Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Mellemflagspætte i 204 dage i 2014 ved Fredericia 22-07-2015 kl. 14:52

Mellem Fredericia og Trelde Næs ligger en stor skov, som jeg har besøgt flere gange siden jeg flyttede til kommunen i 2011. Når man er på tur til Trelde Næs, som er spidsen af en nordøstvendt halvø med både hav- og landtræk, kan man spadsere en tur i skoven inden man returnerer mod p-pladsen. Tidligere hørte man af og til Grønspætte, men den er ikke blevet hørt siden 2013. I 2012 lykkedes det mig at finde en syngende Lundsanger i skoven nær spidsen af halvøen, men ellers er Trelde-skoven ikke et område i kommunen, som jeg har dyrket. Den ”store tur” fra Trelde Næs, som jeg kan finde på at gå, dækker kun omtrent 5 % af hele skoven. Ellers er det kun blevet til 3-4 smutture i midten og sydenden af skoven – mest for at fodre flåterne. Jeg bryder mig slet ikke om skove, da jeg mener at livet er bedre brugt på træksteder, vådområder og små isolerede krat, hvor der er en større chance for at finde et hit.
I forbindelse med DOFs Atlas III havde min yndige kæreste Sigrid dog lovet at holde øje med et kvadrat helt fuld af ”Trelde-skov” fra 2014 til 2017. Vi havde hørt om observationer af Duehøg og Sortspætte fra denne kæmpe skov, som er omtrent tre gange så stor som Draved Skov, og nu skulle vi selv finde fuglene. Første tur gik godt, for efter to timers eftersøgning fandt vi en Sortspætte i den nordlige del af skoven. På den anden tur havde vi også en Sortspætte, og det var i den anden ende af skoven længst mod syd. Vi aner i 2015 stadig ikke om den yngler i skoven.


Fredericia og den store skov. Folk fra Fredericia går kun tur på voldene og på spidsen af Trelde Næs. Ingen kommer i skoven, som er meget ufremkommelig helt fra Fredericia til Trelde Næs.


Den tredje tur 6. marts 2014 var en torsdag i diset vejr, og vi havde taget en fælles fridag for at udforske skoven. Vi havde læst et sted, at Duehøg og Sortspætte skulle lokaliseres i det tidlige forår. Skoven har ikke noget logisk stisystem – alle veje ender blindt. Derfor gik vi hver for sig på tværs af vejene i samme retning uden at vide, hvor modparten var, og som altid farede vi begge vild.
Efter en time hørte jeg en lyd langt væk, som lød som Fasan. Den manglede i kvadratet, så jeg gik efter den. Og så lød der et kald fra de træer, jeg lige var gået forbi. ”Kjææ-kjææ-kjææ” – og sagen var klar! Det måtte være en Duehøg. Jeg havde aldrig hørt en Duehøg før, men det forhindrede mig ikke i at ringe til Sigrid og rapportere i triumf: ”Jeg har fundet Duehøgen – den sidder her og kalder!”. Når man hører den lyd, er man ikke i tvivl om, at det er præcis den stemme en nervøs Duehøg har, når man er nær reden. Særligt ikke hvis man ikke er belastet af erfaring med ynglende Duehøg. Jeg var sikker på, at jeg ikke havde hørt stemmen før, så Musvåge og Spurvehøg var helt udelukket.
Jeg kiggede træerne igennem i den retning lyden kom fra, men der var ingenting at se. Jeg begyndte at undre mig, da en Duehøg burde have vist sig. Tvivlen blev endnu større, da jeg hørte den igen 100 meter i den modsatte retning af hvor den sad før. Alligevel sendte jeg en sms til Sigrid, som var på vej: ”Har hørt den igen!”. (Hun har naturligvis gemt denne besked på sin telefon).
Jeg gik mod lyden og så en Musvåge flyve over vejen, som jeg mente umuligt kunne sige sådan. Efter fem minutter hørte jeg lyden igen – og i samme retning jeg kom fra! Det var en meget mærkelig Duehøg, jeg havde gang i!
Da jeg vendte mig og gik mod fuglen, var tvivlen ved at indfinde sig. Efter at have glædet mig over min karrieres første erfaringer med Duehøgens diskrete ynglebiologi, begyndte nogle få alternative arter at stryge gennem hovedet. Mellemflagspætte var den ene, men lokaliteten var simpelthen for usandsynlig. Så kaldte fuglen igen, og jeg kiggede i lydens retning og kunne stadig ikke se nogen Duehøg. En spætte røg op på en gren, og jeg løftede kikkerten og så en flagspætte. Hovedet var vendt væk fra mig, da hele fuglen var vredet rundt om en gren på jagt efter føde. Jeg fornemmede et meget rødt hoved og tænkte straks Mellemflagspætte. Da hovedet kom op, blev jeg sikker. Fuglen fløj derefter endnu tættere på, og jeg kunne se fuglen på ca. 40 meters afstand. Jeg ringede til Sigrid og spurgte, om hun kunne gætte, hvad jeg kiggede på. Hun foreslog ”Duehøgerede?”, hvilket vel ikke var noget dårligt bud! Jeg sagde, at der sad en Mellemflagspætte lige foran mig. I løbet af vores samtale kunne jeg se fuglen med og uden kikkert.


