Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Steppehøge - den store guide til køns- og aldersbestemmelse 22-04-2015 kl. 16:53

Steppehøg -  felt- og aldersbestemmelse

Steppehøgen var tidligere et reelt hit, man forbandt med sydøstenvind og forlænget træk i maj. Sådan er det ikke mere, da den smukke kærhøg nu dukker op allerede i april, og med en helt regelmæssig forekomst med tendens til kulmination af adulte fugle i månedens sidste halvdel, og et stigende antal 2K i maj. Om efteråret dukker de første op sidst i august, hvor de ældre fugle trækker, og gennem september har vi glæde af årsungerne. De sidste ses midt i oktober, idet der er enkelte fund frem til november (og en overvintrende fugl i Skåne ved årtusindeskiftet).
Ved f.eks. Skagen ser man en adfærd som hos andre ynglefugle fra Skandinavien: direkte udtræk uden tøven, og det er et fænomen, der bliver hyppigere. De store svenske vådområder og sletter må rumme et uopdaget antal ynglepar, der siden begaver efterårstrækket med den smukkeste af alle unge rovfugle: 1K Steppehøg.


Steppehøg, adult han. Trods det lidt mørkere hoved er der ikke andre immature kendetegn.
Bemærk den jævnt tværbåndede overgump og vingekilen, der er sort undertil og gråtonet oventil.
Little Rann of Kutch, Gujarat, Indien, feb. 2006.

Denne artikel behandler felt-og aldersbestemmelse af Steppehøgen. Et vist kendskab til kærhøge er ønskeligt, da en komplet redegørelse for kendetegn fra Blå Kærhøg og Hedehøg ville tage meget lang tid og plads. Der henvises især til ”Rovfugle i Felten”, til plancherne i ”Fugle i Europa, Nordafrika og Mellemøsten" og til den sorte version af ”Fugle i Felten” (den, Svensson blev sur over, da den oprindelige, intetsigende tekst var ændret – at omtale Steppehøg som ”mere vågeagtig” end Hedehøg gav jo ingen mening). Andre anvendelige kilder er Gensbøls rovfuglebog, Flight Identification og Forsmans rovfuglebøger.
Baggrunden for artiklen er årtiers studier af disse favoritter, ikke mindst ved træksteder i Europa og Mellemøsten, besøg på ynglepladserne i Kasakhstan samt to besøg i kærhøgemekkaet Velavadar i Gujarat, hvor mindst 1000 Hede- og Steppehøge hver aften i vintersæsonen går til overnatning.


Steppehøg ad. han. Her er en af de rigtigt hvide, "klassiske" hanner, men de udgør tilsyneladende et mindretal.
Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.

At ”jizze” en Steppehøg – form og flugt
Steppehøg han er den mindste og letteste kærhøg. De kan ”jizzes” på flere kilometers afstand i alle aldre, da de i form og flugt er den mest karakteristiske kærhøg. Hoved og bryst er uforholdsmæssigt store set fra siden og danner en tung bule imod slank krop og meget slank og tynd hale. Vingerne er ret korte med bred arm og kort, spids hånd, der i aktiv flugt rettes tydeligt bagud. Når høgen kredser skydes hovedet frem, vingens forkant står nærmest vinkelret på kroppen uden tydelig albue, og hånden rettes bagud som en sabel. Man ser da, at vingebagkanten er S-formet med udbugning i armen og en lidt indsuget, smal hånd. Høgen kan da ligne en falk, men kredser på tydeligt hævede vinger som andre kærhøge; hyppigere end hos disse ser man dog en mere plan kredssilhuet. Når falken overgår i glideflugt ligner den næsten en papirsflyver – glider behændigt afsted uden vingeslag og ret hurtigt. Ser man vingeslagene bliver sagen hurtigt endnu mere klar: Steppehøgen slår med armen med hurtige, helt stive vingeslag der er dybere og højere end Blå Kærhøgs – vingeslagene kan bedst sammenlignes med en træfigur af en fugl, forsynet med vinger, der sættes i bevægelses ved at man hiver i en snor! Slagserierne er over land ved god termik ganske korte, ofte kun 1-3 slag, men tit ser man, at Steppehøgen kompenserer for flugtretningen ved krampebevægelser i krop og vinge, der kan ligne spasmer og som tilsyneladende er hyppigere end hos andre kærhøge. Prøv i øvrigt at studere høgen når den kommer imod én, hvor den virkeligt er en let kærhøg, til den har passeret og forsvinder; set bagfra bliver hånden spidsere og reelt falkeagtigt; noget lignende kan faktisk ses hos Blå Kærhøg, hvis hånd på forbiflyvende fugle kan synes tilspidset. Den passive glideflugt på løftede vinger over land kendetegner begge de lette kærhøge, Steppe- og Hedehøg. Overgår fuglen til at trække over havet bliver flugten dog ganske anderledes og arbejdsom med lange slagserier, der mere ligner blå Kærhøgs. De små hanner jager tit småfugle, og det foregår ved en lav overraskelsesflugt med hurtige, tårnfalkeagtige vingeslag og elegante manøvrer; ofte søger høgen da langs et levende hegn eller en trærække for at snige sig ind på småfugle, a la Spurvehøg. Denne jagt foregår ofte af en fast rute.
Hunnen er større og ikke helt så ligetil. Nogle er i form og flugt helt som hannen, men har noget kraftigere krop, ligesom hovedet virker lidt mindre. Mange har en mere fyldig hånd bagtil, der kan virke mindre spids. Formen minder herved mere om Hedehøgens (især yngre hunners), men vingerne er fortsat kortere med bredere arm, og kroppen er kraftigere. Nogle har træk fra Blå Kærhøg. Flugten er knapt så stiv flugt som hannens, og ofte er der tendens til mere bevægelse i hånden, a la Hedehøg. Mange flyver dog som hannerne med de stive, ret hurtige vingeslag, der er blandt de mest karakteristiske indenfor rovfuglene.
Stående Steppehøge har ret lange ben. Halespidsen går ud bag vingespidsen.
Hedehøg er et flyvende skelet, og kendes bedst fra Steppehøg i formen på mindre og slankere hoved, pindetynd krop (med udstikkende bryst) samt længere vinger med smallere arm og længere hånd. På kredsende fugle er arm og hånd mere ensartet brede uden tydelig S-bugning på den mere lige vingebagkant, da inderhånden er lidt mere fyldig. Selve spidsen af hånden er dog fortsat tilspidset, som en krog. Hånden holdes knapt så bagudrettet som hos Steppehøg. Et fotokendetegn er, at yderste håndsvingfjer har samme længde eller er længere end den 5. yderste; hos Steppehøg er yderste finger kortere, hvilket forstærker tendensen til en spids hånd. Vingeslagene er langsommere – fuglen slår med hånden og vingeslagene bliver Rød Glente-agtige - mere gennemførte og elastiske end Steppehøgens helt stive. Under trækket og over lange afstande er selve flugtmåden dog ret ens, med få vingeslag og lange perioder af elegante glid.
Et fortærsket kendetegn er, at Steppe- og Hedehøg har 4 synlige fingre, Blå Kærhøg 5. Dette er jo korrekt nok, men man når i felten sjældent at tælle fingrene, ligesom mange bliver snydt af fotos, der viser vingen i en lidt skæv position.
Stående Hedehøge virker tit mere langstrakte end Steppehøg, med kortere ben og længere vinger, der flugter med halespidsen.
Blå Kærhøg er den kraftigste kærhøg. Dens form kan sammenlignes med Steppehøgens hun, men vingerne er bredere med en hånd, der er fyldig og afrundet a la Spurvehøg, og nogenlunde lige bred arm og hånd. De kredser med vingerne mere lige ud fra kroppen end Steppehøg og hånden er så bred som armen. Desuden er hovedet bredere, kroppen kraftigere og halen bredere – det sidstnævnte er et godt kendetegn på bortflyvende fugle, der undertiden kan forvirre hvis de glider fremad med samlet hånd, der bagfra kan synes let tilspidset a la Steppehøg. Et andet meget vigtigt kendetegn er flugten, der på trækket karakteriseres ved længere slagserier med ret korte, musvågeagtige vingeslag uden de mindre arters elegance. Da formen hos især hunnerne kan ligne en langvinget spurvehøgs med dennes runde hånd, mistænker man undertiden højttrækkende Blå Kærhøge for netop Spurvehøg indtil musvågevingeslagene afslører den. Hanner og hunner er ret ens i formen, men mange – især yngre- hanner har lidt slankere inderhånd, der godt kan forvirre.


