Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Lille gulbenet (dam)klire ved Nørresø, Tønder 05-08-2019 kl. 22:15

Lille gulbenet (dam)klire ved Nørresø, Tønder

 


Lille Gulben, Nørresø 30.7.2019 (foto: MS)


Det er sjovt at se på fugle. Det er faktisk rigtig rigtig sjovt at se på fugle! Og der kan gå helt sport i at finde nogle af de sjældne fuglearter, som måske kun ses ganske få gange om året eller måske ikke engang hvert år i Danmark. Det kræver selvfølgelig at man interesserer sig for at sætte sig godt ind i, hvordan de almindelige fugle ser ud. Herved har man gode forudsætninger for at opdage og identificere en af de sjældne fuglearter.

Alle kender Isaac Newtons lovmæssigheder om bl.a. tyngdekraften. Når det drejer sig om feltbestemmelse af sjældne fugle, er der også en lovmæssighed - en slags feltornitologisk grundlov, som hos sjældenhedsentusiaster er næsten lige så eksakt og ufravigelig som Newtons love.
Du har opdaget en fugl, som du tror kan være sjælden. Den feltornitologiske grundlov lyder: ”Er du i TVIVL, ja så er det IKKE den!!!” – altså den sjældne af slagsen. Det er ikke ret tit, man kan brygge sig til et hit. Det tror jeg de fleste har prøvet. Det er som regel en afvigende almindelighed. Det er her man skal holde hovedet koldt og fødderne varme og holde sig tæt til grundloven. Ellers kan det give uønsket opmærksomhed i den feltornitologiske mandeverden. Jeg har selv prøvet at brygge på en lille fæl og ond mørk ryle i slidt sommerdragt, der viste hvidt V på ryggen og manglede tertiærer der påvirkede jizzet og alt mulig andet pjat. Hold kæft en virak det medførte med TV, nysgerrige journalister, der ville have interviews og hobetal af twitchere – også fra Tyskland. Sagen var, at jeg var i tvivl, men tog chancen og meldte Amerikansk Dværgryle, men ak, det var en Temmincksryle! Jeg brød den feltornitologiske grundlov og udviste ikke rettidig omhu.

Nu er der ingen regler uden undtagelser.
Undtagelsen indtraf tirsdag morgen den 30. juli 2019 ved Nørresø, Tønder. Her blev en tvivlsom Damklire senere på dagen opgraderet til en endnu sjældnere fugl – en LILLE GULBEN! Såfremt den godkendes af SU, bliver det Danmarks 9-10. fund. Men hvordan kunne det dog ske? Sikke noget sjusk! Eller hvad … ?
Os, der fandt fuglen, vil gerne dele de tanker og frustrationer som endte med, at vi trak ”tøse-kortet” og meldte fuglen ud som Damklire – som trods alt er et lille lækkert subhit. Vi synes faktisk, de mange feltornitologiske overvejelser kan deles med folk, som interesserer sig for feltornitologi og sjældne fugle. Og så er det egentlig en god historie - synes vi selv.


Klokken 06.30 stod jeg klar i østenden af Nørresø. Jeg begyndte en omhyggelig gennemgang af de tilstedeværende fugle og optalte udvalgte arter. Langsomt gik jeg langs syddiget mod vest. Jeg skulle mødes kl. 08.30 på diget ved pumpehuset med Flemming Falk, Georg Guldvang og Finn Lund fra Århus. Da jeg kom om til gruppen til aftalt tid, havde de allerede været på plads nogen tid. Pludselig får vi øje på en klire som ikke lader sig bestemme lige med det samme. Tyndt spids næb, gråligt udseende, relativt lange gulgrønne ben og lidt større end Tinksmed. Det kunne da sagtens passe på en Damklire. Damklire er set flere gange ved Nørresø og tidspunktet var fint, så det kunne da godt være sådan en. Stemningen var god og i det samme stødte Torben og Hanne Sørensen til gruppen – som aftalt. Der var serveret fra morgenstunden!


Lille Gulben (t.v.), da den stadig blev kaldt Damklire. Til højre er det en ung Svaleklire (foto: MS)

Afstanden til fuglen var ca. 175-200 meter og det var overskyet og næsten vindstille, så observationsbetingelserne var sådan set rimelige. Selv med vores nyindkøbte superteleskoper fra Swarowski, skulle man dog anstrenge sig en del for at se helt fine fjerkantdetaljer. Efter ret kort tid opstod der tvivl i gruppen om hvorvidt det rent faktisk var en Damklire. Det blev foreslået om det ikke kunne være en Lille Gulben – en markant sjældnere kandidat. Der opstod hitstemning.

