Club300.dk - Artikler
a
  
Artikler
 
Check bagenden – feltbestemmelse af 1K Plettet Mudderklire 30-07-2012 kl. 23:37

Baggrund

Artiklens forfatter har ingen felterfaring med arten, men forsøger i denne lille artikel på en overskuelig måde at genopfriske et par af de vigtigste bestemmelseskriterier, håndplukket fra de gængse felthåndbøger, videooptagelser og hjemmesider.

 

 

Fakta fra VP

Plettet Mudderklire (PM) er truffet i omegnen af 200 gange i UK, og der er dokumenteret ét ynglefund (Skotland). Frankrig har ca. 21 godkendte fund, heraf flere 1K-fugle. I Sverige er arten truffet fem gange, senest i 2012, imens Holland har tre godkendte fund (seneste i 2005). Alle svenske og hollandske fund drejer sig om gamle fugle.  

I Danmark er der i skrivende stund to godkendte fund af Plettet Mudderklire –  10. august 2005 på Ølsemagle Revle (S) og 18. maj 2007 ved Egå Engsø (ÅH). Også her var begge fugle letbestemmelige adulte fugle i yngledragt. Ungfugle og vinterfund har vi ikke set noget til, hvilket kan skyldes at arten er overset.    

 

 

Hvornår

Allerede fra medio august giver det god mening at ofre ekstra tid på enhver Actitis-vader, man støder på. Spørg dig selv: hvorfor er denne her ikke en Plettet Mudderklire? Bryg på den i et par minutter, og forsøg at komme tættere på fuglen. Gennemgå fuglens kendetegn og evaluér. Undlad at forkaste fuglen bare fordi den ved første, fjerne øjekast synes langhalet.

 

 

Identifikation

På stor afstand opleves PM som en kompakt, korthalet Mudderklire, som har mere grålig ryg (især ved direkte sammenligning) og den velkendte karakteristiske op-ned-bevægelse af halen. PM har generelt lysere eller mere gullige, men under almindelige, halvdårlige lysforhold kan den korrekte benfarve være svær at bestemme.

Zoom nu ind (eller snig dig tættere på) og se godt efter!
PM har et artskarakteristisk, velordnet mønster på især dækfjer og tertiærer (de lange svingfjer over gumpen), dog tydeligst på tertiærerne. De gråbrune er kun tegnet på spidsen, hvor et ensartet sort bånd bryder en lys/buff spids. Bemærk at den yderste lyse spids kan være slidt næsten væk allerede i august.

Husk systemet: utegnet GRÅBRUN fjer, og LYS spids med et SORT bånd. Her er det vigtigt at tertiærernes kanter er uden tydelige mørke pletter.

  

 

Plettet Mudderklire, 1K. Algarve, Portugal, 15. september 2010. Foto: Ivan Elison

 Plettet Mudderklire, 1K. Algarve, Portugal, 15. september 2010. Foto: Ivan Elison
Bemærk - foruden ovennævnte karakterer - manglen på nålestribning på brystet.

 

Hos Mudderklire har tertiærerne lyse sider/kanter med jævnt fordelte (mere eller mindre) tydelige mørke pletter langs kanten af fjeren. Hos Mudderklire er mønsteret oftest ens i både tertiærer, dækfjer OG rygfjer – altså en helt ensartet overside.

Mudderklire, 1K. Halland, Sverige, medio juli 2005. Foto: Klaus Malling Olsen
Bemærk de tydelige mørke pletter på tertiærernes kant, samt det ujævne
sorte bånd gennem den brunlige fjerspids på samtlige oversidefjer.


Halens længde vurderes ud fra projektionen i forhold til vingespidsen. Haleprojektionen kan under gunstige betingelser umiddelbart sammenlignes med næblængden. PM har haleprojektion kortere end den halve næblængde. Hos Mudderklire er haleprojektionen længere end halvdelen af næblængden .

Plettet Mudderklire adskiller sig også på kaldet. Typisk et to-delt kald som Mudderklire, men mere blødt, og ikke så skarpt skærende som Mudderklire. Tjek den ud på Xeno-canto.

Plejer du ikke at bemærke disse karakterer hos dine dagligdagsmudderklirer, eller hører du ofte en indre stemem sige "det er nok bare en Mudderklire", så er det måske på tide at øve dig. Gør det til en vane at tjekke halelængde og rygfarve grundigt, og gør lidt ekstra ud af at komme tæt nok på til sikker bestemmelse. Husk på: denne yank har en kort og simpelt tegnet bagdel, som er nem at tegne i notesbogen!

Lad os vise svensken at vi er voksne nok til at bestemme 1K Plettet Mudderklire. Hvem finder den næste?

Held og lykke i felten!

 

TLP, juli 2012

Top | Home