Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
PGW IV Langeland 22-24 August - SENESTE NYT 08-08-2014 kl. 15:38

 

Søgård - vores base under felttræffet. Foto: Eske Morthensen 

Vi har reserveret Søgård den (gamle hovedgård under Tranekær Slot) , hvor vi kan underbringe 42 personer. Der er 2-3-4 personers værelser, toilet-/badefaciliteter, samt stort køkken, porcelæn, bestik inkl. frysere og køleskabe. Der er indkvartering fra fredag kl. 17.00 – 22.00.

Praktiske ting at medbringe, udover diverse optik, er sengetøj/sovepose, toiletgrejer, badetøj/waders (gåtur til Storholm), mad til fredag aften og lørdag morgen/middag (incl. drikkevarer).
Der vil være fællesmiddag lørdag aften, hvor Club300.dk er vært ved tændte griller, salat, div. dressings/saucer. Du skal blot medbringe det kød,pølser el.lign. som passer ind i dit program. Drikkevarer ved egen foranstaltning, men arrangørerne har også medbragt noget lækkert lokalbryg fra bryggeriet Refsvindinge, som kan erhverves til indkøbspris + 1 kr. til panten ;-)

Alle de klassiske lokaliter skal selvfølgelig tjekkes, men vi vil også arrangere en vadetur til Storholm ud for Ristinge Hale og der bliver ringmærket i Kelds Nor under træffet.

Udsigten fra Storeholm mod Langeland. Foto:  Erhardt Ecklon

Vadestedet mellem Ristinge og Storholm (Esben Erksen).

 

Denne PGW har disse target-arter: Sib./Amr. Tundrahjejle, Rosenbrystet Tornskade, Vandsanger, Lille Rørsanger, Spottesanger samt Kæmperyle eller værre ;-)
Som mere forventelige arter kan nævnes Hvid/Sort Stork, Sort Glente, Rovterne, Hvide Hejrer, Skestork, Kærløber, Odinshane, Vendehals.

 

Storryle fra Eocheong-do, Sydkorea, april 2009. Foto: Jens Thalund

 

Under PGW er der følgende præmier:
1) Sjældneste fugl - efter Club300.dk’s regler. Gavekort på kr. 1000 til Sorgenfri foto.
2) Gættekonkurrence - antal arter set/hørt på træffet. 1 flaske Amarone fra Eskesvin.
3) Tipskupon tip en 10’er. 1 flaske Chablis fra Eskesvin.

De hårde, ubestikkelige, retfærdige dommere er Eske, Esben og Tim.

Alle kan deltage, men det er kun medlemmer af Club300.dk der kan vinde hovedpræmien - Hvis den sjældneste fugl findes af et ikke-medlem skal der nok blive en præmie.

Husk tilmelding inden 15/8-2014 og sidste indbetaling 16/8-2014 på Reg. nr 5321 Konto nr. 0369306.

Overnatningen koster kr. 150 kr/nat for medlemmer af Club.300.dk og kr. 200 kr/nat for ikke-medlemmer.

Når du tilmelder dig, bedes du skrive om du er med til fodbold som deltager :-) Der bliver lavet hold.

OBS!! Man er selvfølgelig velkommen til at deltage i grill-arrangementet  og fodboldkamp selv om man ikke bor på Søgaard - HUSK bare at tilmelde dig af hensyn til indkøb af kul, salat mm

 

Programmet er som følger:

Fredag
17.00 - Ankomst og indkvartering
20.00 - Velkomst samt praktiske bemærkninger
20.15 - Kammeratligt samvær

Lørdag
0.01 Birding.
19.00 Middag + bålhygge + fodboldkamp.

Søndag
0.01 Birding.
16.00 Afslutning, præmiefordeling.

Tilmelding foregår ved at skrive en kommentar til dette indlæg og angive navn(e) på deltager(e), eller ved at sende en e-mail til Club300@Club300.dk. Husk at oplyse dit navn og om du deltager i fodboldkamp, grilning og/eller overnatning på Søgård.

 

Observationer på Langeland fra 20. juli. - 8. august kl. 11.00:

Sort Stork 6-10 - sandsynligvis 7 fugle. Stadig 5 på øen den 7. august.
Hvid Stork 18
Sølvhejre 4
Skestork 2

Der er desuden meldt Rovterner, Pungmejser, Pirol, Vandrefalk, Aftenfalke, Sort Glente, Kaspiske Måger, Karmindompapper og Nordisk Lappedykker.

Ringmærkerne har fanget 1338 fugle t.o.m. den 7. august heraf mange sivsangere (således 7 alene i går), hvilket lover godt for muligheden for en Vandsanger skulle dukke op :-)

 

Vi håber at se dig/ jer i ovenstående weekend, eller måske dele af den.

 

Vandsangere fra Bøvling Inderfjord.
Den 10. august 2003 fangede og ringmærkede Peter Flansmose og John Kyed 3 individder.
Foto: John Kyed, Danmark

 

Sendt 22-07-2014 Kl. 08:51
Sigrid Kistrup Ilsøe

 Jep jep  - THH og jeg tilmeldte os under første varsel af begiveheden, men for en sikkerhedsskyld har jeg lige indsat vores tilmelding nedenunder:

THH og SKI er med fre-søn inkl. grill og det hele. 
Ekstra: SKI deltager dog ikke i foldbold-delen.

Det bliver helt vildt hyggeligt!