Steppehøg adult han. Smukt og rent tegnet med sorte vingekiler isoleret af lyst.
Velavadar, Gujarat, Indien, feb. 2013.

Steppehøgens dragter i forskellige aldre

Juvenil (1K efterår-vinter)
Den friske ungfugl er blandt de smukkeste rovfugle. Hovedet udgør tit den bedste karakter. Det er kontrastrigt sort/hvidt i idealfald. Kinden er mørk med en hvid plet af varierende størrelse under og bag øjet. Issen kan være lysere, men et lyst øjenbryn er smalt og giver fuglen et lidt vredt udseende. Mørk kind når frem til midt på mundvigen, og forstærker indtrykket af et mørkt ansigt. Bag den mørke maske ses en distinkt og gennemgående lys halsring, af farve som eller lysere end undersiden. Bredden kan variere, men halsringen er altid tydeligt afsat og gennemgående. Den fremhæves bagtil af mørke halssider, der dækker mindst halvdelen af halsen og undertiden når hele vejen rundt om halsringen. Dette giver fuglen et påfaldende kraftigt tegnet hoved – på afstand er det tit netop de mørke halssider – kaldet ”boa´en” eller ”halstørklædet” - der vækker mistanken. Tæt på ser man, at hannen har gult, hunner mørkt øje.
Underkrop og undervingedækfjer er orange med en gul undertone, mindre hyppigt varmere rødorange. Underkroppen er normalt ustribet, men enkelte korte og svage bryststriber ses undertiden tæt på. Armsvingfjerene er mørke og danner et påfaldende mørkt panel på indervingen; tæt på kan man se, at der tit er et gennemgående gråtonet bånd midt gennem armsvingfjerene (gennemgående bånd er hyppigere end hos gamle hunner; se nedenfor). Armen virker da ret mørk, og i kontrast til den lysegrå hånd, der kun har svagt mørkere og diffust afsatte fingerspidser samt gråtonet bagkant; kun ganske få % har mørkere bagkant på hånden a la Hedehøg, men aldrig så dybsort, og hyppigst er der ingen mørk bagkant på hånden. Baserne af håndsvingfjerene er tit afstikkende hvidere og danner den herostratisk berømte ”forsman-boomerang”, et reelt 90´er kendetegn, der nu om dage ikke tillægges den store værdi. Her er det vigtigere, at mange har bredt sort komma på spidserne af hånddækfjerene, omgivet af lyst (baser af håndsvingfjer samt baser af hånddækfjer). Dette ”børringevågekomma” ses på stor afstand. Selve håndfladen har smalle bånd, der tit er bredest på håndens midterdel, men variationen er stor.
Oversiden er mørkebrun med hvid overgump, der er smallere end Blå Kærhøgs. De friske ungfugle har brede gullige spidser på armdækfjerene, der danner en lys over på armen – samt på store dækfjers spidser. Herved dannes et tydeligt lyst vingebånd, der generelt er kraftigere og lysere end hos øvrige unge kærhøge.
Foruden form og proportioner afviger Hedehøg ved en mere ræverød underkrop – orange med en brun, ikke gul undertone. Hyppigere ses lette striber på forkroppen samt antydning af tværbånd i armhulen. Hovedet afviger normalt med at have brede hvide felter omkring og bag øjet, som en hvid hummerklo eller snebriller, og det giver den unge Hedehøg et årvågent og nysgerrigt ansigtsudtryk. Lyst dominerer, og mørk tegning på kinden er smallere, når næsten ikke mundvigen og danner en brun bue bag de hvide tegninger. Nogle har mørkere halssider – halstørklæde – men det er normalt brunere og kortere end Steppehøgens. I nogle tilfælde kan det være bredere og derved kan der opstå en bred, lidt diffus ”falsk” halskrave, der er af farve som underkroppen, men kan være ganske bred. Den er dog normalt kraftigst på halssiderne og går sjældent hele vejen rundt – man får snarere fornemmelsen af, at der ikke ville have været den mindste antydning til halskrave, hvis ikke der havde været mørkt halstørklæde. Hos Steppehøg er halsringen altid distinkt og reel, skarpt afsat og selv mod svagt ”halstørklæde” påfaldende. Nogle Hedehøge har betydeligt mørkere hoved end majoriteten, men normalt er det øverste øjenbryn bredt og lyst.
