Club300.dk - Forum
a
  
Feltaktiviteter - Årsarter med offside
 
Forfatter Indlæg
  Sendt 02-03-2019 kl.21:56
Tim Hesselballe Hansen

Jeg har fundet på (endnu) en konkurrence. Som om det ikke var nok med DK-arter, ædelarter, årsarter, kommunearter mm. Er der nogen, der vi være med?


Det er i bund og grund en årsartskonkurrence, som vi kender den, men med den lille spidsfindighed, at man kun er med, så længe man har set mindst en art pr. dag.

Det vil sige, at man skal have set mindst én art 1. januar og mindst 31 arter d. 31. januar osv. Man må gerne hamstre arter, så hvis du ser 60 arter den 1. januar, er du sikret for januar og februar. Da det ikke kan lade sig gøre at se 365 arter på et år i Danmark, vil konkurrencen ikke vare et år. Den endelige score er antallet af arter set den sidste dag, inden man falder for tidsgrænsen.

I det første stykke tid vil ”offside-reglen” ikke gøre den store forskel i forhold til en almindelig årsliste, men jeg tror at det kan blive en hektisk og taktisk afslutning. Hvis man ikke er om sig, risikerer man ikke at få efteråret med. Man kan ikke gemme klassiske vinterarter til november-december, for du skal bruge dem til at forlænge deltagelsen i efteråret, og du når uanset hvad ikke at få de to måneder med i den sidste ende, for konkurrencen er slut forinden. En Jyllandstur, hvor man lukker huller i sensommeren, vil kunne give en uge mere til endnu flere årsarter senere. Normale årsartsræs bliver afgjort ved nytår efter halvanden stille måneder, mens afgørelsen her falder, hvor der sker allermest!

Henrik Højholm satte rekorden i årsarter i 2017 med 317 arter, men her ville det med offside-reglen slutte 1. november på 312 arter (med Nonnestenpikker og Thorshane). Da han så Fuglekongesanger 11. november, havde han flere dage end arter og ville dermed være ude.
For os andre dødelige med mere beskedne mål, vil offside-reglen skabe endnu mere drama. Jeg fik i 2018 kun 232 årsarter, hvilket ikke er imponerende. Med offside-reglen ville jeg komme i problemer allerede sidst i juli, og jeg ville ende på 209 arter og ikke få Stillehavslom på listen. Hvis jeg havde oppet mig lidt i foråret, havde jeg fået august og måske endda september med.

Jeg håber, at nogen vil lege med i et prøveår i 2019, så vi eventuelt kan lave den store dyst i 2020. Meld gerne tilbage om dette.

THH

 

Her følger en tabel med datoer og antal dage. Hvis du ikke har 61 årsarter i dag, er du ude!


 

 

  Sendt 03-03-2019 Kl. 08:50
Rasmus Strack

Det lyder sjov, jeg er på :-)

Mvh Rasmus

  Sendt 03-03-2019 Kl. 10:12
Lars Tom-Petersen

Sjov ide, Tim. Jeg er på.

Jeg har faktisk gået og puslet med en lidt tilsvarende ide - blot for min egen udfordrings skyld: Jeg overvejede, at jeg kun måtte indtaste én årsart hver dag - altså en art 1/1 - en ny 2/1 - således at antallet af årsarter altid skulle svare til antal dage på året. Den indtastede art skulle selvfølgelig også være set på den pågældende dag (dog undtaget, når jeg var i udlandet, hvor jeg måtte fylde op med almindeligheder). Det ville kræve ganske meget planlægning, således at der både var almindelige arter til de døde dage, og samtidig at de svære arter blev indtastet, når de rent faktisk var der. Ligesom i din udgave ville arterne slippe op på et eller andet tidspunkt . Ja, ja, en sand matematik-nørd afslører sig nok. 

Din udgave lyder mere spiselig. Så lad os prøve det. Jeg har sparet op til langt hen i maj, så jeg kan tillade mig at smutte 10 dage ti Marokko i marts og 8 dage til Tjekkiet i april/maj  :)    

  Sendt 03-03-2019 Kl. 14:30
Jan Kiel

 Fed ide.

Jeg er også med og er pt sikret deltagelse til første uge af juni! 

Hvem kan deltage, og hvor krydser vi? Her på siden, på DOFbasen, eller hvad tænker I?

Hvis det havde været sidste år, havde jeg holdt ud til 4/9 

Mvh Jan

  Sendt 04-03-2019 Kl. 18:47
Eske Morthensen

 Rigtig sjov idé. Jeg er med

Hilsen

Eske

  Sendt 04-03-2019 Kl. 20:38
Tim Hesselballe Hansen

Super! Jeg holder styr på de tilmeldte her i tråden i c300s årsarter 2019 og kommer med løbende opdateringer, når der sker noget! 