Da Sigrid ankom hørte vi fuglen to gange, men vi kunne ikke få kræet at se. Vi besluttede at hente kameraet, som lå i bilen meget langt væk, og informere de to nærmeste ornitologer i lokalområdet.
Kurt Møller Hansen/KMH (”Trelde-Kurt”, ham med Atlantisk Skråpe ved Trelde Næs) tog ikke telefonen, da han som ventet var på arbejde. Poul Carsten Pedersen (PCP), der har været praktiserende læge indtil januar 2014, sad på Fredericia Bibliotek og læste, da han blev ringet op. Han rykkede omgående og mødtes med os ved bilen på p-pladsen som aftalt. Da vi gik ind til stedet hørte vi fuglen efter kun et minut, og efter 5 minutter havde vi alle set den. Meget hurtigt havde Sigrid og Poul også fundet et redehul, som fuglen besøgte flere gange.


Mellemflagspætten i sit første hul i en stor eg. Et billede af fuglen blev lagt i club300s galleri kort efter opdagelse,
men lokaliteten blev hemmeligholdt:
www.club300.dk/photos.php

 

Poul var lykkelig over sin nye art og viste os derefter rundt i denne del af skoven, som han har kendt siden han gik i korte bukser. Selv om man ikke bryder sig om skove, er Trelde Skov en stor oplevelse med en masse store gamle træer, kæmpeskred af plastisk ler, orkidesteder, sump og ingen mountainbikes. Da vi efter rundturen kom tilbage til bilerne, kørte vi hjemad. Sigrid og jeg smuttede dog lige forbi Trelde-Kurt i Trelde for at fortælle ham historien og vise ham billeder af kræet. Han bor ret tæt på skoven. Vi ankom, steg ud af bilen og fik han til at sværge, at han ikke ville fortælle de informationer videre, som han ville få at høre. Da gættede han, at det vi netop havde fundet en Mellemflagspætte i Trelde Skov. Nu vidste Poul og Kurt det. Rasmus Strack havde også fået det at vide. Og alle havde sværget, at de ikke ville sige noget til nogen. Selv ikke under tortur.


 

I de følgende dage, uger og måneder var vi derude af og til for at holde øje med spætten. Den første dag havde vi en mistanke om, at der var to fugle, hvilket blev underbygget af, at ”den ene” blev set ved redehullet. Det viste sig dog, at der kun var den ene flyvske fugl, som kunne vise sig til højre og venstre for én inden for meget kort tid, og lidt efter kunne den sidde langt væk og kalde. Og så igen et minut senere lige over hovedet på én. Vi har ikke overrendt stedet af hensyn til både spætten og skovejeren.

I starten kunne den være svær i perioder i det område vi fandt den i, selv om den havde et redehul i en stor eg (hul A). Det viste sig senere, at den ofte frekventerede og sang i et område ca. 275 meter fra dette redehul, og så blev det noget lettere at lokalisere fuglen, som skiftede mellem disse to områder.
Vi ved ikke, om den hakkede hul ud i det nye område, selvom det bestod af meget høje og gamle træer. Senere (fra 6. april) kunne den ses hakke et hul (hul B) ud 150 meter i modsatte retning ift. hul A i en mindre bøg. Lidt senere lavede den endnu et hul i en mindre bøg (hul C) blot 30 meter fra hul B.