På undervinger er de bedste karakterer hånden, der afviger ved at have bred sort spids og bagkant, der giver en ”lukket hånd” sammelignet med Steppehøgens åbne. Tit er håndfladens yderdel helt utegnet og hvid; det lyseste på undervingen bliver da håndfladens yderdel, ikke den lyse indramning af knoen. De indre håndsvingfjer er dog båndede, og mange har desuden bånding på hele håndfladen – båndene er generelt bredere end Steppehøgens, og smelter sammen med det svagere og smallere mørke ”børringevågekomma” på hånddækfjerenes spidser, der yderligere dæmpes af mere udbredt pletning på hånddækfjerene. Armsvingfjerenes mørke panel ligner den unge Steppehøgs.
Oversiden ligner Steppehøgens, men lysere partier (oval over armen, spidser på store dækfjer) er mørkere rustbrune og smallere, hvorfor oversiden virker mindre kontrastrig. Derimod er der tendens til en lidt lysere hånd end indervinge end hos Steppehøg.
Blå Kærhøg kan have antydning af Steppehøgens hovedtegninger, men de er svagere, og afsløres altid på anderledes form. Nogle – især unge hunner – har en varmere farvet underside, der kan nærme sig orange- eller rustbrunt, men den virker da ”ulden", da den dækkes af brede mørke striber over bryst og flanker. Sjældent er striberne så svage, at de kan synes at mangle, men så er der jo heldigvis fuglens fremtoning med bred, spurvehøgehånd. Man skal i øvrigt bemærke, at tegningen på vingeundersiden kan minde om Steppehøgens, dog med lysere bånd gennem armsvingfjerene, da der tit kan være lys ”boomerang”. De 5 synlige fingre har dog distinkte sorte spidser – som dyppet i blæk, men håndens bagkant kan være ret lig Steppehøgens, kun med svagt mørkere bagkant. Overvingen er mere ensartet med bredere hvid overgump, men svagere lyse ovaler. En syret association er, at Blå Kærhøgs overside kan minde om Lille Stormsvales i tegning (bred hvid overgump, ret ensartet overvinge), Steppe- (og Hede)høg om Stor Stormsvales med smallere hvid overgump, men tydelige lyse ovaler over armen.


Blå Kærhøg juv (1K). Mange Blå Kærhøges hovedtegninger er helt som adult hun Steppehøgs, men hånden er bred som hos Spurvehøg og armen har gennemgående lyst tværbånd. Unge Blå Kærhøge har desuden svagere lyse ovaler på overvingen, men bredere hvid overgump og bredere hale end Steppehøg. Stubben, København, Danmark. nov. 2005.


Hedehøg juv. (1K). Formen er ret tæt på "c4", men hovedet er mindre med bredere hvide tegninger, der er kun en svag antydning af mørke halssider og hånden har bred sort indramning. Den ræverøde farve er typisk for unge Hedehøge om efteråret. Falsterbo, Skåne, Sverige, aug. 2008.


Steppehøg. Bemærk den tydelige S-formede vingebagkant med udbuget arm og indsuget hånd - en form, der er unik indenfor kærhøgene. Forkanten af vingen er helt lige og hånden ganske smal og spids. Velavadar, Gujarat, Indien, feb. 2006.


Hedehøg juv. (1K). I december er dragten allerede let falmet, men her fortsat med den ræverøde, bruntonede grundfarve, der kendetegner Hedehøgen. De mørke halssider kan kontrastere til lysere antydning af halskrave, men den er bred og diffus i modsætning til Steppehøgens kraftige. Håndens typiske sorte indramning er tydelig. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Hedehøg juv. (1K). Mange er allerede i december stærkt afblegede, og fra januar er de i kraftig fældning mod en "mellemdragt", der omfatter hoved, krop, armhuler og dele af dækfjerene. Steppehøg fælder langt mindre i vinterkvarteret, og er om foråret i stort set juvenil dragt. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Steppehøg juv. (1K). I løbet af vinteren blegner undersiden let fra det intenst orangegule om efteråret til mattere beigegult. Bemærk de tydelige hovedtegninger og den indsugede hånd imod bred arm. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Steppehøg juv. han (1K). Gult øje på en 1K kærhøg = han. Her ses de meget tydelige gullige felter på overvingen - oval på armen og spidser af store dækfjer, der generelt er kraftigere og tydeligere end hos andre kærhøge. Falsterbo, Skåne, Sverige, sept. 2011.


