Club300.dk - Forum
a
  
Feltaktiviteter - Årsarter med offside
 
Forfatter Indlæg
  Sendt 02-03-2019 kl.21:56
Tim Hesselballe Hansen

Jeg har fundet på (endnu) en konkurrence. Som om det ikke var nok med DK-arter, ædelarter, årsarter, kommunearter mm. Er der nogen, der vi være med?


Det er i bund og grund en årsartskonkurrence, som vi kender den, men med den lille spidsfindighed, at man kun er med, så længe man har set mindst en art pr. dag.

Det vil sige, at man skal have set mindst én art 1. januar og mindst 31 arter d. 31. januar osv. Man må gerne hamstre arter, så hvis du ser 60 arter den 1. januar, er du sikret for januar og februar. Da det ikke kan lade sig gøre at se 365 arter på et år i Danmark, vil konkurrencen ikke vare et år. Den endelige score er antallet af arter set den sidste dag, inden man falder for tidsgrænsen.

I det første stykke tid vil ”offside-reglen” ikke gøre den store forskel i forhold til en almindelig årsliste, men jeg tror at det kan blive en hektisk og taktisk afslutning. Hvis man ikke er om sig, risikerer man ikke at få efteråret med. Man kan ikke gemme klassiske vinterarter til november-december, for du skal bruge dem til at forlænge deltagelsen i efteråret, og du når uanset hvad ikke at få de to måneder med i den sidste ende, for konkurrencen er slut forinden. En Jyllandstur, hvor man lukker huller i sensommeren, vil kunne give en uge mere til endnu flere årsarter senere. Normale årsartsræs bliver afgjort ved nytår efter halvanden stille måneder, mens afgørelsen her falder, hvor der sker allermest!

Henrik Højholm satte rekorden i årsarter i 2017 med 317 arter, men her ville det med offside-reglen slutte 1. november på 312 arter (med Nonnestenpikker og Thorshane). Da han så Fuglekongesanger 11. november, havde han flere dage end arter og ville dermed være ude.
For os andre dødelige med mere beskedne mål, vil offside-reglen skabe endnu mere drama. Jeg fik i 2018 kun 232 årsarter, hvilket ikke er imponerende. Med offside-reglen ville jeg komme i problemer allerede sidst i juli, og jeg ville ende på 209 arter og ikke få Stillehavslom på listen. Hvis jeg havde oppet mig lidt i foråret, havde jeg fået august og måske endda september med.

Jeg håber, at nogen vil lege med i et prøveår i 2019, så vi eventuelt kan lave den store dyst i 2020. Meld gerne tilbage om dette.

THH

 

Her følger en tabel med datoer og antal dage. Hvis du ikke har 61 årsarter i dag, er du ude!


 

 

  Sendt 03-03-2019 Kl. 08:50
Rasmus Strack

Det lyder sjov, jeg er på :-)

Mvh Rasmus

  Sendt 03-03-2019 Kl. 10:12
Lars Tom-Petersen

Sjov ide, Tim. Jeg er på.

Jeg har faktisk gået og puslet med en lidt tilsvarende ide - blot for min egen udfordrings skyld: Jeg overvejede, at jeg kun måtte indtaste én årsart hver dag - altså en art 1/1 - en ny 2/1 - således at antallet af årsarter altid skulle svare til antal dage på året. Den indtastede art skulle selvfølgelig også være set på den pågældende dag (dog undtaget, når jeg var i udlandet, hvor jeg måtte fylde op med almindeligheder). Det ville kræve ganske meget planlægning, således at der både var almindelige arter til de døde dage, og samtidig at de svære arter blev indtastet, når de rent faktisk var der. Ligesom i din udgave ville arterne slippe op på et eller andet tidspunkt . Ja, ja, en sand matematik-nørd afslører sig nok. 

Din udgave lyder mere spiselig. Så lad os prøve det. Jeg har sparet op til langt hen i maj, så jeg kan tillade mig at smutte 10 dage ti Marokko i marts og 8 dage til Tjekkiet i april/maj  :)    

  Sendt 03-03-2019 Kl. 14:30
Jan Kiel

 Fed ide.