Sigrid filmer spætten 19. april 2014 ved hul B igennem telescop m 50x forstørrelse (foto: THH).

Hemmeligholdelse
Vi valgte fra starten at holde fundet hemmeligt. Vi havde den første dag mistanke om, at der var et ynglepar, og dermed det første i et halvt århundrede. Det viste sig, at den var alene, men vi valgte ikke at offentliggøre det alligevel. I de senere år har fotografer, der slet ikke ser på fugle, vist sig at være det største problem i forbindelse med sjældne fugle. Et hold af fotografer under træerne, hvor spætten havde redehuller, ville ikke gavne fuglens chancer for at yngle, hvis en mage skulle dukke op. Fuglen holdt desuden til i et område med så vanskelige adgangs- og parkeringsforhold, at det uundgåeligt ville genere skovejere og de lokale, hvis mere end to biler dukkede op. Hvis nogen er sure over den beslutning, skal de være sure på mig (THH) og Sigrid. Ikke på de få andre personer, der fik informationer om fundet og holdt inde med det.



”Selfie” af glade spætteobservatører 14. marts 2014: RS, THH, SKI og PCP.

Redehuller
Fuglen havde tre huller, og den havde måske lavet dem alle selv; den blev set hakke de to seneste ud (B og C). Vi kalder dem hul A, B og C.
Hul A var i en stor eg med 234 cm omkreds i 150 cm højde. Hullet var i ca. 17 meters højde.
Hul B var i en mindre bøg med 169 cm omkreds i 150 cm højde. Hullet var i ca. 11 meters højde.
Hul C var også i en lille bøg med 166 cm omkreds i 150 cm højde. Hullet var i ca. 15 meters højde.

Observationer
06-03-2014: Første dag. Set af THH, SKI og PCP. Foto
07-03-2014: Set af PCP igen omkring redehullet (A).
08-03-2014: Hørt af KMH og PCP uafhængigt af hinanden. Ingen så fuglen.
10-03-2014: Set af PCP.
11-03-2014: Set og hørt af SKI, THH og PCP. Foto
14-03-2014: Set og hørt af SKI, THH, RS og PCP. Foto
22-03-2014: Kl 12:22, miavende kald hørt 5 gange af THH og SKI, mens vi gik forbi området uden at standse. KMH så også fuglen denne dag.
29-03-2014 10:15-12:15: Set og hørt af THH og SKI
30-03-2014: Kl 10:15 – 12:15, fuglen høres flere gange af THH (miavende kald + kikikiki-kald), men ses ikke og virker ret urolig, idet den flyver en del omkring.
06-04-2014: Kl. 11:47 – 14:48, fuglen ses og høres af THH og SKI. Fuglen opholdt sig i starten ved NV-hjørnet af området. Herfra fløj den dog ned til det gamle redetræ (A) hvor den var henne og kigge ind i hullet, hvorefter den kaldte ivrigt fra træet flere gange. Derefter fløj den mød øst, og vi genfandt den ca. 200 meter mod øst, hvor den tilsyneladende var i gang med at hakke et nyt redehul (B) i en bøg lige neden under nogle afbrækkede rådne grene. Den skiftevis hakkede og kaldte i lang tid. Fuglen hørtes helt frem til vi forlod området. Foto
12-04-2014 08:50-10:25: Fuglen ses og høres af THH og RS. Foto
19-04-2014: Kl. 07:40-08:30, fuglen ses og høres af THH og SKI redetræ A. Foto
24-04-2014: PCP noterer at fuglen er pp.
11-05-2014: THH og SKI, set og hørt.
04-06-2014: SKI og THH, set og hørt.
15-06-2014: Kl. 11:20, fuglen ses og høres af THH og SKI da vi går igennem området. Det er kun ki-ki-ki-kaldet, der bruges.
12-07-2014: Fuglen høres af THH og SKI ved redtræ A. Ki-ki-ki-kaldet.
31-08-2014: Kl. 14:44 – 15:30, fuglen høres af THH og SKI og fuglen ses kortvarigt da den flyver over skovstien. Igen ki-ki-ki-kald.
25-09-2014: Kl. 17:55-19:15, fuglen høres af THH og SKI i området mellem A og B redetræ. Samme kald som tidligere på sommeren.