Steppehøg juv. han. Bemærk oversidens tegninger samt den lille størrelse - nogle hanner er næsten så små som store spurvehøge! Falsterbo, Sverige, sept. 2007.


Steppehøg juv. (1K). Smuk rødfarvet ungfugl med typiske hovedtegninger. Fuglen har lette striber på brystet, hvilket tidligere var forbudt, men ses hos en del Steppehøge, når man er tilstrækkeligt tæt på. Rømø, Danmark, okt. 2006.


Steppehøg juv. (1K). Typisk individ med de kraftige sort/hvide hovedtegninger, som denne art kan fremvise. Gujarat, Indien, dec. 2013.


Steppehøg juv. Fugl med kun svagt mørke halssider, men alligevel fremstår den lyse halskrave tydeligt; den er her smallere end angivet i bøgerne, men helt inden for artsvariationen. Bemærk den gultonede orange underside. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Juvenil = 2K første forår/sommer
Steppehøgens dragt blegner i løber at vinteren noget og de lyse fjerspidser på oversiden kan afslides. Langt de fleste Steppehøge er om foråret i stort set juvenil dragt, hvor kun få fjerpartier kan være udskiftet, om overhovedet noget. Således kan dele af bug, hoved og armhuler være fældet, og bliver hos hannerne hvidlige, omend også kraftig afblegning kan give hvidtonet bug. Oventil kan dele af ryggen (og sjældent enkelte dækfjer) være udskiftet, men reglen er, at forårets unge Steppehøge ligner lyse og knapt så kontrastrige udgaver af efterårets juvenile. De største finter på forårstrækket er, hvis mørke halssider er bortfældet; de bliver hos hannen grå, hvorved den lyse halsring bliver svag eller manglende; normalt ser man dog at halsringen fortsat er lys og kontrasterende. Hunner kan få stribede halssider og derved også svagere lys halsring; fænomenet ses fra først i maj.
Steppehøgen bevarer sin juvenile dragt bedre end Hedehøg, der allerede i december kan være stærkt afbleget, og som i løbet af vinteren fælder langt mere omfattende; de fleste Hedehøge ses om foråret i en ”mellemdragt”, hvor f.eks. hoved, dele af underkroppen (især fortil) og en del dækfjer samt armhuler kan være skiftet. Dette gælder også oversiden der rummer nedslidte partier vekslende med nye friske fjerpartier på ryg og overvingedækfjer; desuden er mellemste halefjer udskiftet hos 9 ud af 10, men svingfjerene og resten af halen er bevares fra juvenildragten.
Blå Kærhøgs dragtudvikling ligner Steppehøgens, og de fleste er om foråret i juvenil dragt, hvor mellemste halefjer dog tit er udskiftet, og dragten er noget blegere. Mange unge hanner har desuden en hvidlig bug, der kombineret med mørke armsvingfjer kan ligne adult hun Steppehøgs underside. Igen er proportionerne af allerstørste vigtighed- og husk på, at Blå kærhøg forekommer regelmæssigt til langt ind i maj måned.


Blå Kærhøg, 2K han. Fuglen med lidt varmere tonet underside samt tydelig lys boomerang omkring knoen må da være Steppehøg? - NIX: fuglen har stribet underkrop, for lyse teginger gennem armsvingfjerene samt sorte fingerspidser. Fuglen er en han, da den havde skiftet de mellemste halefjer til rent grå. Skagen, Danmark, maj 2006.


Steppehøg juv. (2k) hun. En del hunner har fyldigere inderhånd end hannen, og får derfor en form, der minder om Hedehøgens. Vingerne - især hånden - er dog fortsat kortere. Ungfuglens typiske hovedtegninger ses, ligesom den grå bagkant på hånden. Hele dragten er fortsat juvenil, og er hos især hunnerne bevaret ganske fint vinteren igennem; denne fugl er mere rusttonet end de fleste, a la Hedehøg. Skagen, Danmark, maj, 2013.


Steppehøg 2K. Bemærk stort og tydeligt tegnet hoved, her med ret smal, men distinkt halsring samt den lidt indsugede hånd med manglende mørk bagkant, og det tydelige "børringevågekomma" på en ret lys, utegnet underside. Velavadar, Gujarat, Indien, feb. 2006.


Steppehøg 2K han. Allerede i februar har enkelte hvidtonet underside, der kan skyldes såvel afblegning som fældning. Velavadar, Gujarat, Indien, feb. 2006.


Steppehøg 2K han. Undersiden er om foråret afbleget til beigetonet, især hos hannerne, og hovedtegingernes sorte partier falmet til brunlige, hvilket dog ikke gør kontrasten mindre. Bemærk spids hånd med grå fjerspidser. Yotvata, Israel, marts 2007.

 

Han 2K sommer-3K forår.
I løbet af sommeren gennemgår de unge Steppehøgehanner en metamorfose. De anlægger en dragt, der ligner de gamle hanners, og optræder på det tidlige efterårstræk i en dragt, der i forhold til adult han har mørkere og kraftigere tegnet hoved (kan næsten være så kraftigt tegnet som juveniles, men mere dæmpet), rustbrune pletter i overgangen mellem hoved og bryst samt grå bagkant på armen, der bliver lysere og fader ud imod den adultlignende hånd; kun få % har helt hvide armsvingfjer. Ofte er der lidt mørke indslag som enkelte mørke fjer på undersiden samt smalt mørkt ”børringevågekomma”. De fleste har enkelte mørke armsvingfjer fra juvenildragten, og undertiden juvenile yderste håndsvingfjer, men de mest avancerede har adultlignende undervinge.
Oversiden er mørkere grå og mere kontrastløs end den adulte hans med svagere mørk kile, men tit tydeligere hvid overgump, da dens midterdel kan være renhvid; nogle har jævnt tværbåndet overgump som hos adult han, men båndingen er da mørkere, da den følger oversidens grundfarve.
Hanner i denne aldersklasse fælder kun begrænset om vinteren; eventuelle juvenile svingfjer kan udskiftes, men ofte bevares enkelte mørke – juvenile – armsvingfjer frem til efterfølgende sommer, og aldersbestemmelsen bliver da lettere på 3K fugle om foråret.
Dragten bliver nu så afvigende fra andre kærhøgehanners, at bestemmelsen ikke er det store problem. Det eneste problem opstår ved Blå Kærhøg i lignede alder, der har bevaret de yderste juvenile og nedslidte, lyse håndsvingfjer, hvorfor vingespidsen ikke bliver massivt sort, og man kan få fornemmelse af en ”steppehøgekile”. Sådanne Blå Kærhøge har voldt en del problemer, men er anderledes proportionerede, og den sorte kile sidder forkert: længere inde på vingen og overgår i sort bagkant langs hele vingen. Desuden er de friske inderste håndsvingfjer tydeligt bredere, og Blå Kærhøgs hovedtegninger i denne alder er aldrig så distinkte som hos mange Steppehøges.