Jeg er også med og er pt sikret deltagelse til første uge af juni! 

Hvem kan deltage, og hvor krydser vi? Her på siden, på DOFbasen, eller hvad tænker I?

Hvis det havde været sidste år, havde jeg holdt ud til 4/9 

Mvh Jan

  Sendt 04-03-2019 Kl. 18:47
Eske Morthensen

 Rigtig sjov idé. Jeg er med

Hilsen

Eske

  Sendt 04-03-2019 Kl. 20:38
Tim Hesselballe Hansen

Super! Jeg holder styr på de tilmeldte her i tråden i c300s årsarter 2019 og kommer med løbende opdateringer, når der sker noget! 

Jeg er blevet bedt om at uddybe reglerne på et enkelt punkt for en god ordens skyld. Det er sådan, at man med 200 arter er med til dag 201. Hvis det ikke lykkes at få en årsart nr. 201 denne dag, så er man ude, og resultatet bliver 200. Det er ligesom 1. januar (dag 1), hvor man starter på nul og skal se mindst én art for at fortsætte.

THH

  Sendt 04-03-2019 Kl. 20:41
Tim Hesselballe Hansen

Jan Kiel krydser på Netfugl... Åhnejda. Nå, men han har dispensation.

Og Eske skal skrive datoer på sine årsarter. Fy...

THH

  Sendt 04-03-2019 Kl. 20:58
Tommy Kaae

Jeg er med!  

  Sendt 27-05-2019 Kl. 19:20
Lars Tom-Petersen

En personlig status på Tims årsartskonkurrence – med lidt taktiske overvejelser.


Med dagens Skovsangere i Sødringholm Skov fik jeg årsart nr. 196 på plads. Det betyder, at der er sparet op til d. 14. juli.


Jeg har indtil nu gjort, som jeg har gjort de sidste mange år: Jeg kører stort set aldrig for at få årsarter. Men jeg synes, det er sjovt at optælle årsarter fra de ture, jeg alligevel er på. Stort set alle ture i år er gået til mine to lokalområder: Omkring Randers (max. 30 km fra hjemmet) og på Ærø. Kun 4 ture er indtil videre gået til områder længere væk, nemlig til Fornæs d. 19/1, Ringkøbing Fjord d. 17/2, Rødhus d. 5/4 og Gjerrild d. 6/4. Disse ture har blot bidraget med 3 arter, som jeg ikke har set i nærområderne.


Det betyder, at en meget stor andel af mine årsarter også er ædlede – nemlig 191.


Alt i alt er det gået helt tilfredsstillende. Gode ædlede arter er kommet på listen som Steppehøg (Ærø), Enkeltbekkasin (Hornbæk Enge), Dværgmåge (Ærø), Savisanger (Gudenå v. Randers), Pungmejse (flere fund ved Randers Fjord og Gudenå – bl.a. vinterfund), Rødtoppet fuglekonge (Sødring), Karmindompap (Ærø) og Stor korsnæb (Sødring). Dertil en enkelt sjældenhed i nærområdet (fundet af Lars Mogensen): Damklire ved Nørreåen.


Andre arter, som jeg nogle år først får set i efteråret, er også på plads: Pibesvane, Bjerglærke, Silkehale, Ringdrossel og Broget fluesnapper – ja, du læste rigtigt. Broget fluesnapper er nu så ”sjælden”, at hvis man ikke kommer på de gode træksteder, så kan den være rigtig svær at finde.


4 ”sikre” lokale arter mangler jeg stadig, nemlig Vagtel, Dværgterne, Natravn og Skovhornugle. De skulle gerne blive hentet i løbet af den næste måned. Dermed rundes de 200 arter – og vi er fremme ved d. 18. juli. Det giver mulighed for, at nogle få vadefuglearter, der ikke er kommet på plads i foråret (hvis ikke de bliver set ved Sødring i løbet af de næste få dage) f.eks. Kærløber, Krumnæbbet ryle, Dværgryle og Stenvender. Dertil enkelte andre potentielle sommergæster. Men der er stadig langt til det egentlige efterår, hvor nye muligheder byder sig til. Det begynder altså at stramme til i lokalområderne, hvis ikke jeg skal ”dø” sidst i juli.