Mellemflagspætten kunne ret let findes på kaldet, som den brugte flittigt frem til udgangen af maj. Det tyder på, at det var en han. Siden blev den meget svær at få at se, men den brugte af og til ki-ki-ki-kaldet, som lyder lidt som en Lille Flagspætte. Jeg besøgte ikke stedet i perioden 6.3.-25.9. uden at se eller høre fuglen.
Resten af efteråret og vinteren besøgte vi området 5-10 gange uden held. I foråret 2015 har en stor eftersøgning i sidste års område og i resten af skoven være resultatløs. Vi tror den er væk, men det kan ikke udelukkes at den gemmer sig derude et sted. Det er som nævnt en stor skov. 

DK-fund
De danske fund i dette årtusinde er følgende
1. 2011-03-13: 1 Gråsten, SJ
2. 2012 marts/april: 1 fundet død Staksrode Skov, Juelsminde, VE
3. 2013-12-13 -(01-04): 1 Lunden, Gram, SJ
4. 2014-03-06 –(25-09): 1 han Trelde Skov
5. 2015-02-10 -(05-15): 1 han Draved Skov, SJ
6. 2015-04-07: 1 Søby, Ærø, F
7. 2015-04-10: 1 Bjerndrup, Christiansfeld, VE

Sendt 23-07-2015 Kl. 23:29
Rasmus Strack

En fin lille video lavet af SKI kan ses her youtu.be/KsZcHGAcZ2A

 

Sendt 27-07-2015 Kl. 18:52
Lars Tom-Petersen

Tak for en fin beretning om "den hemmelige" spætte samt god gennemgang af de danske fund.

Om det ærøske fund d. 7. april i år kan siges, at den ikke længere er hemmilig. Jeg (og lokale Sven Dall) har selvfølgelig været på lokaliteten flere gange siden, men ikke genfundet mellemflagspætten. Skoven, som ligger ved Søby, er langt mindre og rimeligt overskuelig. Der er tale om øens eneste skov, som indeholder et ældre bøgeparti og derudover en stor blanding af mange træsorter - dele af den ret ufremkommelig. Skoven huser bl.a. Ærøs eneste skovsanger-par samt korttået træløber. Spætten, som jeg så her, var iøvrigt også flere gange på besøg i et hul - formodentlig blot som led i fourageringen.

Stedet er ikke helt korrekt angivet på kortet, idet Søby (og Låddenbjerg, som stedet hedder) ligger på den vestlige del af øen, lige der hvor spidsen (Skjoldnæs) starter.

Jeg har iøvrigt netop gennemført en ekspedition til grænselandet mellem Polen og Tyskland. Det gav blot 2 hørte/sete mellemflagspætter. Tidspunktet er absolut ikke optimalt for spætteeftersøgning - ikke desto mindre blev det til store mængder af grønspætter og stor flagspætter i de mange fine skove, jeg besøgte, og to vendehalse gav også stadig lyd fra sig (og blev set). Det beherskede antal af mellemflagspætter svarer meget godt til tidligere oplevelser i dette område. Den er tilsyneladende ikke nogen talrig fugl her. Det sted i Europa, jeg har set flest mellemflagspætter, er faktisk Lesbos.    

Sendt 09-12-2016 Kl. 20:26
Tim Hesselballe Hansen

Jeg har netop opdaget, at Rolf K. Berndt sidste år udgav en kort artikel om Mellemflagspættens fremgang i det nordlige Slesvig-Holsten. Bemærk den vilde forekomst af 14-19 territorier lige syd for Flensborg Fjord i 2014-15. 

www.vogelwelt.com/wp-content/uploads/2014/10/VoWe135-189-191-Berndt-Mittelspecht.pdf

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home