Steppehøg 2k han, sent på efteråret. Formen på denne fugl er yderste typisk for glidende Steppehøge: stort fremskudt hoved og bryst imod slank krop og hale, bred arm og kort, tilspidset falkeagtig hånd. I forhold til 4k+/adult er hovedet mørkere og tydeligere tegnet, der er rustbrune pletter i overgangen mellem hoved og bryst og vingebagkanten er svagt mørkere. Tidligere på efteråret ville de fleste 2K hanner desuden have haft enkelte mørke armsvingfjer fra juvenildragten. Mange i denne alder har mørkt komma om knoen. Oversiden er mørkere og mere ensartet end hos 4k+, men ofte er dele af overgumpen hvid, og derfor tydelig, som hos adult han Blå Kærhøg, men smallere. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Steppehøg 2K han. Tydelige mørke hovedtegninger og indslag af mørke armsvingfjer samt mørkegrå overside og hvid midterdel af overgumpen er alle karakterer på 2k han efterår. Falsterbo, Sverige, aug. 2013.


Steppehøg 3k han. Med så mørkt hoved og så tydelig mørk bagkant på armen, kan man benævne sådanne som 3K. Velavadar, Gujarat, Indien, feb. 2013.

Han 3K sommer- 4K forår
Grundlæggende er fugle i denne alder som adulte. Mange fugle er knapt så renhvide og utegnede, og det er almindeligt at hovedet er lidt mørkere end underkroppen, med svage tegninger som antydet lys halskrave og lidt mørkere isse. En fugl, der fulgtes to år i træk (fra 3K forår/sommer til 4K forår) var stort set identisk, idet tegningerne var marginalt svagere sidste år, fuglen sås. Den sorte kile i hånden kan være lidt bredere, idet den tit inkluderer spidsen af yderste håndsvingfjer samt ca. halvdelen af den næstyderste.
Grundet individuel variation anbefales det dog at være forsigtig med nøjagtig aldersangivelse af denne type. Bedst benævne fuglene som 3k+ han; en større analyse af kendetegn viser nemlig, at mange fjerkendetegn er indbyrdes modstridende; man kan se fugle med smal sort kile og helt ensartet hvid undervinge kombineret med ret mørkt hoved, eller fugle i perfekt adult dragt med bruntonet ryg og indervinge, ligesom meget lyse fugle med enkelte afvigende karakterer som lette striber på yderste håndsvingfjer eller lidt uregelmæssig overgang mellem sort kile og hvide omgivelser. Besøger man områder med mange Steppehøge ser man stort set altid hanner med enkelte af disse ”immature”-karakterer, og næsten for få ”klassiske” hanner. Ligesom med Rørhøg og Blå Kærhøg kan man mistænke, at et stort antal fugle i højere alder har immature kendetegn, og at kun et mindretal er ”ideelle lyse adulte”.


Steppehøg 3k+ han. 3K type på baggrund af mørk bagkant på armen (der fader udadtil) samt lidt tydeligere hovedtegninger end hos adult han, men variationen er stor, og ofte ser man "immature" karakterer på fugle, der ellers virker som adulte. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.

Adult han
De helt rent tegnede, lyse hanner er ”hvide åbenbaringer”, der kan tages for en måge! De har lyst perlegrå hoved og overside, hvid underside, og mørk kile i hånden - sort undertil, mørkegrå oventil. Kilen er ofte svag, men der kan være lidt mørkt på næstyderste håndsvingfjer. Oversiden er perlegrå, og den grå kile den mest afvigende karakter, da overgumpen har smalle grå tværbånd, der på afstand flyder sammen med ryggen. Set forfra og fra siden kan den sorte kile i øvrigt synes så svag, så den næsten kun bliver en smal sort spids på vingen, lidt som på en adult Ride – en association bemærket på lavtflyvende fugle over havet. En let bestemmelig og gudesmuk fugl, som bare skal nydes. Som nævnt ovenfor ser man mange af adult han-type med enkelte afvigelser, og det er formentligt almindeligt, at også helt rent tegnede, adulte hanner kan have ”immature karakterer” som svag grå bagkant på armen og lidt mørkere anstrøg på ryggen og indervingen.
Hedehøg han er så afvigende, at den ikke behandles her. Blå Kærhøg har bred sort vingespids og vingebagkant på de bredere vinger, og altid bred hvid ”sukkerknald” på overgumpen. En han kærhøg med meget lys overside, sort kile i hånden omgivet af hvidt og uden mørk bagkant på hånden er en Steppehøg.