Jeg er blevet bedt om at uddybe reglerne på et enkelt punkt for en god ordens skyld. Det er sådan, at man med 200 arter er med til dag 201. Hvis det ikke lykkes at få en årsart nr. 201 denne dag, så er man ude, og resultatet bliver 200. Det er ligesom 1. januar (dag 1), hvor man starter på nul og skal se mindst én art for at fortsætte.

THH

  Sendt 04-03-2019 Kl. 20:41
Tim Hesselballe Hansen

Jan Kiel krydser på Netfugl... Åhnejda. Nå, men han har dispensation.

Og Eske skal skrive datoer på sine årsarter. Fy...

THH

  Sendt 04-03-2019 Kl. 20:58
Tommy Kaae

Jeg er med!  

  Sendt 27-05-2019 Kl. 19:20
Lars Tom-Petersen

En personlig status på Tims årsartskonkurrence – med lidt taktiske overvejelser.


Med dagens Skovsangere i Sødringholm Skov fik jeg årsart nr. 196 på plads. Det betyder, at der er sparet op til d. 14. juli.


Jeg har indtil nu gjort, som jeg har gjort de sidste mange år: Jeg kører stort set aldrig for at få årsarter. Men jeg synes, det er sjovt at optælle årsarter fra de ture, jeg alligevel er på. Stort set alle ture i år er gået til mine to lokalområder: Omkring Randers (max. 30 km fra hjemmet) og på Ærø. Kun 4 ture er indtil videre gået til områder længere væk, nemlig til Fornæs d. 19/1, Ringkøbing Fjord d. 17/2, Rødhus d. 5/4 og Gjerrild d. 6/4. Disse ture har blot bidraget med 3 arter, som jeg ikke har set i nærområderne.


Det betyder, at en meget stor andel af mine årsarter også er ædlede – nemlig 191.


Alt i alt er det gået helt tilfredsstillende. Gode ædlede arter er kommet på listen som Steppehøg (Ærø), Enkeltbekkasin (Hornbæk Enge), Dværgmåge (Ærø), Savisanger (Gudenå v. Randers), Pungmejse (flere fund ved Randers Fjord og Gudenå – bl.a. vinterfund), Rødtoppet fuglekonge (Sødring), Karmindompap (Ærø) og Stor korsnæb (Sødring). Dertil en enkelt sjældenhed i nærområdet (fundet af Lars Mogensen): Damklire ved Nørreåen.


Andre arter, som jeg nogle år først får set i efteråret, er også på plads: Pibesvane, Bjerglærke, Silkehale, Ringdrossel og Broget fluesnapper – ja, du læste rigtigt. Broget fluesnapper er nu så ”sjælden”, at hvis man ikke kommer på de gode træksteder, så kan den være rigtig svær at finde.


4 ”sikre” lokale arter mangler jeg stadig, nemlig Vagtel, Dværgterne, Natravn og Skovhornugle. De skulle gerne blive hentet i løbet af den næste måned. Dermed rundes de 200 arter – og vi er fremme ved d. 18. juli. Det giver mulighed for, at nogle få vadefuglearter, der ikke er kommet på plads i foråret (hvis ikke de bliver set ved Sødring i løbet af de næste få dage) f.eks. Kærløber, Krumnæbbet ryle, Dværgryle og Stenvender. Dertil enkelte andre potentielle sommergæster. Men der er stadig langt til det egentlige efterår, hvor nye muligheder byder sig til. Det begynder altså at stramme til i lokalområderne, hvis ikke jeg skal ”dø” sidst i juli.


Skal princippet om ikke at køre på årsarter fastholdes, må jeg altså håbe på at finde adskillige sjældnere arter lokalt som Hedehøg, Engsnarre, Plettet rørvagtel, Flodsanger og Skestork. Eller gerne større hits.


Overlevelse på bare lidt længere sigt vil kræve, at jeg bevæger mig uden for lokalområdet. Skagen har ikke været på programmet dette forår. En tur i juni overvejes – det vil med det rette vejr kunne give flere nye arter. Besøg ved Vejlerne vil kunne bidrage med sikre årsarter som Sortterne, Skestork og Stor kobbersneppe.


Om det sker, vil tiden vise. Mulighederne er trods alt mangfoldige f.eks. hvis det skulle blive havfuglevejr i juli. 


Det samlede resultat er dog: At overleve august måned vil kræve en ekstraordinær indsats.