Sendt 22-07-2014 Kl. 18:19
Morten Heegaard

Du bliver sat på holdet alligevel Ziggy ;-)

Sendt 22-07-2014 Kl. 21:29
Eske Morthensen
Jeg er med fra fredag til søndag grill mm. incl. fodbold. Jeg tager gerne Fredericias svar på Suarez på holdet :-) Ses :-)
Sendt 22-07-2014 Kl. 21:40
Jimmy Skat Hansen
Hej Alle Jeg deltager også , med grill og fodbold, fredag til søndag, Glæder mig helt vildt , det er bare et super sted, at lave sådan et træf.
Sendt 23-07-2014 Kl. 13:56
Henrik Brandt

 PPO og undertegnede deltager også gerne i arrangementet.

HeB

Sendt 24-07-2014 Kl. 18:23
Kristian Birchvald Jensen

 Hej

Jeg deltager også meget gerne, men er dog afhængig af lift t/r fra Københavnsområdet fredag og søndag. Tidspunktet er ikke så afgørende da jeg har fri begge dage.

Jeg kan træffes på 29 65 69 35

Jeg vil gerne være med til fodbold

VH

KBJ

Sendt 28-07-2014 Kl. 18:18
Esben Eriksen

Har tilmeldt mig på den anden tråd, men gentager det lige her: Jeg deltager fra fredag-søndag inkl. grill og fodbold. Ps spiller i OB-trøjen, det kan blive eneste succes for trøjen dette efterår.

Sendt 04-08-2014 Kl. 13:46
Kaj Erik Nielsen

 Jeg deltager og tager Regitze Enoksen med hun vil gerne stå på mål.

Mvk

Kaj

Sendt 04-08-2014 Kl. 21:11
Claus Dalskov

 Tilmeldte mig i den første tråd, men må desværre melde forfald.

Sendt 06-08-2014 Kl. 12:20
Erhardt Ecklon

 Jeg deltager gerne efter at Søgaard har fået nyt tag! Er med på grill og soccer og deltagelse fra fredag til søndag plus morgenobs på Klinten

Triple-E

Sendt 06-08-2014 Kl. 13:17
Anders Bojesen

Jeg vil også gerne være med. Fra fredag til søndag. Jeg spiller ikke fodbold - men drikker gerne det lokale bryg :-)

Mh

Anders

Sendt 06-08-2014 Kl. 17:44
Esben Eriksen

 Torbjørn Eriksen tilmelder sig fra fredag-søndag. Ønsker ikke overnatning, men deltager gerne i grill og bold og er indstillet på at give et bidrag til grilludgifter.

Sendt 07-08-2014 Kl. 16:35
Michael Larsen Hansen

Hejsa

Jeg deltager fredag til søndag og er med på all inclusive pakken: overnatning, grill og fobol (er etnisk Fynbo).

Mvh Michael L H

Sendt 11-08-2014 Kl. 09:24
Freddy Hansen
Er med i området
Sendt 11-08-2014 Kl. 10:28
Kristian Birchvald Jensen

Jeg må nok desværre trække min tilmelding tilbage, da jeg endnu ikke har kunnet finde nogen at køre med. Området er lidt vanskeligt at komme til/fra uden bil.

Sendt 11-08-2014 Kl. 22:11
Kristian Birchvald Jensen

Jeg er nu så heldig at have fået et lift (tak Morten Heegaard) Så vil jeg gerne være tilmeldt med fodbold, grill und alles :)

Sendt 11-08-2014 Kl. 22:17
Kristian Birchvald Jensen

Jeg vil også gerne overnatte på Søgaard

Sendt 14-08-2014 Kl. 21:58
Rune B Christensen

Undertegnede og ESv deltager også i hele programmet, overnatning og grill.
Fødderne er stadig plaget af forårets store fodbold dyst på Chrø, meeen det skal ikke afholde mig fra at spille med.
Vi ses på Langeland :-)

Mvh
RBC

Sendt 17-08-2014 Kl. 23:32
Rune B Christensen

Hej Alle

Så er det lige om lidt at PGW 4 på Langeland går igang. Vi er 16+ deltagere.

Vi har dog valgt og rykke sidste tilmelding til torsdag d. 21 september kl 23. så du kan lige nå at være med på årets hyggeligste træf på Søgård på sydlangeland.

Vi ses til fugle, fodbold, grill, hygge og.... flere fugle....!

Sendt 18-08-2014 Kl. 21:28
Kurt Kaack Hansen
Jeg deltager i hele perioden med hele pakken. Kurt.
Sendt 18-08-2014 Kl. 22:12
Anders Bojesen

 deltager selvfølgelig også i grillfesten :-)

Sendt 21-08-2014 Kl. 14:36
Esben Eriksen

Tilmelder 7-8 lokale birdere til grill.

Sendt 21-08-2014 Kl. 20:58
Esben Eriksen

 171 fugle mærket i dag. Det bringer efterårstotalen på den gode side af de 2000 mærkede fugle.

Sendt 27-08-2014 Kl. 11:58
Rune B Christensen

 Hej alle

Tak for et super hyggelig weekend med mange gode fugle, dog udeblev "bomben".

Jeg sidder pt. og er ved at lægge sidste hånd på en afrunding af træffet, så hvis der er nogle af jer der ligger inde med billeder af folk eller fugle (især fugle). så send mig dem gerne på mail enten på club300(a)club300.dk eller til min private.

På forhånd tak.

Mvh
Rune

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home