen

 Jeg deltager også fre-søn

Sendt 20-03-2013 Kl. 09:34
Erhardt Ecklon

Har selvfølgelig sat kryds i denne weekend fra fredag til søndag

Rosenbrystet

Sendt 20-03-2013 Kl. 19:30
Henrik Højholm

 Jeg deltager selvfølgelig også fre-søn. Rigtig godt initiativ. Vi ses.

mvh Højholm

Sendt 20-03-2013 Kl. 22:00
Erhardt Ecklon

 Jeg tilmelder hermed Jennifer Lynch, Ringmærker Keldnor Fuglestation.

Jennifer skriver; "I have a tent and am very happy to camp somewhere near the nets / action. I am also interested in taking part in the group BBQ on the Saturday night"

Vh Erhardt

Sendt 20-03-2013 Kl. 22:02
Peter Christiansen

Jeg er også på, både til PGW og fælles-grill

Mvh Peter

Sendt 21-03-2013 Kl. 22:10
Sigrid Kistrup Ilsøe

 SKI og THH melder sig også til fredag-søndag, inkl. fælles-grillen.

Mvh Sigrid

Sendt 25-03-2013 Kl. 10:54
Jimmy Skat Hansen

hej alle

Jeg er også med fra fredag til søndag, med overnatning og grill aften, det skal nok blive en super weekend.

Jimmy Skat hansen

Sendt 03-04-2013 Kl. 20:27
Rune B Christensen

 Jeg deltager også i PGW fra fredag til søndag, 2x overnatninger og fællesgrill m.m.!! 

Vh
RBC
 

Sendt 30-04-2013 Kl. 06:02
Henrik Kisbye
Jeg klemmer lige min tilmelding ind i sidste øjeblik. Jeg deltager med 2 overnatninger, fællesspisning, bøf, øl og Vandsanger..... Mvh Henrik
Sendt 30-04-2013 Kl. 14:55
Rune B Christensen

Hej Henrik og andre

Det er IKKE på falderebet, sidste mulighed for tilmelding er torsdag d. 30 maj
Der er nu åbnet for at man kan betale for sin overnatning på Søgården, 200,- pr nat, indsæt pengene på Regnr: 5321 Kontonummer: 0369306 og husk at mærke dem med navn eller medlemsnummer.
Denne betaling er bindende!

Mere om program, konkurrencer og fællesarrangementer kommer i den nærmeste fremtid.

Vi ses på Langeland til PGW!!
Vh
Rune Bisp

Sendt 23-05-2013 Kl. 20:25
Henrik Brandt

 Hermed tilmelding til et spændende og lovende arrangement på Langeland fra undertegnede - grill-delen er jeg også med på! Klarer indkvarteringen ekstern.

Mvh

HeB

Sendt 23-05-2013 Kl. 22:50
Per Poulsen

 Også  tilmelding herfra

mange hisener

ppo

Sendt 23-05-2013 Kl. 22:57
Per Poulsen

 Jeg klarer  indkvartering selv, er med på grillaften

Mange hilsener

ppo

Sendt 24-05-2013 Kl. 16:45
Esben Eriksen

Hej Alle

Glæder mig til en modig PGW-satsning

Har lige kigget lidt nærmere på de sidste syv dage på Langeland:
Årets anden Flodsanger, Aftenfalk, Hedehøg, Rovterne, Gulirisk, stationær sy Lille Fluesnapper, Piroler, Karmindompaper, flere Sorte Glenter, Engsnarre, Rødtoppet Fuglekonge og Hvide Storke. De nævnte fugle skal ses i en meget dårlig dækning af øen. Spændende, hvad der kan produceres når CLUB300 går i gang.

Tre små skrigeørne i Skagen ligger lige til Langeland på returtræk:-)
Tror helt sikkert at vi kan producere noget hårdt. Køretid fra Skagen til Sydspidsen af Langeland for at se Ådselsgrib er ca. 5 timer! Husk iøvrigt walkier!

Sendt 25-05-2013 Kl. 20:28
Erhardt Ecklon
Nu ser vejret også ud til at være med os ;-) Vh Erhardt Snatur.dk
Sendt 25-05-2013 Kl. 22:44
Esben Eriksen

 Ole Goldschmidt tilmelder sig fre-søn minus gril og minus overnatning

Sendt 26-05-2013 Kl. 19:43
Henrik Højholm

 Jeg skal hermed tilmelde Torben Evald fredag - søndag med overnatning og grill.

Sendt 26-05-2013 Kl. 20:39
Esben Eriksen

Jeg tilmelder hermed ringmærkerteamet:

Hans Rytter med frue, fre-søn, (Hans åbner ballet med ringmærkning fra fredag morgen) og deltager i grill med frue. 

Jan Holm Jensen med frue, fre-søn, og deltager i grill med frue. 

Jacob Sterup fre-søn, deltager i grill.

+

Per Rasmussen, søndag

Sendt 26-05-2013 Kl. 20:55
Esben Eriksen

 ...og Finn Eriksen Lør-Søn, minus overnatning og grill.

Sendt 27-05-2013 Kl. 09:03
Claus Dalskov

 Deltager delvist lørdag og søndag. Minus overnatning og grill.

Sendt 28-05-2013 Kl. 11:46
Esben Eriksen

 Tilmelder Nis Rattenborg fre- søn. Minus overnatning. Grill?

Sendt 30-05-2013 Kl. 18:18
Ole Zoltan Göller

 Jeg kommer hele weekenden. Kan jeg nå det? Gerne med gril.

OZG 

Sendt 30-05-2013 Kl. 21:12
Esben Eriksen

 Super Ole. Glæder os til at se dig:-)

Sendt 31-05-2013 Kl. 09:51
Kaj Erik Nielsen

 Jeg er på øen men deltager kun i perferien med telefonen åben,er ti fam.arangement

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home