Karmindompap 2k han, Skjoldnæs, Ærø d. 24. maj

  Sendt 06-07-2019 Kl. 08:05
Tim Hesselballe Hansen

Jeg er oppe på 220 årsarter, så jeg ryger ud 9. august (dag 221), hvis jeg ikke finder mere.
Det skal jeg dog nok gøre, for jeg har stadig et par arter, som kan hentes hjem i sommeren, men ikke nok til at jeg kan holde den kørende til det rigtige efterår.
Jeg dummede mig og fik ikke nogen af de to sædgæs, Snespurv eller Lapværling i foråret! De kommer først igen længe efter at jeg ryger offside. Arter som Lærkefalk, Hedelærke og Vendehals er også smuttet, men de to sidste kan vel hentes på yngleplads i sommerferien. Jeg ved ikke hvor eller hvordan, for det er arter jeg normalt kun ser på trækstederne.
Lidt sommervadefugle kan også give lidt, for jeg har stadig Temmincksryle, Odinshane og Kærløber til gode. Heldigvis fik jeg set Thorshane og Enkeltbekkasin i foråret, for de kommer jo først igen meget sent.
Jeg må ud på natlyt, for jeg mangler stadig Natugle(!), Stor Hornugle, Slørugle, Engsnarre, Vagtel og Plettet Rørvagtel. Og en havobs i en god sommerstorm må også kunne give en kjove eller en skråpe.

  Sendt 06-07-2019 Kl. 08:07
Tim Hesselballe Hansen

En lille status:

Nu begynder det at blive alvor!

Her er klassementet for de seks deltagere. Antal arter efterfulgt af offside-datoen, hvilket er sidste dag for at få en ny årstart (artsantal + 1).


JaKi 251 (9.9.)
RS 232 (21.8.)
TK 221 (10.8.)
THH 220 (9.8)
ESM 218 (7.8.)
LTP 213 (2.8.)

JaKi er en mand, man ikke kan nå. Der er ryddet godt op, men han kan stadig hente en Engsnarre og Natravn i juli, og en havobs vil kunne give Mallemuk, Storkjove og en skråpe eller to. Tundrasædgås og Enkeltbekkasin bliver svære at nå.

RS har fået nogle gode arter i det østdanske: Lundsanger, Buskrørsanger og Lille Rørsanger. Men en ugletur til Jylland ville hjælpe gevaldigt, men det gider han nok ikke. Den eneste nemme vadefugl, der mangler, er Dværgryle, men der dukker nok et subhit op i lokalområdet. En havobs ville pynte på listen. Hvis han skal true JaKi, skal der twitches hits og subhits fra og med i dag!

TK lagde godt ud med Middelhavsstenpikker 1. januar men har ligesom THH dummet sig med sædgæssene. Bjergand og Havlit bliver også svære inden 10. august! Til gengæld er der stadig mange muligheder i en vadefugletur, hvor der kan krydses Strandhjejle, Krumnæbbet og Islandsk Ryle.

THH skal i de jyske plantager efter Hedelærke, Vendehals og Turteldue. Sammen med en god havobs kan det give en uge ekstra.

ESM har fået gode subhits i Skagen og har twitchet nogle gode arter Derfor er der stadig nemme huller, som må kunne laves i det østfynske: Isfugl, Bjergvipstjert og måske en Rødrygget Tornskade. Ellers er det vadefuglene, der skal i fokus i denne sommer. En sommer-havobs ville ikke kunne give så meget, da der er set lidt i Skagen i maj.

LTP skal snart oppe sig, hvis det ikke skal blive ham, der ryger først. En havobs 2.7. ved Roshage gav Alm. Skråpe + Kjove og Mallemuk, så der er ikke meget at hente på havet fra nu. Dværgryle, Stenvender og Kærløber må dukke op i lokalområdet inden længe, men Stor Kobbersneppe og Hvidbrystet Præstekrave kræver nok en tur til vadehavet. Hvis han er heldig, falder der også en Hedehøg eller en Nilgås af på turen! Natlyt-arterne Vagtel, Engsnarre og Plettet Rørvagtel er i hus, mens Natugle er den eneste ugle på listen.
 

 

  Sendt 20-07-2019 Kl. 21:27
Jan Kiel

 Efter et par twich med sidegevinster er jeg nu på 257 (15/9)

7/7: Flodsanger og Amerikansk Hjejle

18/7: Engsnarre, Natravn, Gærdeværling og Brilleand.

Største hul må nu være Karmindompap, men ellers kræver det vist en pæn portion vaderhits og en god havfugledag i første halvdel af september, hvis jeg skal overleve til PGW, Enkeltbekkasin og Tundrasædgås :-)

Du er ikke logget ind!
For at skrive indlæg skal du være medlem af Club300.dk og være logget ind.
   - Klik her for login.
   - Klik her for at melde dig ind i Club300.dk.
Top | Home