Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Fjeldvåge- en guide til køns - og aldersbestemmelse 11-10-2018 kl. 21:33

Fjeldvåge – alders- og kønsbestemmelse

Af Klaus Malling Olsen

Fjeldvågen har de senere år forekommet herhjemme i vigende antal, hvor især andelen af ungfugle har været lav. Efteråret 2018 viser dog gode takter, med en større andel ungfugle end set i flere år.
Alders- og kønsbestemmelse af Fjeldvåge er ret enkel, i forhold til det tilsvarende hos Musvåge. Denne artikel søger at forklare forskellene aldre og køn imellem, og kan forhåbentlig være til hjælp ved indrapportering til f.eks. DOF-basen.
Baggrunden er årelange feltstudier af arten i Sydskandinavien, især på Falsterbo, på Öland, i Østdanmark og ved Skagen. Artiklen kan ses som et supplement til behandlingen af arten i ”Rovfugle i Felten”.
Den tilegnes Søren Harding Ipsen (1961-2018), der har været en uvurdig kilde til inspiration, hjælpsom ud over det almindelige, og en højt skattet rejsefælle.

 

Generelt om Fjeldvåge – jizz og flugt.

Fjeldvåge er 10-15% større end Musvåge, og kraftigere med større hoved, samt længere hale. Vingerne er længere, med tydeligt knæk mellem arm og hånd, og hånden fyldigere end Musvågens.
Fjeldvåge flyver langsommere og mere adstadig end Musvåges med mere spændstige vingeslag og større bevægelse i hånden, ala Rørhøg. Selv på afstand ses tydeligt ”knæk” mellem arm og hånd – forfra tydeligt mod mørk baggrund, da vingeforkanten er lys hos især ungfugle. Kredser som Musvåge med hævede, lidt fremskudte vinger og udbredt hale, men har armen tydelige løftet i forhold til hånden.
De fleste Fjeldvåger kendes direkte på hvid underside med tre mørke felter: knopletter og bugskjold, anbragt i en trekant i forhold til hinanden. Oversiden er trefarvet: gråbrun med sort endebånd på hvid hale – kontrasten er selv på afstand påfaldende, ligesom den hvide inderhale lyser op når man ser fugle fra siden, især mod blå himmel og mørk baggrund; på baggrund a lys himmel kan den næsten forsvinde, og det mørke endebånd kan sa ses som en mørk plet efter fuglen!
På trækket er Fjeldvåge ofte mere en enspænder i forhold til Musvåge, og den er mere tilbøjelig til at trække direkte ud over vand, ligesom den bedre mestrer hårde vinde. På gode fjeldvågedage ser man typisk enkeltfugle eller fugle i ”løs forbindelse” med hinanden trække aktivt. På dage med stort træk af Musvåger kan man dog se begge arter i tætte skruer. Her er størrelse – og i modlys ungfuglenes tydeligt gennemskinnelige håndflade og halerod påfaldende.
Fjeldvåge muser ofte i lang tid med gennemførte, værdige vingeslag og halen bredt ud i vifteform; virker her harmonisk i forhold til den mere klumpedumpede Musvåge, der kun muser kortvarigt, hektisk og tit med halen sænket mellem benene.
Siddende fugle er ”tætte” med fyldig fjerdragt, fjerklædte tarser og små næb. På afstand tofarvet med lyst hoved og bryst imod mørk bug – næsten som store, malede vaser når de sidder på jorden. Mange, især ungfugle har en smal mørk øjenstribe.
De fleste ungfugle og adulte hunner er lette at bestemme til art. De adulte hanner varierer mere, og de mørkeste fugle kan ligne Musvåger (se nedenfor); på ynglepladserne har flere bemærket dragtforskelle som at ”der var en musvåge og en fjeldvåge tilstede”.

