Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
SU og Club300 skifter til IOC! 16-12-2018 kl. 08:25

Fra BOURC til IOC

SU har altid fulgt BOURC ift. taksonomiske beslutninger om arter og underarter. Det er gammel skik, men i 2015 nedlagde BOURC deres eget taksonomiske udvalg, og gik over til at følge IOC. Nu har SU så også valgt at følge trop. Club300 følger SU, og derfor skifter vi nu også taksonomi. Selve rækkefølgen følger stadig Howard og Moore.

Du kan finde den nyeste taksonomi fra IOC her: IOC World Bird List.

Det får selvfølgelig konsekvenser for den danske artsliste og dermed også for vores x-lister - hvilket jo er hele hovedårsagen for, at dette overhovedet er interessant!

Kort fortalt øges den danske liste med to arter, så antallet af arter truffet i Danmark nu er 476!

Det får følgende konsekvenser for listerne på Club300:

Sædgæssene splittes i to arter, hvilket giver så godt som alle en ny art på DK-listen.
Bynkefuglene bliver også splittet i yderligere en art, så her kan nogle krydse en ny art, andre mister et kryds, og for nogle er det status quo.

Her får du overblikket over hvilke forandringer det giver på din artsliste!

 

Sædgås splittes

Den tidligere art Sædgås (Anser fabilis) er nu blevet splittet i to arter: Tajgasædgås (Anser fabalis) og Tundrasædgås (Anser serrirostris).

Begge gåsearter er polytypiske. Tajgasædgås består af tre racer: ssp. fabalis (Tajgasædgås), ssp. johanseni (Sibirisk Sædgås) og ssp. middendorffii, mens Tundrasædgås består af de to racer: ssp. rossicus og ssp. serrirostris. Det er racerne Tajgasædgås (A. f. fabalis) og Tundrasædgås (A. s. rossicus), der forekommer i Danmark.

For at krydse en sædgås på sine x-lister skal man derfor nu have en artsbestemt sædgås. Club300 opretter Tundrasædgås som den ”nye” gås, så alle eksisterende sædgås-krydser bliver til Tajgasædgås. Så tjek op på dine datoer for Tajgasædgås og (sofa-)kryds Tundrasædgås. Husk, at Tundrasædgås skulle godkendes af SU t.o.m. 1992.


Tundrasædgås 1k på Christiansø, oktober 2016 (foto: Sigrid Kistrup Ilsøe)


Tajgasædgæs, Lille Vildmose januar 2017 (foto: Sigrid Kistrup Ilsøe)

 

Stejnegers bynkefugl får artsstatus

Stejnegers Bynkefugl (Saxicola stejnegeri) har tidligere været en race af Sibirisk Bynkefugl (Saxicola maurus) men er nu en selvstændig art. Det betyder, at arten nu er krydsbar, da SU har godkendt fundet fra Gedser for datoerne 30/10 – 1/11 2017. Læs mere om fundet her i artiklen Minus til maurus.


Stejneger's bynkefugl, Gedser 31/10 2017 (foto: Gert Juul Jeppesen)

 

Mange sibiriske bynkefugle skal ”skrå-streges”

Sibirisk Bynkefugl er polyptypisk og indeholder de 5 racer: maurus, hemprichii, variegatus, indicus og przewalskii.

Det antages, at de fleste fund af de østlige bynkefugle i DK vedrører ssp. maurus, men det er uklart præcis hvordan man kender dem fra Stejnegers Bynkefugl. Derfor bliver samtlige 45 danske fund af ”sibirisk bynkefugl” nu kategoriseret som ubestemte Sibirisk Bynkefugl/Stejnegers Bynkefugl, hvilket gør, at de ikke kan krydses på artslisten.

Der er dog to fund af Sibirisk Bynkefugl af racen ssp. hemprichii (Kaukasus-bynkefugl) fra henholdsvis Skagen 18-19/5 2003 og Svaneke 11/5 2016. Denne form, som bl.a. kendes på den stenpikker-agtige haletegning, er dermed den eneste race af Sibirisk Bynkefugl på den danske liste og dermed de eneste fund som kan krydses. Sibirisk Bynkefugl kan dermed kun krydses hvis du har set en af hemprichii-fuglene, da alle andre fund regnes nu som skråstreger.

