Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Prognose for weekenden 27-04-2012 kl. 19:40

Vejret er ikke bare giftigt for weekenden det er hamrende giftigt.

 

Umiddelbart syd for Danmark ligger et kraftigt højtryk, en varmepumpe ligger og kæler for den sydlige del af østersøen hvor der i dag, fredag, har været målt op til 22 graders varme.

Natten til Lørdag vil vinden være svag fra skiftende retninger for sidst på natten at gå op i nord og nordøst op til 5 m/s. Med temperaturer der om natten ikke kommer under 5 grader og et nedbørsområde der rammer de sydlige dele af landet sidst på natten eller i de tidlige morgentimer, kan det knapt gå galt der vil blive fundet gode fugle først på dagen. I Nordjylland vil solen dog komme på besøg og den kan nydes det meste af dagen, hvorfor et besøg her kan være givtigt, vestenvinden til trods.

Fra middag Lørdag vil vinden efter alt at dømme blive lidt for hård til at der kommer det store tiltræk, dog vil gode flyvere kunne ankomme.

 

Søndag får vi stigende temperaturer men da vinden samtidigt bliver tiltagende fra øst, kan det blive spændende men nok mest på vestlige- og indlandslokaliteter.

Purpurhejre fra arkivet.

Lørdag bliver helt sikkert spændende, en tur til Gedser eller Sydlangeland vil umiddelbart være at foretrække, men andre steder i de sydlige dele af landet kan være super giftige. En Purpurhejre i Bøtø nor, en Blåvinget and i Lidsø er gode bud, men det er årets første Stylteløber i Gulstav mose eller Sydlige nattergal på Als bestemt også. Hvis vi skal prøve med overraskelser kunne det være en Alpejernspurv på Mandø eller en Tyndnæbbet måge ved Lakolk.

 

God fornøjelse i felten.

 

Top | Home