 

Adult

De adulte Fjeldvåger er de mest kompakte med lige vingebagkant og ofte kortere hale end juvenile. Dette gælder særligt hannen. Dragten varierer, men alle adulte har distinkt sort bagkant på arm og hale, forstærket af hvide baser på armsvingfjerene (der har smalle mørke tværbånd) og halens inderdel. Halens sorte endebånd dækker ca. 30% af halen. Bryst og undervingedækfjer er varierende mørkplettede, og et lyst brystbånd kan ses mod den sorte bug. Overvingen er gråbrun, tit uregelmæssigt tegnet med smal mørk bagkant på armen; armsvingfjerene er brune til grålige med sort endebånd og flere ekstra bånd inderst (se juvenil). Øjne mørke, hos 3k+ fugle ensartet sortbrune. Vokshud på næb og fødder er varmt gul.
I mange tilfælde er det muligt at kønsbestemme adulte fugle gennem en kombination af de vigtigste karakterer, selvom en del må gå ubestemte på afstand.
Afgørende er har fuglen mørkere strube end bug? -han
Er der mere end et ekstra halebånd? -han
Er fuglen meget mørkfarvet med bug og knopletter ”dæmpes” af mørke omgivelser? -han
Er fuglen hvid med de ”klassiske tre mørke pletter, anbragt i trekant: kno-bug-kno? -hun
Er bugen massivt mørk imod lysere strube/bryst? -hun
Er halen hvid, blot med et sort endebånd? -hun

 

Adult han

Generelt den mørkeste, mest kompakte og mindst karakteristiske Fjeldvåge, men altid med typisk hale- og strubetegning. Halen har sort endebånd og 1-4 ekstra smalle, sorte bånd, der er tydeligst fra oversiden (ofte ser man kun et enkelt ekstra bånd fra undersiden). Struben- og sjældent hele ansigtet - er mørkt, og bugpletten kan være opløst af lyse tværbånd. Herved kommer undersidens tre mørke pletter til at ligge i en linie mellem knoerne og gennem struben. Mørkere strube end bug er en sikker han-karakter!
Undervingedækfjerene er ofte kraftigt mørkplettede, så de mørke knopletter dæmpes eller falder sammen med pletningen.
De mørkeste hanner kan i dragten ligne Musvåge, men svingfjerenes hvide baser er da i stor kontrast til de mørkplettede dækfjer, og halens tegning karakteristisk.
Hos de lyseste hanner er undervingens mørke tegninger begrænset. Undervingedækfjerene er kun småplettede – sjældent ensartet lyse, og den mørke knoplet tit brudt eller reduceret til mørke buer. De lyseste hanner har desuden lys bug med mørkt begrænset til tværbånd på flankerne, men beholder mørk strube; kan derved næsten ligne Slangeørne!
De adulte hanners overside varierer. Nogle har ret ensartet brungrå overvinge med mørke tværbånd på svingfjerene, andre har desuden ret store, lyse felter ved håndsvingfjerenes baser, gennemskåret af mørke tværbånd. Svingfjerene har en grålig tone, der gør overvingens grundfarve køligt brungrå, og tit har ryggen næsten sorte indslag. Som nævnt ovenfor ser man hannernes ekstra halebånd tydeligt fra oversiden; hos de kraftigst tegnede fugle fortsætter tværbånd ind til haleroden.

 

Adult hun

Adult hun varierer mindre, og er i dragten en ”typisk Fjeldvåge”: hvid med tre mørke felter. Den har massivt brunsort bugplet og knopletter samt mørkplettet lys strube, bryst og undervingedækfjer. Er bugen mørkere end strube/bryst er fuglen en hun! Nogle hunner har lyse indslag i bugpletten, som lyse striber frem for hannerne tværbånd, ligesom bagkroppen kan have indslag af mørke pletter, ikke tværbånd som hos hannen.
Mange hunner har en varmt gulbrun tone på undervingedækfjer og ved halebåndets basis set ovenfra. Hele halen kan desiuden have en gullig undertone undertil Halen har smalt sort endebånd, sjældnere 1 (2) ekstra smalt bånd, der tit kun bemærkes fra oversiden. Oversiden er varmere brun og mere ensartet end hannens, uden dennes lysere baser af svingfjerene og hannens grålige undertone.
Sjældent ses fugle med ”hankarakterer” som flere ekstra halebånd og ret mørk underkrop. Det antages at der er tale om meget gamle hunner. Da de er sjældne bør de dog ikke føre til at man ”ikke vover” at kønsbestemme arten; de er ganske få, og majoriteten er ret enkle at aldersbestemme.