Sibirisk Bynkefugl ssp. maurus og Stejnegers Bynkefugl er med vores nuværende viden ikke til at skelne fra hinanden i felten, og det vil kræve en dna-test at artsbestemme et individ. Det kan dog meget vel vise sig, at det ikke er så svært endda, og at de fleste fund af de klassiske lyse individer i en nær fremtid vil blive regnet som Sibirisk Bynkefugl ssp. maurus.

Ifølge Sebastian Klein, Club300s kontaktperson i SU, er der umiddelbart ingen planer om at genbehandle de tidligere fund, før der foreligger sikre feltkendetegn eller en masse dna-analyser. Det har været på tale, at få et skind fra 1964 på Hesselø dna-testet – se skindet her!


Skindet af fuglen fra Hesselø, 27-09-1964. Skindet ligger på ZM (foto: Rasmus Strack)

 

Hvidskægget Sanger – sensu lato

Det vigtige: Hvidskægget Sanger – i bredeste forstand – kan fortsat krydses på Club300s lister.

Ifølge IOC bliver Makisanger (Curruca subalpina) til selvstændig monotypisk art, efter at have været regnet som underart af Hvidskægget Sanger (Curruca cantillans), som stadig er polytypisk men nu kun indeholder racerne: C. c. cantillans, C. c. albistriata, C. c. iberiae og C. c. inornata.

SU har, ifølge Sebastian Klein fra SU, for længe siden nedsat en arbejdsgruppe, som skal genbehandle alle tidligere sager af Hvidskægget Sanger mhp. arts- og racebestemmelse, hvor det er muligt. En sådan gennemgang har allerede fundet sted i Sverige og i Norge.

Tidligere har SU godkendt både østlige og vestlige Hvidskæggede Sangere, men ingen af arten i midten (Makisanger eller ”Moltoni”). Siden 2015 er alle fund imidlertid godkendt som ”skråstreger”, også fugle man tidligere ville have accepteret som østlige. Dette betyder i princippet, at SU i disse år ikke tør godkende artsbestemte hvidskæggede sangere, men at adskillige ældre fund regnes som artsbestemte. Det er noget rod, så vi må håbe, at SU snart får færdiggjort deres genbehandling.

Club300 har valgt at afvente denne genbehandling, da det vil blive for indviklet at håndhæve SUs nuværende linje. Det skal desuden tilføjes, at der stadig er yderligere et muligt split i Hvidskægget Sanger-komplekset. Man kan derfor stadig krydse alle fund af Hvidskægget Sanger.

Der er endnu ingen godkendte fund af Makisanger i Danmark, men det bliver spændende at se om der dukker noget op i forbindelse med genbehandlingen. Der er bl.a. et fund fra Blåvand i 1999, som kunne ligne en Makisanger – denne her


Hvidskægget Sanger, han, Skagen 26.5.2015 (foto: John Kyed).
I gamle dage ville denne fugl være blevet godkendt som en østlig Hvidskægget Sanger,
men SU har givet den en skråstreg i SU-rapporten for 2015. Året før blev en "østlig" godkendt samme sted.

 

Steppetornskade får artsstatus

Steppetornskade (Lanius pallidirostris) har tidligere været regnet som race af Sydlig Stor Tornskade (Lanius meridionalis), men bliver nu til egen monotypisk art. Dette får ingen betydning for din artsliste, men hvis du har krydset Sydlig Stor Tornskade, så har du nu et kryds af Steppetornskade i stedet for. Alle danske fund af Sydlig Stor Tornskade var nemlig af racen L. m. pallidirostris = Steppetornskade. Sydlig Stor Tornskade forsvinder dermed fra den danske artsliste.

Se en oversigt over de fire danske fund her på netfugl!

 

 

Sendt 16-12-2018 Kl. 22:48
Lars R. Pedersen

Hej Sigrid

Er Skagensbynken ikke godkendt som variegata (og vist senere omdøbt til variegatus) - eller husker jeg forkert (eller mere sandsynligt: Er jeg ikke update...)?