Steppehøg ad. han. Rent tegnet adult, kun med svage antydninger af hovedtegninger. Sort kile er isoleret på alle sider af hvidt. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Steppehøg ad. han. På afstand hvid med sort kile og let bestemt; på dette nærfoto ses en af de hyppige små afvigelser fra normen; yderste håndsvingfjer har fine tværbånd. en enkelt "afvigende" alderskarakter er ret normalt indenfor i øvrigt rent adult tegnede fugle. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Blå Kærhøg adult han. Bemærk bred rund spurvehøgeagtig hånd med 5 fingre, bred sort vingespids, der overgår i mørk vingebagkant samt bred, hvid overgump. Enø, Sjælland, Danmark, jan. 2007.


Steppehøg adult han. Spids hånd imod bred arm giver en falkeagtig fremtoning. Oversiden er mere ensartet og lysere end Blå Kærhøgs, kun med antydet gråtonet kile i hånden samt tværbåndet overgump. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Steppehøg 3k+ han. Undersiden på denne fugl er som hos adult han, dog med antydet gråt på spidserne af armsvingfjerene. Se 6. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Steppehøg 3k+ han. Samme som på 5. Bemærk den mere smudsigt tegnede overside i forhold til adult, mørkere isse og antydede hovedtegninger. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.


Blå Kærhøg adult han. Bemærk bred sort vingespids og sort bagkant på bagvingen samt bred, spurvehøgeagtig hånd. Skagen, Danmark, maj 2006.


Hedehøg adult han. Vises her for kompletteringens skyld; den udgør med sin karakteristiske anorektiske form ("den flyvende Twiggy") og anderledes farvesammensætning aldrig et problem - men smuk er den. Kars, Tyrkiet, maj 2007.


Hedehøg adult han. Meget lille hoved mod pindetynd krop og lange vinger. Oversiden trefarvet med bredere sort hånd end andre kærhøge, og ryg samt indervinger ofte lidt mørkere, hvilket kan give et rørhøgeagtigt indtryk. Bemærk hannens sorte bånd gennem armen, der genfindes hos den adulte hun. Sønderjylland, Danmark, juli 2014.

Hun 2K sommer-3K forår
2k+ hunner af Steppehøg er sværere at bestemme end hannerne.
Efter sommerens fældning ligner hunner i denne aldersklasse den adulte hun (se nedenfor), men med et par afvigelser. Ofte er de yderste håndsvingfjer og en del armsvingfjer juvenile; yderste håndsvingfjer er da stærkt slidte og de juvenile armsvingfjer mangler de lysere felter midt på, der kendetegner i det mindste de yderste armsvingfjer hos de adulte hunner. Hovedtegningerne er normalt mere ungfugleagtigt kontrastrige, men der findes fugle, der allerede i denne alder har meget svage hovedtegninger og som kan mangle den lyse halskrave samt have bredere lyse felter på kinden. Ser man fuglen tæt på ses det, at øjet endnu ikke er blevet lysegult, men har en mørkt bruntonet gul farve, lysere end juveniles, men mørkere end de adultes. Desudn har de fleste en varmere gulbrun bundfarve på undersiden samt lidt bredere striber på underkroppen end de helt udfarvede.
For kendetegn fra andre arter, se under adult hun. Bemærk, at Blå Kærhøg om efteråret (især 2K) kan være ret lig i dragten. På efterårstrækket kan de have ufældende eller manglende (grundet fældning) yderste håndsvingfjer, og derved en mere tilspidset vingeform end den klassiske; de bestemmes da på bredere inderhånd, bredere hoved og krop, bredere hale og lysere gennemgående bånd gennem armsvingfjerene. Oventil har Blå Kærhøg bredere hvid overgump, men svagere lyse ovaler over armen end Steppehøg.


Steppehøg 3k hun. Tegnet som adult hun, men med varmere gulbrun bundfarve på krop og undervingedækfjer - denne fugl aldersbestemtes desuden på mørkt gule øjne. Bemærk de lysplettede armhuler og ret diffuse tegninger på dækfjerene samt manglen på mørk bagkant på den spidse hånd. Armsvingfjerene er mørke inderst med fremvoksende lyse bånd, jo tættere vi kommer på håndfladen. Som hos mange 3k+ hunner er hovedet mørkt og svagt tegnet, kun med svag halsring. Eilat, Israel, april 2014.


Steppehøg 2K hun. Vinetegninger er typisk; bemærk ufældede juvenile yderste håndsvingfjer samt enkelte mørke armsvingfjer. Hovedtegningerne er meget svage med større lys øreplet end normalt og helt manglende halskrave. Denne fugl blev først taget som Hedehøg i forventningen om, at ingen 2K Steppehøg ville have så svage hovedtegninger, ligesom flugten var lidt mere a la Hedehøg end forventet - men sådan er det med de yngre hunner. Falsterbo, Sverige, sept. 2012.


Steppehøg 2K hun. I dragten som adult hun, men varmere farvet, og her med tydeligere hovedtegninger. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2013.

 

