Club300.dk - Forum
a
  
Feltbestemmelse - Yarrellii vs alba
 
Forfatter Indlæg
  Sendt 08-02-2019 kl.18:21
Morten Kofoed-Hansen

Så må det være tid til den varme kartoffel...vinter-yarrelii.

Det er en næsten årlig begivenhed at der overvintrer mørke ungfugle af Hvid vipstjert herhjemme og sikkert som amen i kirken er det også, at der bliver brygget på disse som yarrelii aka Sortrygget hvid vipstjert.

DOFbasens kvalitetsudvalg har i alle årene skudt disse sager til hjørne, da ingen har ment at have det store kørekort til racebestemmelse af andet end gamle hanner. Som menigt medlem kunne jeg rigtig godt tænke mig nogle indspark, og derfor vil jeg gerne bringe en aktuel fugl fra Hornbæk havn til diskussion.

Jeg har diskuteret fuglen med Jens Lind, der fandt fuglen og har taget en serie pædagogiske billeder.  Vi er blevet enige om at det vil være lærerigt at få billederne til diskussion i plenum.

Det er en 2k fugl qua fældningsgrænsen i store dækfjer, velsagtens en hun qua manglen på han-karakterer.

Den viser ret mørke flanker og lidt mørke pletter i ryggen, hvilket peger på yarrellii.

Hvad der falder  i øjnene er hvorledes overgumpens farve ændrer sig afhægigt af vinklen. I visse vinkler ser den sortagtig ud, i andre grå.  Kronen er ret lyst grå, hvilket if. en hollandsk artikel: http://www.digimages.info/bergri/Wagtails_MotacillaAlba&Yarrellii_DB32-4_2010.pdf

skulle mane til forsigtighed med sikker racebestemmelse uden for yngleområdet.

T5 viser hvid kile på inderfanen, næsten til roden - hvilket if. ill på taler 75% for alba, 45% for yarrelli, som jeg læser det.

 

Hvad er holdningen til disse fugle i det ganske danske land? Er det forsvarligt at race-bestemme disse fugle sikkert? Kan man udelukke mellemformer/krydsninger? I DKU har vi hidtil opfordret til at indtaste hunfarvede yarrellii med antal "0", så de stadig kan søges frem, men ikke figurerer som sikkert bestemte.  Er det for pivset?

Spændt på at høre jeres mening.

med venlig hilsen

Morten og Jens

 

 

 

 

 

 

  Sendt 08-02-2019 Kl. 18:22
Morten Kofoed-Hansen

billede 2

  Sendt 08-02-2019 Kl. 18:23
Morten Kofoed-Hansen

billede 3

  Sendt 08-02-2019 Kl. 18:23
Morten Kofoed-Hansen

billede 4

  Sendt 08-02-2019 Kl. 18:25
Morten Kofoed-Hansen

billede 5

  Sendt 08-02-2019 Kl. 18:26
Morten Kofoed-Hansen

  Sendt 09-02-2019 Kl. 14:31
Rasmus Strack

For mig at se er fuglen slet ikke mørk nok, den ligner ikke de fugle jeg har se i england. Overgumpen bør, hvis det skulle være en yarrelli være meget mørkere og gå længere op mod ryggen.

Jeg oplever heller ikke rygfarven som andet end grålig, en grå farve jeg ville forvente at finde på en alba, den skal være mørkere koksgrålig på yarrelli.

Glæder mig til at høre hvad andre mener om fuglen.

 

Mvh RS

  Sendt 09-02-2019 Kl. 16:38
Morten Kofoed-Hansen

Godt med et indspark, RS.

Jens (der ikke selv er 300-bruger) skriver:

"Jeg vil henlede opmærksomheden på Lars Svenssons: Idenfication Guide to European Passerines, (den lille grønne).

Under Yarellii (neders side 96) står følgende om 2k hun (forår): 'A few are possible to seperate from 2k male, having mantle and back dark olive without any black at all’.
Mørk oliven mener jeg er rammende for rygfarven. Overgumpen mener jeg også er sort. Få billeder kan vise gråt i overgumpen, men som jeg bekrev i går fra Hornbæk Havn, er det et optisk fænomen (reflektion?). Mine billeder viser, at hvis der er gråt i overgumpen er der også gråt på halen, - og halen er jo ubestrideligt sort."

 


 

  Sendt 09-02-2019 Kl. 21:04
Andreas Bruun Kristensen

Hunfarvede yarrellii'er er svære at bestemme. En artikel om bestemmelse af yarrellii vs alba findes her:

http://www.digimages.info/bergri/Wagtails_MotacillaAlba&Yarrellii_DB32-4_2010.pdf

Et af de bedste kendetegn for hunfarvede yarrellii'er er farven på overgumpen mellem spidserne af den korteste og den mellemste tertial. På nederste foto ses overgumpen, og her synes jeg, den burde være mørkere, hvis det skulle være en typisk yarrellii. Rygfarven synes jeg ikke afviger fra en alba, men det kan nok ikke udelukkes, at en 2K hun yarrellii kan have sådan en rygfarve... Jeg ville skrive fuglen som en hvid vip (uden race).

Mvh Andreas

 

 

  Sendt 10-02-2019 Kl. 15:40
Morten Kofoed-Hansen

Jens skriver:

Jeg kan udmærket se, hvad Andreas mener. Det virker som om, at det øvre fjerne kvadrant i overgumpen er gråsort. Men kig også på halen. Her kan man på billedet se flere små områder med lidt gråsort, altså igen en fortegning af den sorte farve, reflektion?
En fotokyndig må kunne forklare fænomenet. (Billedet er taget i sol).
Jeg har vel omkring 20 overgumpebilleder, og på flere af dem ses det samme fænomen (men lokaliseret forskelligt). Og på de billeder der kan vise lidt gråsort på gumpen, der finder jeg også tilsvarende forandringer på halens farve. Men tro mig, overgumpen har samme farve i hele dens udstrækning, det kan jeg se når jeg sammenholder de mange fotos.
I den glimrende artikel i Dutch Birding (Vol 32, nr 4, (2010) angives overgumpens farve på yarellii at være 'blackish to black’ (tabel 3).
Det mener jeg også er dækkende for hornbækfuglen. Alba angives at være 'medium grey to blackish grey.'

Vedfæfter billede forfa:

 

Jeg har set fuglen tre gange, alle på klods hold (ned til 5 m.). Det var måske lig frisk nok af mig, at kalde den sortrygget ved det første besøg, og det har jeg også siden trukket tilbage, i hvert fald indtil videre. Men fuglen stikker i mine øjne ud, ikke bare p.gr. af overgumpen, men også den ganske kraftige flanketegning. Jeg har sendt Morten et forfrabillede, som jeg mener er helt ulig nogen Alba, jeg har set. Men billedet er vist ikke lagt op.

Jeg er bekendt med, at en del fugle i Holland og Belgien forbliver ubestemte (hybrider?, individuel variation?), og det mener jeg også man bør gøre med hornbækfuglen, med mindre der dukker endnu bedre fotos op.
Men tag ud og kig på den, i stedet for det her fjerknepperi. Den er ganske lærerig.

Jens

  Sendt 10-02-2019 Kl. 15:55
Morten Kofoed-Hansen

Et par andre diskussionsfugle:

http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=15866

 

http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=14833

 

http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=21054

 

http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=33085

 

mvh Morten

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home