Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Prognose for weekenden uge 21 23-05-2013 kl. 21:52

Maj har opført sig temmelig uregerligt, og selvom små pust med varme i Pinsens løb fandt vej til Danmark, med de ventede resultater i form af lidt Lundsanger, Biæder og Lille Fluesnapper, samt sjældenheder som Prærieløber på Vestamager, Buskrørsanger på Gedser, Hvidskægget Sanger på Mandø og Rødhovedet Tornskade på Bornholm, skal vi nok kigge langt frem til et nyt fremstød med fugle sydfra.
Faktisk ser vejrudsigten for den førstkommende weekend noget speget ud. Moderate temperaturer, en del regnfronter og vinde fra den nordlige sektor er ikke lige ønskevejr sidst i maj. Fortvivl dog ikke, der må kunne opdages fugle rundt om i landet.


Biæder. Det er tid til at opsøge grusgrave i hele landet for at se, om der skulle være ynglende biædere. Gå dog gerne lidt stille med dørene,
hvis du skulle rende ind i et potentielt ynglepar, der kunne tiltrække sig lidt for voldsom og intimiderende opmærksomhed fra ikke mindst fuglefotografer.
Tyrkiet, maj 2009. Foto: KMO

 

Der er ikke grund til at bruge alt for meget tid på trækstederne. Dog kan nordøstenvinde ved Skagen søndag godt give resultater, men ellers vil en bedre taktik være at checke kystområder og øer for rastende småfugle og vadere. Regn har det jo med at slå nattrækkende fugle ned, og mon ikke endnu en Prærieløber kan findes, f.eks. i Vejlerne.

Sidst i maj er højsæson for natlytning, der kunne give en af de sjove rørvagtler ud over de mere forventelige Engsnarrer og Vagtler, ligesom det er ved at være tid til Buskrørsanger, der i lighed med Flodsanger skal findes i mere bevoksede områder end man forbinder med mosesangere, samt Sydlig Nattergal – sidstnævnte mest i det jyske.
I det hele taget er det en god idé at besøge områder med afvekslende biotoper med skov, sump og sø for at finde de sydlige sangfugle, der helt sikkert gemmer sig derude, og dét i hele landet. Områderne er velegnede til en weekendtur. Måske bliver den næste ”giga” fundet helt tilfældigt i en obscur del af Lolland, i en tilfældig fynsk skov eller midt inde i det jyske sø-højland? Ud og led.

Den sidste del af det arktiske træk er i gang, og inkluderer store træk af Knortegæs (her skal man være skarp, og gerne udstyret med kamera for at finde forårets sidste Rødhalset Gås eller Sortbuget Knortegås) samt højarktiske vadere. Hvis disse bliver slået ned af regnpassager bør de checkes for jokeren i form af en hit-vader, der følger de arktiske nordpå. Terekklire er her i focus, og ville ikke være helt uventet.

Der er ikke grund til den store analyse af et træk, der i øvrigt er ved at være overstået. En sen-maj specialitet som Hvepsevågetræk med indbyggede chancer for Aftenfalke hører i det fremherskende vejr fortiden (Pinsen) til.

Jokerne, dem kan vi derimod tale om:

1: Mellemflagspætte. Knapt nok en joker med tanke på den opmærksomhed, arten har fået efter publiceringen af et foto fra Gråsten, der godt nok er taget for et par år siden, men med en helt autentisk træstub (hvad skulle den reaktion nu til for?) på en lokalitet, der flere gange har været finkæmmet for arten. Egebevoksninger i Sydøstjylland bør have førsteprioritet. Hvem finder den næste?

2. Spansk Spurv. Svensken havde deres første i forgangne uge. Der er nok ikke mange, der kigger flokke af Grå- og Skovspurve igennem, men nu skal det være, og et godt tidsfordriv under regnvejr, hvor haver, hække og foderbrætter kan give resultat, hvis da ikke katten afleverer en for fødderne af den flove have-ejer. Anywhere! Bliver det en af de opvakte brønshøjornitter, der laver landets første?


Spansk Spurv med Gråspurve. Forgangne uges bombe var svenskernes første fugl, en han ved et foderbræt i Småland en enkelt dag.
Hvorfor ikke et tilfældigt sted i Danmark? Alle steder har potentiale for fugle, der er kommet "for langt væk" fra deres normale udbredelsesområde,
især sent på foråret og i højsommeren. Israel, ult. marts 2012. Foto: KMO

 

3. Spottesanger. Man ved aldrig, hvor og hvornår denne gulbugeart dukker op sydfra. Hele landet har potentiale, men især Blåvand og Vadehavsøerne.


Spottesanger. Ligner meget en gulbug, men har bl.a. meget kortere hånd, som det kan ses her.
Sangen er blandt de morsomste, og lyder meget forskelligartet fra fugl til fugl.
Den indeholder ofte lange sekvenser af næsten overstadige gentagelser, som en rapper der er gået i selvsving.
Erfaring fra spanien siger, at sangen ofte foredrages forbilledligt åbent. Pamplona, Spanien, juni 2009. Foto: KMO

 

4. Prærietrane. Vi prøver den igen: ingen har set fuglen siden den forlod Spanien, og mon ikke Hornborga eller Pulken ville have bemærket den, hvis den havde sluttet selskab med Tranerne, der raster der. Den var i Norge sidste år. Måske opholder den sig ubemærket på en jysk hedestrækning, der jo passende kunne producere endnu en sydlig tornskade som bonus.

5. Lille Rørsanger. Her sætter jeg min lid til Christiansø, der godt kan få sådan én i nettene – det er sket tidligere. En rigtig fuglestationsart.
Mulighederne er mange, og husk: fantasien overgåes kun af virkeligheden, når den er fedest.

God jagt og weekend
KMO.

Top | Home