1. Fuglens generelle indtryk.
I forhold til Damklire, var der problemer med fuglens jizz. Fuglen manglede simpelthen Damklirens delikate næsten stylteløber-lignende helhedsindtryk. I direkte sammenligning var kroppen på størrelse med en brushanes og halsen var proportionelt set for kort og hovedet for lille til Damklire. Til gengæld var bagpartiet ikke helt så langt som vi havde kunnet ønske os i relation til Lille Gulben, men det syntes længere end Damklire, der kan virke kort. Der var dog delte meninger om disse jizz-mæssige betragtninger i gruppen. Felthåndbogen angiver de to fugle som lige store, hvilket efter min opfattelse ikke er helt sandt. Måske er de lige lange som skind på et zoologisk museum, men Lille Gulben har den største krop. Vi havde altså at gøre med en Damklire med et alt for stort BMI.

2. Ansigt og næb.
Ansigtsudtrykket var forkert til Damklire. Lille Gulben ligner Hvidklire med dennes åbne, friske og frejdige ansigtsudtryk. Det samme var tilfældet med denne fugl, der manglede Damklires kraftige øjenbrynstribe samt dennes ofte mørkere kalot (isse). Karakterer der undertiden kan give Damklire et mere bestemt og fast ansigtsudtryk. Vi kunne ikke se, om fuglen havde mørk tøjle, men det lignede ansigtet af Lille Gulben blev vi enige om.
Der var ligeledes tre ting ved næbbet som ikke passede og som vi diskuterede.
 -  Næbbet var ikke spids nok (kanyle-tyndt) og var proportionelt for kort i relation til den store krop.
 - Næbbasis var for tyk a la andre klirer.
 - Der kunne anes lys inderste del af undernæb, hvilket vi ikke har erfaring med hos Damklire, men har set på Lille Gulben på rejser – også i juli/august.

3. Benenes farve.
Det helt store hovedbrud var benenes farve. Disse havde en fesen grøngul til næsten gulgrøn farve, afhængig af vinklen og lyset. Se evt. denne video på DOF SJs Facebook-side.
Normalt skal en Lille Gulben have så gule ben som en ravsamlende tysk gummistøvleturist fra halvfemserne – knaldgule. Det gælder åbenbart ikke altid adulte fugle i sensommer og efterår, men kun fugle om foråret samt juvenile fugle. Rødben fx, synes ikke at blive synligt blegrøde i sensommeren, men bevarer den intense røde benfarve. Her ses fuglen fra Ulvedybet i foråret:


Lille Gulben, Ulvedybet 5. maj 2019 (foto: Lars Grøn)

 

Denne fugl havde en benfarve, der ikke var mere gul end hvad man kan forvente hos en kæk hvidklire.
Eller som etiketten på en BOONEKAMP:


Fra venstre mod højre ses Flemming Falk, Finn Lund, Georg Guldvang og Michael Schwalbe.
Vi fejrer Lille Gulben og skal snart spise pizza.

Det var nok den karakter der fik størst indflydelse på vores beslutning. Variationsbredden og årstiden var simpelthen en mangel i vores felterfaring. Personligt kan jeg ikke mindes, at jeg har set Lille Gulben med grøngule ben. Tænk bare på fuglen fra Ulvedybet som den seneste erindring. Hvor fesen-gule de kan blive, må være en undersøgelse værd.

4. Dragt og fældningsstadie.
At vurdere ud fra efterfølgende billeder på Netfugl, var fuglen i en mere udviklet vinterdragt end først antaget. Der er grå fjer i alle fjergrupper på oversiden, hvilket giver et gråligt indtryk, og dermed leder tankerne hen på Damklire.
Fuglen har fældet issefjerene. Hele hovedet fremstod således bleg og ensfarvet uden damklires hvide øjenbrynstribe og sorte halvmåne foran øjet.
Alle de hvide kanter på små, mellemste og store dækfjer er næsten slidt væk, hvilket også giver et mere jævnt udtryk – helt forskelligt fra forårsdragten eller den juvenile dragt.
Et karaktertræk til fordel for Lille Gulben var de bladformerede sorte rygfjer. De havde form som en spidsløn eller canadisk eg og ikke sorte anker-pletter som damklire udviser i sommerdragt. Der var et karaktertræk der ikke passede på Damklire.
Brystsiderne havde delvis tværvatring og ikke prikker eller streger som det ses hos Damklire, hvilket vi også undrede os over.
Fældningsstadiet var en af de ting vi undrede os meget over. Hunner af sortklire samt også Damklire indleder fældningen til vinterdragt lidt før andre klirer. Flertallet af Damklirer vil således være i en markant fremskreden vinterdragt ved indgangen til august. Nogle endda i komplet grå vinterdragt, men der findes som bekendt også undtagelser.
Vi snakkede om andre subtile dragtkarakter, så som hvide bånd på tertiærerne på denne fugl – disse burde være sorte som hos Damklire.