Vh LP

Sendt 17-12-2018 Kl. 08:18
Tim Hesselballe Hansen

Hej Lars,

Jo, det blev den kaldt den gang den blev set, men i mellemtiden er uderarten omdøbt til ssp. hemprichii. Det er vist noget med typeeksemplarer og den slags.

Hvis du googler "Taxonomy and nomenclature of the Stonechat complex Saxicola torquatus sensu lato in the Caspian region" finder du en artikel om navngivningen.

Sendt 17-12-2018 Kl. 20:43
Lars Tom-Petersen

Jeg troede sådan set, at disse ændringer allerede var gennemført for længere tid siden. På netfugl.dk har man kunnet krydse begge sædgæs i mere end et halvt år (så vidt jeg husker - det er i hvert fald adskillige måneder siden, at jeg selv opdaterede mine lister der) og moltonis sanger mindst siden juni 2017, hvor jeg selv krydsede min første set i WP. Vil det sige, at netfugl har startet op på forventet efterbevilling - eller er I bare sent ude i club300? 

Bedste hilsner Lars 

 

 

Sendt 17-12-2018 Kl. 22:29
Tim Hesselballe Hansen

Hej Lars,

Vi har afventet en klar melding vedrørende taksonomien fra SU, og derfor har vi ikke ændret det før nu. Der har længe været snak om at ændre taksonomien til IOCs fra SUs side, men der har vist været nogen diskussion i DOF om sagen. 

Hvorfor Netfugl skiftede til IOC denne sommer ved jeg ikke. De kunne måske ikke vente på, at SU tog stilling. Måske skal de også tænke deres udenlandske WP-krydsere, som ikke gider hænge sig i hvad det danske SU beslutter.

At Netfugl er fremme i skoene vidner deres politik vedrørende Mandarinand om. Arten kan krydses på DK-listen, selvom den ikke er i kat. C i DK. Her er vi på club300 kedelige og venter på en officiel afgørelse fra SU.
Under nyheder på Netfugl kan man læse følgende: "Netfugl ser det som sandsynligt at SU vil handle i overensstemmelse med tidligere tiders praksis og Netfugl har derfor har valgt at gøre arten krydsbar på den danske fugleartsliste i forventning om, at SU snarest tager stilling til fundet." Det er snart 7 år siden dette blev skrevet, og der er ikke sket noget endnu. Hvis bare Morten Bentzon og Jens Søgaard have været lige så pro-aktive i deres SU-arbejde, var Mandarinanden jo kommet i C for længe siden.

 

Sendt 18-12-2018 Kl. 09:14
Lars Tom-Petersen

Hej Tim.

Tak for fyldestgørende svar.  

Sendt 23-12-2018 Kl. 16:28
Stig Linander

Jeg undrer mig noget over, at SU (og dermed DOF) har valgt at følge IOC.

SU (og dermed DOF) har i mange år fulgt BOURC i tykt og tyndt. Men da BOURC for nogle år siden valgte at nedlægge deres Taxonomic Sub-committee og i stedet følge IOC, valgte SU ikke at følge med.

IOC har så vidt jeg har forstået været lidt ugleset.
I 2015 skrev Jon Fjeldså i DOFT i artiklen "Fuglenes systematik og en ny DOF-navneliste" bl.a. at "IOC World Bird List [...] træffer hurtige beslutninger, men man tager det ikke så nøje med dokumentationen".

IOC har bl.a. stået ret alene med krage-splittet, se f.eks. Jørgen Staarup Christensen's "DK-listen og taksonomi" https://www.club300.dk/articles.php?ua=show&id=354

Og nu et split af Sædgås - hvor mange andre med en mening om taksonomi er enige i dét?

Så vidt jeg har forstået, har SU prøvet at finde et alternativ til IOC gerne i samarbejde med SU'er i vore nabolande. Så når SU nu alligevel skifter til IOC, er det så fordi de opgiver - kaster håndklædet i ringen - og vælger den nemme løsning?

Glædelig Jul til alle.

Stig.
 

Sendt 25-12-2018 Kl. 18:08
Rasmus Strack

Hej Stig,

 

tænker der er en rimelig mulighed for at der er en forklaring i Fugleåret 2017, der udkommer i december....

Ellers må vi jo give Club300s kontaktperson i SU, Sebastian Klein mulighed for at svare her inde:-)

 

Mvh RS

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home