Adult hun
Den udvoksede hun ligner i dragten Blå Kærhøg en del, og bestemmes lettest på dens lettere proportioner, tilspidset hånd samt tyndere bagkrop og hale. Underkroppen er hvidlig med mørke striber over bryst og flanker. Undersiden er i god kontrast til mørkere arm, hvor dækfjerene og armhulerne er diffust lysplettede, og armsvingfjerene mørke inderst med fremvoksende lyst bånd på yderdelen. Nogle fugle har dog bredere lyse pletter i armhulerne, og tegningen kan da minde om Hedehøgens tværbånd, ligesom en del har gennemgående lyse baser på armsvingfjerene, og derved får en bred sort bagkant på armen; denne er dog bredere end Hedehøgens tilsvarende. Hånden ligner de juvenile fugles, med lignende svagt mørke spidser på håndsvingfjerene, manglende mørk bagkant på inderhånden og ofte lys klamme om knoen. På afstand får man indtryk af mørk arm mod lys, åben hånd. Det sorte ”børringevågekomma” på hånddækfjerene er tit tydeligt imod hvidlige baser af håndsvingfjerene (der hos mange danner den lyse boomerang) og ret utegnede baser af hånddækfjerene.
Hovedtegningerne varierer, men er svagere end de juveniles, og den lyse halskrave tit svag og mørkplettet. Den kan til og med mangle, og den vigtigste karakter bliver da mørkt ansigt, blot med smalt hvidt øjenbryn og hvid plet på kindens bageste del. Oversiden er mørkebrun med lys oval over armen, men mørk og næsten utegnet håndflade. Overgumpen er hvid, men mange har artstypiske mørke tværbånd, der dæmper overgumpens hvide felt. De adulte hunner har lysegule øjne.
Hedehøg bestemmes lettest på formen (se ovenfor), og desuden er hovedtegningerne domineret af lyst; som hos juvenil ses en lys klamme bag og rundt om øjet, der giver fuglen et åbent ansigtsudtryk. Der er ingen antydning af lys halskrave, og generelt er undersiden tydeligere og mere ensartet stribet end Steppehøgens. De største forskelle ses dog på undervingen. Armhulerne er rustbrune med tre tydelige hvide tværbånd. Tegningen, der kan ses på lang afstand, overgår i lignende pletning på undervingedækfjerene, og afviger fra Steppehøgens mørkere og mere diffuse. Armsvingfjerene har brede lyse baser og kun smal sort bagkant, og hånden har – som hos juvenile – bred sort bagkant og spids. Kun ved kraftigt slid i det sene forår kan den sorte bagkant på armen blegne (og derved forvirre). Da dækfjerene generelt er mere distinkt plettede end hos Steppehøg fremstår mørkt komma på hånddækfjerene sjældent som så tydeligt som hos Steppehøg. Oversiden på Hedehøg hun er lysere og koldere gråtonet end hos Steppehøg. Hos adulte ses et mørkt bånd gennem armen, der modsvarer den adulte hans, og hånden er ret lys med distinkte mørke tværbånd. Yngre hunner har lidt mørkere overside a la Steppehøg, men normalt er armsvingfjerene den mørkeste del af overvingen, og danner oventil et mørkere panel imod brun vinge. Den hvide overgump er ofte smal, og reduceres tit af mørke pletter eller baser/spidser.
Blå Kærhøg ligner Steppehøg hun i tegningerne, og bestemmes bedst på flugt og proportioner. Dragtforskellene er ret små. Underkroppen har normalt bredere mørke striber (ofte bredest midt på), der når undergumpen. På undervingen har armsvingfjerene gennemgående lysere bånd, og de 5 synlige fingre skarpt afsatte sorte spidser. Og det er netop hånden, med dens brede spurvehøgeform, der er den allervigtigste karakter. En kærhøg med hånd som Spurvehøg er altid en Blå Kærhøg. Og en kærhøg med ”falkespids” hånd imod bred arm er en Steppehøg. På oversiden er Blå Kærhøg ret lig Steppehøg, men med tydeligere mørke tværbånd på lysere hånd, svagere lys oval over armen (kan mangle hos begge) og bredere hvid overgump, som sukkerknald.
Nu er vi jo grundige her, og derfor skal det nævnes, at Blå Kærhøg hun, der om efteråret endnu ikke har fuldendt håndsvingfjerenes fældning, en overgang kan få en mere tilspidset hånd, der dog for det årvågne øje afviger fra Steppehøgens. Hånden er nemlig tydeligere fyldig bagtil, og man ser, at de yderste håndsvingfjer er alt for korte for Steppehøg i de tidlige vækstfaser; når yderste håndsvingfjer er næsten udvokset forstærkes Blå Kærhøgs fyldige hånd.


Blå Kærhøg ad. hun. Deler mange kendetegn med Steppehøg hun, og bestemmes bedst på bredere hoved og krop samt hale og afrundet vingespids ala spurvehøg, der dog på aktivt flyvende fugle er mindre påfaldende. Bemærk det brede lyse bånd gennem armsvingfjerene samt de distinkte sorte fingerspidser - "dyppet i blæk" som på en adult Ride. Skagen, Danmark, april 2013.


Blå Kærhøg 3k+ hun. En faldgruppe om efteråret er Blå kærhøg, der endnu ikke har fuldendt håndsvingfjerenes fældning. De kan derfor frå en tilspidset vingeform, men har til gengæld Blå Kærhøgs fyldige bagkant på hånden, der afviger fra Steppehøgens smallere, bredt lyst bånd gennem armsvingfjerene. På denne fugl er den yderste håndsvingfjer alt for kort til at være helt udvokset. Falsterbo, Skåne, Sverige, sept. 2009.

 


Steppehøg adult hun. En fugl med mere udbredt lyst ved armsvingfjerenes baser end normalt. Armens bagkant bliver da sort, men langt brede end Hedehøgens tilsvarende.Denne variant er langt hyppigre end almindeligt erkendt. Eilat, Israel, marts 2014.


Hedehøg 3k+ hun. Hovedet er lille og vingerne længere med smallere arm og længere hånd end Steppehøgens. Vingebagkanten er mere lige og inderhånden normalt fyldigere. Bemærk lyse snebriller om øjet samt armsvingfjerenes brede lyse bånd, de tværbåndede armhuler og distinkt plettede undervingedækfjer samt bred sort vingespids og bagkant på hånden. Eilat, Israel, april 2014.


Steppehøg adult hun. Sammenlign med 10 og bemærk lysere og mere distinkt tegnet underkrop, lysegule øjne (hos 4k+) samt håndens typiske tegning med manglende mørk bagkant inderst, diffuse grå fingerspidser og mørkt "børringevågekomma" om knoen. Armsvingfjerenes lyse tegning forsvinder gradvis ind imod kroppen. Eilat, Israel, april 2014.