Men hvorfor i alverden melder vi så ikke bare Lille Gulben, når vi egentlig havde set så meget?
Det var fordi vi var i tvivl. Og man melder sgu´ ikke Lille Gulbenet Klire, når hverken kaldet er hørt eller der er set hvid overgump og at vi kunne konstatere, at benene ikke var mere gule end Hvidklire og Damklire kan vise. En juvenil Rødben ville faktisk være mere giftig for den uerfarne!
Jeg havde været tilbage ved bilen for at hente Fugle i Felten, men ak ak ak. Den viste kun glansbilleder af juvenil, adult i vinterdragt samt en flyvende fugl. Vi kunne heller ikke finde egnede billeder på nettet, der viste netop denne dragt i relation til Lille Gulben.
Stemningen i gruppen var nu, at det var en Damklire og vi skulle videre med dagens program. Vi skulle nemlig mødes med Torben og Hanne ved Vidåslusen, hvor vi skulle guffe dansk wienerbrød og slubre kaffe. Og det hører sig jo til på en hver rigtig fugletur.
Så ud fra devisen ”Better safe than sorry!” samt den feltornitologiske grundlov ”Er man i TVIVL, er det IKKE den!”, valgte vi chicken-birder-finten og meldte Damklire.
… Og så er det også altid godt at følge sin første indskydelse. Jeg havde godt nok taget nogle fotos med min iPhone6s gennem mit Swarowski-teleskop, men gad ikke at skulle til at se dem igennem for at finde et skarpt foto, der kunne sendes med udmeldingen, som Flemming eksekverede. Men vi skulle have tjekket de billeder skulle vi.

Ved Vidåslusen var der allerede ornitologer. Blandt andet sad Tim Hesselballe Hansen og tjekkede fugle. Jeg fik dog en kort snak med Tim, hvor jeg nævnte, at vi havde set en Damklire ved Nørresø her til morgen. Jeg spurgte Tim, om han ikke også synes, at det var meget usædvanligt med en sommerdragts-damklire ved indgangen til august måned. Det synes Tim også lød mærkeligt, men som han også tilføjede ”De fælder jo, sådan nogle klirer…”. Og så snakkede vi ikke mere om det.
Turen fortsatte og flere ornitologer var forbi Nørresø i løbet af dagen for at se Damkliren.
Kl. ca. 14.30 står vi og kigger ved Ballum sluse. Kl. 15.15 ringer Tim. Han spurgte, om vi havde fået billeder af fuglen. Det havde vi. Ja, for han stod ved Nørresø og kunne berette, at fuglen netop var lettet, havde taget højde, og var fløjet mod vest kl. 15.04. Fuglen havde kaldt flere gange og havde vist HVID KVADRATISK OVERGUMP. Sagen var klar! LILLE GULBEN!!!
Jeg udbrød, næsten råbende, ”Så VAR det sgu´ en Lille Gulben! – YES – SÅDAN TIM!” Jeg roste Tim i meget høje vendinger og mange gange så de omkringstående, der ikke havde forstand på fugle, måtte tro, jeg var blevet ramt af et akut tourettesyndrom.
Observationen blev dementeret på meldesystemet og alle var glade.
Tjah, laver man aldrig fejl så laver man sgu´ for lidt!
Det er nok også noget af det, der bare gør det skide sjovt at se på fugle.

De venligste hilsner
Flemming, Georg, Finn og Michael

Sendt 08-08-2019 Kl. 12:24
Sune Jepsen

 Jeg har lært så meget af mine mange fejl! At jeg overvejer at lave nogle flere. Tillykke med fundet. Mvh Sune

Sendt 08-08-2019 Kl. 17:41
Michael Schwalbe

 Ha ha, ja det har du faktisk ret i. Hvis man tør erkende sine fejl og dykke ned i dem, bliver det ofte lærerigt.

Måske skulle man i stedet for sige "Laver man aldrig fejl, lærer man for lidt!"

Sendt 08-08-2019 Kl. 21:57
Rasmus Strack

Fejl er dem vi bliver klogere af, det kender jeg kun alt for godt selv. De hits der bare er lige til at bestemme er fine, men når man har noget der afviger fra det normale, så bliver man klogere. Tak for en fed beretning Schwalbe!

Sendt 19-08-2019 Kl. 22:54
Michael Schwalbe

 ... Og den 15. august i Holland er en Tyknæbbet Dværgryle netop blevet opgraderet til Hollands første Alaskaryle! Typisk Holland. De er altid lige et niveau højere oppe end i DK.

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home