 

Juvenil

Juvenile er de slankeste med den længste hale og den tydeligt udbugede vingebagkant. De er de reneste tegnede og mest kontrastrige Fjeldvåge. De har hvid underside med massive sortbrune kno- og bugpletter. Mange har smalle mørke striber på brystet og gulbrunt anstrøg på undervingedækfjerene. Armens bagkant er grålig, og virker lys; Armsvingfjerene har diffust grå bagkant og flere smallere tværbånd, men svingfjerenes tegning er svagere end adultes, og fjerenes baser er utegnet hvide. Halen er hvidlig med bredt, men ofte ret bredt og diffust mørkt endebånd, der dækker op til 50% af halen (sjældent mere). Halebåndet er brunt til gråtonet, ikke sort som adultes. Haletegning tydeligt oventil, men ofte svær at svær at se fra undersiden når halen samles.
Oversiden er mere ensartet tegnet end adultes, med gråbrune dækfjer (undertiden med rustbrune indslag), lyse spidser på de store dækfjer og jævnt mørke armsvingfjer. Har varierende, ofte tydeligt lysegråt felt ved håndsvingfjerenes basis, hos nogle næsten som hos yngre Kongeørn (men ikke renhvidt og normalt dæmpet af grå tværbånd). Øjne lyse, ofte grålige. Vokshud koldt gul.
Visse unge hanner kan kønsbestemmes på smalle ekstra halebånd, mørktegnet strube samt tendens til smal ”dobbelt knoplet” som hos adult han.
Sent på foråret (fra maj) og om sommeren kan brystets mørke pletter være afslides og halens endebånd blegne til brunt, hvorved halen på afstand kan virke næsten ensartet lys. Ivrigt slides dragten generelt indre end hos de rovfugle, der overvintrer længere mod syd.

 

Immatur.

Ligner i 2k. efterår-3k sommer adult, men har indslag af juvenile armsvingfjer, der giver armen et hakket udseende, da der er forskel i såvel tegning som længde på fjerene: juvenile fjer er slidte med svage grålige spidser, nye fjer gråtonede med distinkte sorte spidser. Desuden er de yderste 1-4 håndsvingfjer juvenile og mattere bruntonede end de indre. På oversiden er kontrast mellem gråtonede og mørkspidsede nye armsvingfjer tydelig imod brune juvenile fjer, hvor de yderste håndsvingfjer har de juveniles lysere inderdel.
Synes ikke at fælde i vinterkvarteret, hvorfor 3K fugle om foråret kan aldersbestemmes på samme kriterier som om efteråret.
Yngre hanner ligner adult hun; visse hanner kan bestemmes på mørke dækfjer, opbrudt knoplet og 1-2 ekstra halebånd, men karaktererne er ikke så udprægede som hos adult han. Øjne mellembrune.

Varianter: Ekseptionelt mørke fugle med ensartet mørkebrun krop og undervingedækfjer er ekstramt sjældne i Europa (1-2 mistænkte set på 45 års observationer). Denne form er hyppigere i Nordamerika (racen sanktjohannesi).


Fældning

Adult fælder fra april dele af krop og hale, men i øvrigt foregår det meste af fældningen på ynglepladsen maj-sept./okt. Svingfjerene fældes flere steder på én gang. Mange gennemfører hele fældningen på ynglepladsen, mens andre beholder enkelte slidte svingfjer på efterårstrækket,. Dette sker normalt i mindre grad end hos immature (se juvenile nedenfor)., men kan varierer noget fra år til år, da forholdene på ynglepladsen om sommeren også spiller ind; i år med ”gode somre” og megen føde gennemfører flere den komplette fældning end i år med dårligt vejr og ringe fødetilgang.
Juvenile kan skifte dele af kroppen fra sidst på vinteren. Fælder indre håndsvingfjer fra sidst i april; Typisk indledes fældningen på trækkets sidste del; således har de fleste ungfugle da fældningshakker inderst i hånden. Fælder i løbet af sommeren de fleste armsvingfjer og 4-8 indre håndsvingfjer, men indstilller fældningen før borttrækket.