Skal princippet om ikke at køre på årsarter fastholdes, må jeg altså håbe på at finde adskillige sjældnere arter lokalt som Hedehøg, Engsnarre, Plettet rørvagtel, Flodsanger og Skestork. Eller gerne større hits.


Overlevelse på bare lidt længere sigt vil kræve, at jeg bevæger mig uden for lokalområdet. Skagen har ikke været på programmet dette forår. En tur i juni overvejes – det vil med det rette vejr kunne give flere nye arter. Besøg ved Vejlerne vil kunne bidrage med sikre årsarter som Sortterne, Skestork og Stor kobbersneppe.


Om det sker, vil tiden vise. Mulighederne er trods alt mangfoldige f.eks. hvis det skulle blive havfuglevejr i juli. 


Det samlede resultat er dog: At overleve august måned vil kræve en ekstraordinær indsats.

Karmindompap 2k han, Skjoldnæs, Ærø d. 24. maj

  Sendt 06-07-2019 Kl. 08:05
Tim Hesselballe Hansen

Jeg er oppe på 220 årsarter, så jeg ryger ud 9. august (dag 221), hvis jeg ikke finder mere.
Det skal jeg dog nok gøre, for jeg har stadig et par arter, som kan hentes hjem i sommeren, men ikke nok til at jeg kan holde den kørende til det rigtige efterår.
Jeg dummede mig og fik ikke nogen af de to sædgæs, Snespurv eller Lapværling i foråret! De kommer først igen længe efter at jeg ryger offside. Arter som Lærkefalk, Hedelærke og Vendehals er også smuttet, men de to sidste kan vel hentes på yngleplads i sommerferien. Jeg ved ikke hvor eller hvordan, for det er arter jeg normalt kun ser på trækstederne.
Lidt sommervadefugle kan også give lidt, for jeg har stadig Temmincksryle, Odinshane og Kærløber til gode. Heldigvis fik jeg set Thorshane og Enkeltbekkasin i foråret, for de kommer jo først igen meget sent.
Jeg må ud på natlyt, for jeg mangler stadig Natugle(!), Stor Hornugle, Slørugle, Engsnarre, Vagtel og Plettet Rørvagtel. Og en havobs i en god sommerstorm må også kunne give en kjove eller en skråpe.

  Sendt 06-07-2019 Kl. 08:07
Tim Hesselballe Hansen

En lille status:

Nu begynder det at blive alvor!

Her er klassementet for de seks deltagere. Antal arter efterfulgt af offside-datoen, hvilket er sidste dag for at få en ny årstart (artsantal + 1).


JaKi 251 (9.9.)
RS 232 (21.8.)
TK 221 (10.8.)
THH 220 (9.8)
ESM 218 (7.8.)
LTP 213 (2.8.)

JaKi er en mand, man ikke kan nå. Der er ryddet godt op, men han kan stadig hente en Engsnarre og Natravn i juli, og en havobs vil kunne give Mallemuk, Storkjove og en skråpe eller to. Tundrasædgås og Enkeltbekkasin bliver svære at nå.

RS har fået nogle gode arter i det østdanske: Lundsanger, Buskrørsanger og Lille Rørsanger. Men en ugletur til Jylland ville hjælpe gevaldigt, men det gider han nok ikke. Den eneste nemme vadefugl, der mangler, er Dværgryle, men der dukker nok et subhit op i lokalområdet. En havobs ville pynte på listen. Hvis han skal true JaKi, skal der twitches hits og subhits fra og med i dag!

TK lagde godt ud med Middelhavsstenpikker 1. januar men har ligesom THH dummet sig med sædgæssene. Bjergand og Havlit bliver også svære inden 10. august! Til gengæld er der stadig mange muligheder i en vadefugletur, hvor der kan krydses Strandhjejle, Krumnæbbet og Islandsk Ryle.