Blå Kærhøg ad. hun. Sammenlign formen med Steppehøg og bemærk især den grovere stribning samt rent sorte, skarpt afsatte sorte fingerspidser. Mange Blå Kærhøge har - som en del Steppehøge - lys indramning af hånden, kaldet den "forsmanske boomerang". Det "mallingske komma" - mange Steppehøges sorte børringevågekomma ved knoen - er sjældent fremtrædende hos Blå Kærhøg og Hedehøg. Falsterbo, Sverige, sept. 2012.


Hedehøg adult hun. Lille hoved imod store vinger karakteriserer meget godt Hedehøgens form. På afstand fremstår fuglen som lys med sort indramning af hele vingen, ikke som hos Steppehøg med mørkere arm imod lys, åben hånd. Bemærk lys klamme om øjet, brede lyse baser af armsvingfjerene, distinkte tværbånd i armhulen og grovspættede undervingedækfjer. Sort bagkant på hånden afviger fra Steppehøgens svagere eller manglende. Hånddækfjerene mangler helt mange Steppehøgenes mørke komma. Gujarat, Indien, dec. 2013.


Hedehøg adult hun. Lyse ovaler på overvingen og kun smal hvid overgump kendetegner Steppe- og Hedehøg. Håndfladen har tydeligere mørke tværbånd, og fremstår som lysere end Steppehøgens. Schleswig-Holsten, Tyskland, maj 2010.


Steppehøg adult hun. Overvingen er mørkere med mørkere, mere ensartet hånd end Hedehøgens, og hovedtegningerne mørkere med vredt øjenbryn og isoleret hvid plet bagest på den mørke kind. Yotvata, Israel, marts 2014.


Hedehøg adult hun. Her ses ældre hunners mørke "hanbånd" gennem armen tydeligt. Öland, Sverige, juli 2014.


Hedehøg adult hun. Bemærk lyse ansigtstegninger og meget korte ben samt langt bagparti hvor de lange vinger når halespidsen. Steppehøg har længere ben, men kortere vinger, der efterlader en bid af halen bag bingerne. Velavadar, Gujarat, Indien, dec. 2014.

Hybrider
Dette delikate emne skal kortfattet omtales, da det ikke er det helt store problem. Under invasioner af ungfugle er der dog konstateret fugle, der er bedømt som hybrider. I nogle tilfælde kan man ikke udelukke ekstremt tegnede fugle af den ene eller anden art (jeg er således ikke enig i visse angivelige hybrider på f.eks. Netfugl). I min optik bør hybridkortet kun trækkes, hvis et individ viser unikke karaktere fra én art kombineret med unikke karakterer fra en anden art. Mest oplagt er Steppehøg x Blå Kærhøg ungfugle, hvor individer med dragtkarakterer fra Steppehøg, kombineret med tydelige striber over bryst og flanker og bredere hånd end normalt (med femte finger tydelig på fotos, og fingerspidserne med skarpt afsatte sorte spidser) er set ved nogle tilfælde. En lignende, blegere fugl fra Skagen om foråret havde samme forvirrende kombination af jizz fra Blå kærhøg med dragtkarakterer fra Steppehøg. Flugten vil for det trænede øje her afvige ved at være for tung og arbejdsom for Steppehøg, men for let og behændig for Blå Kærhøg.
Et par tilfælde af adulte hanhybrider er også kendt. Disse ligner kompakte Steppehøge med for bred hånd, hvor sort dækker hele spidsen. Det sorte på vingespidsen bliver da som en ”for bred kile”, næsten som en bred trekant anbragt skævt i forhold til Steppehøgens kile. Desuden kan sådanne mangle Blå Kærhøgs sorte bagkant på bagvingen, ligesom oversiden kan være lysere end hos Blå Kærhøg og med manglende bred hvid overgump. Sådanne fugle er set i Skagen og Skåne de senere år.

Mange andre småkarakterer kunne analyseres, men jeg har her forsøgt at koncentrere mig om det væsentligste, og udeladt analyse og diskussion af kendetegn, der har ringe værdi i felten.

Artiklen tilegnes Jens Toftelund Madsen (1964-2015), med hvem mange Steppehøge er oplevet, og som altid var en anstændig og begavet sparringpartner, når det galdt feltbestemmelse. ”Only the good die young” (Iron Maiden).


Steppehøg adult han med 2 Rørhøge. Det falkeagtige klejne indtryk fremgår - den største og mindste kærhøg fanget på ét og samme foto. Eilat, Israel, marts 2015.


 

Sendt 13-04-2015 Kl. 22:41
Tim Hesselballe Hansen

Hold kæft, hvor det grundigt. Tak for det.
KMO skriver "...men jeg har her forsøgt at koncentrere mig om det væsentligste...". Jeg tror, at vi her får det mest basale, derefter det væsentligste og derefter glasur, flag og lys på kagen. Denne artikel slår alle fuglebøger mht Steppehøg. Tillykke med fødseldagen til KMO!

Sendt 14-04-2015 Kl. 08:21
Freddy Hansen
Kan kun 100% tilslutte mig Tim´s kommentarer : - )))
Sendt 14-04-2015 Kl. 12:54
Ole Zoltan Göller

Glimrende arbejde, KMO!

Sendt 14-04-2015 Kl. 14:15
Eske Morthensen
Det er feltornitologisk arbejde I verdensklasse. Tak for det :-) og sågar I øjenhøjde. Tillykke med fødselsdagen KMO
Sendt 14-04-2015 Kl. 17:01
Michael Trasborg

 Bedre felbestemmelses artikel fås ikke  på denne jord, og så netop om super fuglen Steppehøg. Stor tak til vores alle sammen`s KMO. Tillykke med fødselsdagen Klaus

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home