Alle fotos af Klaus Malling Olsen


Adult han. Bestemmes til adult på stort mørkt øje (som en sveske placeret i ansigtet), og til han på 2-3 ekstra smalle tværbånd på halen samt gråtonet brun overside. Tipperne, Danmark, januar 2018.


 Adult han. Mørk fugl med helt mørkt hoved og kraftig mørktegnet underside. Knopletter er fortsat tydelige, ligesom svingfjerenes lyse baser danner en stor kontrast til de mørke dækfjer. Flere ekstra halebånd anes på halen. Falsterbo, Sverige, okt.


Adult han. Ekstremt mørk fugl med helt mørkt hoved samt tæt mørkplettet krop og undervingedækfjer, Bestemmes på afstikkende lyse armsvingfjer, kun med smalle mørke bånd samt lys hale med sort endebånd og enkelte ekstra bånd. Falsterbo, Sverige, ult. sept. 2012.


Adult han. Typisk ”mellemtype” med mørkplettede undervingedækfjer, mørk strube og tværbånd på flanken. Börringe, Skåne, Sverige, nov. 2007.


Adult han. Ret lys fugl med svagere tegnet bug og undervingedækfjer. Hos sådanne bliver den mørke strube ekstra tydelig. Stevns, Danmark, 10.10 2018.


Adult han, lys type. Stevns, Sjælland, Danmark, 10.10 2018.


Adult han, lys type. En meget lys fugl med opbrudte mørke knopletter, hvidlig bug med enkelte pletter på tværbånd og mrk strube. Sådanne fugle er ved flere tilfælde blevet mistænkt som Slangeørne! Stevns, Sjælland, Danmark, 10.10 2018.


Adult han. 2-3 ekstra halebånd, samt tværbåndede flanker kønsbestemmer denne fugl, der har mindre mrk strube men mere udbredt mrk bug end de fleste. På afstand bør denne blot bestemmes til adult (skarp mørk bagkant på vingen), hvis ikke den udspredte hale ses. Falsterbo, Sverige, nov. 2007.


Adult hun. Sammenlig med 5c, og bemærk lidt slankere helhedsindtryk, mere ”typisk fjeldvågedragt” samt kun ét ekstra halebånd (der tit mangler hos hunnen). Undervingedækfjer og hale okker- til orangetonede, hvilket især ses hos hunner. Falsterbo, Sverige, nov. 2007.


Adult hun. Helt mørkt øje samt ensartet dragt bestemmer fuglen til adult (4k+) hun. Ottenby, Ölnd, Sverige, okt. 2006.


Adult hun. Meget typisk fugl med tre mørke pletter (kno og bug), skart afsat sort vingebagkant og mrkplettede undervingedækfjer, generelt mindre end hos hannen. Falsterbo, Sverige, okt. 2015.


Adult hun. Endnu en meget typisk fugl med smal sort bagka nt på vingen, men minimal sort endebånd på halen. De indre håndsvingfjer (p1) er fældet som første del af sommerens fældning. Skagen, Danmark. Ult. april 2016.


Adult hun. Mørkere bug end strube samt kun ét ekstra halebånd kønsbestemmer denne fugl. Falsterbo, Sverige, okt. 2015.


Adult hun. Hun med kraftigere plettet strube og bryst, men bugen er fortst mørkere end struben, og bagfælankerne har mørke, diffuse pletter. Desuden er der kun ét ekstra halebånd. Falsterbo, Sverige, okt. 2012.


Adult hun. Adult hun har typisk ensartet brunlig overside. Svingfjerene har mørke tværbånd og smal mørk bagkant (sammenlig med juvenil) og halen er hvid med et sort, ret smalt endebånd. Skagen, Danmark, maj 2006.


Adult hun. Eksemplar med orangetoning forrest på halebåndet, som det ses hos en del adulte hunner. Falsterbo, Sverige, okt. 2015.