THH skal i de jyske plantager efter Hedelærke, Vendehals og Turteldue. Sammen med en god havobs kan det give en uge ekstra.

ESM har fået gode subhits i Skagen og har twitchet nogle gode arter Derfor er der stadig nemme huller, som må kunne laves i det østfynske: Isfugl, Bjergvipstjert og måske en Rødrygget Tornskade. Ellers er det vadefuglene, der skal i fokus i denne sommer. En sommer-havobs ville ikke kunne give så meget, da der er set lidt i Skagen i maj.

LTP skal snart oppe sig, hvis det ikke skal blive ham, der ryger først. En havobs 2.7. ved Roshage gav Alm. Skråpe + Kjove og Mallemuk, så der er ikke meget at hente på havet fra nu. Dværgryle, Stenvender og Kærløber må dukke op i lokalområdet inden længe, men Stor Kobbersneppe og Hvidbrystet Præstekrave kræver nok en tur til vadehavet. Hvis han er heldig, falder der også en Hedehøg eller en Nilgås af på turen! Natlyt-arterne Vagtel, Engsnarre og Plettet Rørvagtel er i hus, mens Natugle er den eneste ugle på listen.
 

 

  Sendt 20-07-2019 Kl. 21:27
Jan Kiel

 Efter et par twich med sidegevinster er jeg nu på 257 (15/9)

7/7: Flodsanger og Amerikansk Hjejle

18/7: Engsnarre, Natravn, Gærdeværling og Brilleand.

Største hul må nu være Karmindompap, men ellers kræver det vist en pæn portion vaderhits og en god havfugledag i første halvdel af september, hvis jeg skal overleve til PGW, Enkeltbekkasin og Tundrasædgås :-)

  Sendt 25-07-2019 Kl. 16:56
Lars Tom-Petersen

"VI SKAL DØ - EN SKØNNE DAG" (citat: Jan Monrad 1989).

I denne eksklusive Årsart-sammenhæng gør jeg mig stille og roligt klar til at blive den første. Jeg må konstatere, at konkurrence-genet er langt mindre end min lyst til selv at finde fuglene. I stedet har jeg forsøgt at gøre det til en kamp om at kunne følge med uden at skulle køre alt for meget rundt i land og rige. Det er sådan set gået fint, men man taber selvfølgelig terræn, når man ikke gider køre langt for at se nogle af de ca. 50 arter, der i år bare i Jylland har ynglet eller har opholdt sig stationært over flere dage.

Firkantede principper er dog heller ikke min kop te. Her i slutspurten har jeg derfor freveget pricipperne - startende med "langtur" til Gærdevælingeni Tornby (som dog lige så meget var for at få et nyt DK-kryds). Det blev endda til hele to besøg med de lokale lidelsesfæller. Brilleanden ved Uggerby glippede trods et halvhjertet forsøg - og Toplærken har jeg stille og roligt kørt tæt forbi i alt 6 gange, uden at belemre den med min tilstedeværelse. Så kan man ikke vinde en årsartskonkurrence. 

Det fortsatte med Thy på langs med Sorthovedet måge i Hanstholm og Drosselrørsanger ved Ove Sø. Sidstnævnte kunne jeg for længst have sikret mig ved Brabrabd Sø, som jeg har kørt tæt forbi adskillige gange i maj-juni.  

Videre til det årlige sommerbesøg hos familien i hovedstaden, hvor jeg fik tid til sammen med min gamle legekammerat JARL at få tre arter på plads: Rovterne i Præstemosen + Dværgryle og Stor kobbersneppe ved Klydesøen. 

Inden da havde jeg så også ædlet Hvidvinget korsnæb og Kærløber på hjemmefronten ved Randers Fjords udløb.