Adult han. Oversiden mere spraglet og generelt koldere tonet end hos adult hun med grålige armsvingfjer og lyst panel i hånden. Bemærk også lys bug samt flere smalle tværbånd på halen. Tipperne, Danmark, jan. 2018.


Juvenil. Et typisk, kraftigt tegnet individ med stor lys håndflade og bredt bruntonet, lidt diffust afsat endebånd på halen. Skåne, Sverige, dec. 2009.


Juvenil. Oversiden hos juvenile kendetegnes ved varierende lyst panel på håndfladen (gennemskåret af grå tværbånd), lyse felter på dækfjerene samt smalt lyst vingebånd, dannet af lyse spidser på store dækfjer. Halebånd brede og lysere end hos adulte; kan fylde over halvdelen af halen og er bruntonet, aldrig rent sort. Møn, Danmark, nov. 2005.


Juvenil. Bemærk juvenile næsten hvidlige øjne samt lyse partier på oversiden af armen. Halen er her skadet, men med juveniles typiske brede og bruntonede endebånd. Skåne, Sverige, dec. 2008.


Juvenil. Juvenile er de renest tegnede og er næsten hvide med distinkte runde knopletter samt mørk bug. Hvid forkant på vingen især tydelig hos ungfugle, fremhævende knæk mellem arm og hånd. Armens bagkant er grålig i modsætning til adulte sorte. Stevns, Danmark 10.10 2018.


Juvenil med mørkplettet bryst. Sådanne får tendens til lys borgmesterkæde ala Musvåge (gælder også adulte hunner), men hos ungfuglene ses en stor kontrast til den hvide undervinge med de store mørke knopletter. Denne fugl har minimalt sort endebånd på halen. Stevns, Sjælland 10.10 2018.


Juvenil. Glidesilhuetten er karakteristisk med meget knækkede vinger og samlet, lang hale, hvor man ikke ser mørkt endebånd. Dragten slides ikke nævneværdigt om vinteren, hvorfor juvenile og foråret ligner dem fra om efteråret. Skagen, Danmark, 30.4 2007.


Juvenil. I modlys gennemlyses håndflade og halerod tydeligt hos juvenile. Skagen, Danmark maj 2017.


Juvenil med mørkere tegninger end hos flertallet, men i øvrigt typisk. Nordsjælland, Danmark, marts 2017.


Juvenil med tendens til ”opløste” knopletter, samt flere smalle halebånd, hvilket antyder han. Stevns, Danmark 10.10 2018


Juvenil med næsten afslidt hale. Sådanne får, i lighed med afblegede fugle, næsten ensartet lys overhale, der kan lede til forveksling med Ørnevåge. Skagen, Danmark. Maj 2016.


Immature han (2K efterår). Aldersbestemmes på blanding af gråspidsede og sortspidsede armsvingfjer, ligesom de yderste håndsvingfjer er juvenile (ses dog lettest fra oversiden). Denne fugl kan kønsbestemmes til han på baggrund af flere ekstra halebånd samt tværbåndede flanker, men dragten er i øvrigt mere som hos adult hun, hvilket er typisk for hanner i denne alder. Immature har mellembrunt øje med synlig pupil. Falsterbo, Sverige, okt. 2013.


Immature (2K efterår). Fugl med større indslag af juvenile armsvingfjer end 8a. Falsterbo, Sverige, okt. 2013.


Immature (2K efterår). På oversiden ses god kontrast mellem nye mørke svingfjer, på hånden tydeligt tværbåndede og mærkere, nedslidte juvenile. De yderste håndsvingfjer er juvenile: brunere end de nye og med lys basis. Falsterbo, Sverige, okt. 2005.


Immature (2K efterår) hos fugle, der har fældet begrænset på dækfjerene i løbet af sommeren ses stor kontrast mellem lyse, nedslidte fjer og nye mørke. Bemærk desuden stor kontrast mellem lyse og slidte juvenile armsvingfjer og nye mørke, samt slidte yderste håndsvingfjer med lyse baser. Falsterbo, Sverige, okt. 2013.


 

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home