Med 222 arter i bogen og opsparing til d. 11. august er jeg stadig tæt på de nærmeste, og løbet er ikke helt tabt. Det største hul er uglerne, hvor kun Natugle er sikret, trods adskillige natlyt på lokaliteter, hvor bl.a. Skovhornugle plejer at yngle. Nul og nix i år. Et sidste forsøg blev gjort i nat ved at følge i sporet af TRK og LM, som natten før havde hørt skrigende Skovugle-unger ved Nørreå. En lang næse gav det. Jeg fik dog ved Vejrumbro hørt de to Savisangere, som de også havde fundet. Det er da helt fint med mit første multiobs af arten i Danmark. Men spild af tid, når jeg nu selv havde fundet Savi tidligere på sæsonen - et iøvrigt velbesøgt eksemplar bare 500 m fra Randers City. 

Fra lørdag og 14 dage frem opholder jeg mig i huset i Ærøskøbing. Dvs. frem til netop 11. august. Mange års erfaring siger mig, at jeg ikke forlader min ø i utide - selv hvis der sidder en Skadegøg på Als, som jeg kan kigge over til. Der kan godt falde nogle få nye årskryds af på sydhavsøen, men det bliver næppe mange. Jeg vil selvfølgelig satse hårdt på at lave en Vandsanger. 

Man begynder at mærke, at garnet strammes. 

    

  Sendt 31-07-2019 Kl. 21:57
Tommy Kaae

 Ja, det er hårrejsende nu! Forlod Årslev Engsø dd 15 min  før en rovterne - rigtig dårlig timing. Har program på, så selvom der er steppehøg, lille gulben, str. ryle og kærløber mm i det  sønderjyske, så bliver det lokale og tilfældige obs.. Er nu på 229, men også tæt på DEADLINE jf. LTP ;-)

  Sendt 04-08-2019 Kl. 16:15
Jan Kiel

En ny DK'er + sidegevinst i Nørresø (bl.a. flankeret af TK  ) tæller godt på vaderhit-listen og bringer mig op på  259 (17/9). Desværre glippede Steppehøgen, men den kan jeg jo nå endnu herhjemme i de vestsjællandske... 

  Sendt 05-08-2019 Kl. 16:26
Tommy Kaae

Ja, der var heldigvis ændringer i programmet, så der blev plads til turen til det sønderjyske. Lyset kunne godt være bedre ved Nørresø, men fuglene kunne dog anes ;-). Vi var heller ikke heldige med steppehøgen og har ikke haft mulighed for slangeørnen, så de må begge komme forbi ved Rosenvold ;-)

  Sendt 05-08-2019 Kl. 16:28
Tommy Kaae

Er med indtil 21. august, det synes jeg er snart :-(

  Sendt 12-08-2019 Kl. 17:45
Lars Tom-Petersen

Hjemkommet fra Ærø og d. 11/8 er passeret. Enden er nær, men jeg holder ved med det yderste af neglene. Ærø gav 3 dages forlængelse - med Nilgås + mere overraskende Hvid stork og Odinshane. Sidstnævnte venligt fundet af Rasmus Turin i Vitsø, hvor den lå midt ude i søen og pladrede rundt sammen med nogle af de mange Sorthalsede lappedykkere. Vandsangeren svigtede.

Totalen er på 225 årsarter (deraf 207 ædle), og jeg har til d. 14. august. 

Så er det, at det begynder at blive lidt nervepirrende. Skal man gøre noget desperat - eller erkende, at slaget er tabt? Køre til Mols og se en Slangeørn? Det er dog overkommeligt. Mulighederne lokalt er efterhånden begrænsede. Man kan satse på at finde efterårets første Tredækker ved Nørreå/Gudenå - er faktisk førsøgt i dag uden held. Ellers skal jeg en tur til Sønderjylland for at få et par "nemme" arter (Hedehøg og Hvidbrystet Pr), og det kommer jeg næppe den første uges tid.  

Uret tikker!   

 

  Sendt 15-08-2019 Kl. 19:10
Lars Tom-Petersen

I SURRENDER!

Slangeørnen kom i hus som nr. 226. Jagten på Tredækker gav intet udbytte.

Et besøg i vildmosen kunne nok give en Kongeørn (NEJ, den har jeg heller ikke set i år). Men hvorfor trække pinen ud? 

Hvis jeg ellers har regnet rigtigt, er d. 15. dermed min afskedsdag.

Det er en fin dag at slutte, og jeg er stolt af min 6. plads  .

Fortsat god kamp til de tilbageværende   

  Sendt 19-08-2019 Kl. 07:09
Tim Hesselballe Hansen

 

Så sker der noget!

Og ESM og LTP er offside med følgende antal årsarter:
ESM 227
LTP 226
 

Her er klassementet for de restererende fire deltagere. Antal arter efterfulgt af offside-datoen, hvilket er sidste dag for at få en ny årstart (artsantal + 1).

JaKi      259  17-09-2019
RS        241  30-08-2019
THH     239  28-08-2019
TK        236 25-08-2019
 

  Sendt 25-08-2019 Kl. 08:46
Tommy Kaae

 Så lakker det mod enden og snart må jeg følge ESM og LTP. Jeg har prøvet tredækkertrampx2, men forgæves. I dag søndag er der dømt fest ved Vejle Fjord og her tænkes der ikke på Rosenvold, men en fest med pænt tøj osv., så de mørke skyer trækker sig sammen, men som Lars Larsen sagde: .........glæd dig over det der var". Så det må jeg gøre resten af året og mon ikke der kommer et par arter mere til på listen, selvom jeg nu er dømt offside? Tak for kampen, det var faktisk helt hyggeligt.  

  Sendt 29-08-2019 Kl. 06:45
Tim Hesselballe Hansen

Så er det ved at blive svært! JaKi er stukket helt af i toppen, og han er snart den eneste tilbage...

Jeg måtte tvinge mig selv på en august-natlyt i går aftes i Trelde Skov, hvor jeg omsider fik min Natugle. De siger ikke meget i august.

Nu er jeg på 241 årsarter ligesom RS. Vi har arter til og med i dag, så hvis vi ikke får noget nyt senest i morgen, er vi ude.

Jeg vil se, om der ikke er noget, der kan twitches i nærområdet, så jeg kan få weekenden med. En Sort Stork ville lune på listen! Ellers må jeg ud og lede efter Vendehals på Trelde Næs i morgen eftermiddag - det bliver ikke let...

THH

  Sendt 31-08-2019 Kl. 06:10
Tim Hesselballe Hansen

... og så er jeg ude! Det lykkedes ikke at finde en Vendehals i går på Trede Næs. Og RS ser ud til også at ende på 241 arter. Tillykke til JaKi, som er suveræn vinder af denne lille konkurrence!
Og jeg synes, at det har været  sjovt :-)

THH

  Sendt 01-09-2019 Kl. 19:41
Jan Kiel

 Tak for dysten :-)  Der var jo ikke meget kamp i det, men det var meget hyggeligt ;-)

JaKi

  Sendt 01-09-2019 Kl. 20:35
Morten Heegaard

 Ret beset så ligger der 6 personer foran Jan på Netfugls Årsartsliste, som alle lever op til offside-reglerne ;-)

  Sendt 01-09-2019 Kl. 23:07
Jan Kiel

 De er ikke med i konkurrencen! 

  Sendt 07-09-2019 Kl. 00:03
Morten Heegaard

 De kan vel bare melde sig til ;-)

  Sendt 19-09-2019 Kl. 19:39
Jan Kiel

 *ralle ralle*

Så døde jeg også - på 260. Havfuglene kom godt nok, men i mellemtiden var jeg blevet arbejdsramt, så det fik jeg ikke rigtig glæde af...

  Sendt 05-10-2019 Kl. 22:06
Rasmus Strack

Ej hov øv, fik lige set at jeg manglede at få Tundrasædgås på listen, en art jeg ikke troede jeg nåede at se inden jeg blev offside, men kan se at jeg havde set den 30/1 på Sevedø Enge, så jeg sluttede på 242 :-)

Glæder mig til at prøve igen næste år

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home